Kandidat i jordemodervidenskab

De første studerende blev optaget på kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab i september 2014. Siden er 23 kandidater sprunget ud. Til sommer forventes yderligere elleve at blive færdige.

Det tager typisk et halvt til et helt år for kandidaterne fra den jordemodervidenskabelige kandidatuddannelse på Syddansk Universitet i Odense at finde et job, hvor de kan bruge deres uddannelse, fortæller Dorte Hvidtjørn, uddannelsesleder på kandidatuddannelsen.

- Der er et par stykker, jeg ikke ved, hvad laver, men af resten, så har næsten alle job eller funktioner i kraft af deres kandidatuddannelse. I hvert fald halvdelen har fuldtidskandidatstillinger, og resten bruger deres kandidatuddannelse på deltid eller laver ad hoc-opgaver, som de rekrutteres til på grund af de kompetencer, de fik på uddannelsen. De fleste arbejder med jordemoderrelaterede områder, men enkelte har valgt at søge uden for faget, for eksempel med undervisning af andre faggrupper eller forskning i andre emner, fortæller uddannelseslederen.

Ifølge Dorte Hvidtjørn er kandidaterne i dag ph.d.-studerende – eller på vej mod forskeruddannelsen – mellemledere, kvalitetsudviklingsjordemødre, koordinerende jordemødre, fuld- eller deltidsundervisere på UC’erne, censorer på jordemoderuddannelsen eller er på barselsorlov. Flere af dem bliver også inviteret til at sidde i råd og udvalg.

Anette Frederiksen, chefjordemoder på Odense Universitetshospital og medlem af uddannelsens aftagerpanel (se faktaboks) mener, at kandidaterne får en solid uddannelse, der kan anvendes i praksis.

- Kandidaterne bliver hurtigt respekteret på afdelingen, fordi de rent faktisk kan noget. For eksempel er de gode til at skabe bro til lægerne, fordi de har samme akademiske tilgang som dem, fortæller Anette Frederiksen.

Anette Frederiksen mener, at de kandidatstuderende selv kan gøre meget for at fremme deres muligheder for senere at få en ansættelse på baggrund af deres kandidatuddannelse:

- De skal få deres speciale forankret i en afdeling. Tag kontakt til afdelingen og hør, hvad de har brug for at få undersøgt. De studerende skal selv have den innovative tænkning – selv være opsøgende. Og så skal de tænke bredere ud end fødegangen, for eksempel til kommunerne, hvor der er mange spændende projekter, foreslår hun.

Anette Frederiksen understreger, at man sandsynligvis ikke får drømmestillingen i første omgang. Men en lille bid er bedre end ingenting, og så har man noget at søge videre på.

Tidsskriftet har talt med et udpluk af kandidaterne om, hvad de laver i dag, og hvad de har taget med sig fra uddannelsen.

"Jeg ville rigtig gerne lave en ph.d." 
Helle Johnsen er lektor på professionshøjskolen Metropol og har i forvejen taget en masteruddannelse, men hun ville gerne lave en ph.d., så der skulle fyldes lidt flere ECTS-point på. Det skete via jordemoderkandidaten, som også spillede godt sammen med Helles arbejde på jordemoderuddannelsen.

Helle er i dag ansat i en ph.d.-stilling, som er delt mellem jordemoderuddannelsen og Afdeling for Social Medicin på Københavns Universitet. Her er hun engageret i MAMAACT, der er et interventionsprojekt, som søger at fremme etnisk lighed i mor-barn sundhed.

- I ph.d.-stillingen bruger jeg flere elementer fra kandidatuddannelsen. For eksempel handlede mit kandidatspeciale om sundhedsteknologi og sundhedskompetencer, hvilket er i tråd med arbejdet i MAMAACT. Også viden om metodevalg har jeg taget med mig fra kandidaten, siger hun.

Som underviser bruger Helle ligeledes sin viden fra kandidaten. Her er det specielt erfaringerne med at lave undersøgelser, der er i fokus, samt resultaterne fra specialet.

- Jeg er meget bevidst om, at jeg med min placering på jordemoderuddannelsen kan være med til at være brobygger mellem bacheloruddannelsen i jordemoderkundskab og kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab, understreger Helle.

"Jeg har altid drømt om at undervise"
- Jeg har altid drømt om at undervise – og meget gerne på jordemoderuddannelsen, fortæller Line Bruun Hansen.

Da jordemoderkandidaten kom, så Line det som sin chance for at opfylde drømmen. Og det lykkedes. Line er nu vikaransat som adjunkt på University College Syd 20 timer om ugen. Samtidigt er hun ansat 18,5 timer om ugen som informationsspecialist på Syddansk Universitet.

Jobbet som underviser kom i hus på grund af opsøgende arbejde fra Lines side. Hun kontaktede University College Syd allerede under sin kandidatuddannelse og fortalte dem, at hun var i gang og gerne ville arbejde hos dem efter endt uddannelse. Det gav pote, for University College Syd tilknyttede først Line som ekstern underviser og vejleder og derefter i et vikariat.

Jobbet som informationsspecialist på Syddansk Universitet var i første omgang også et vikariat, men da det udløb, blev der oprettet en stilling, som var skræddersyet til Lines kompetencer. Som informationsspecialist underviser Line kandidat- og ph.d.-studerende i blandt andet god akademisk praksis og systematisk litteratursøgning.

- I begge stillinger bruger jeg faktisk hele paletten af viden fra kandidatuddannelsen, fortæller hun.

Line har fået godkendt en ph.d. om jordemødres arbejdsmiljø, men har på nuværende tidspunkt ikke fået rejst tilstrækkelige midler til at kunne starte den.

"Jeg vil blive i det praktiske jordemoderarbejde"
Louise Monfeldt Schmidt
har altid haft lyst til at læse videre. Men jo mere hun arbejdede sombasisjordemoder, jo mere vidste hun, at hun ønskede at forblive solidt plantet i selve faget. Derfor var kandidaten i jordemodervidenskab som skabt for hende. Louise er i dag tilbage i sin gamle stilling som basisjordemoder på Aarhus Universitetshospital, Skejby, men planen er, at hun fremover skal deltage i de forskellige forsknings- og udviklingsopgaver i afdelingen. Endvidere har Louise ofte en koordinerende funktion i forhold til modtagelsen af de gravide og fødende.

- Jeg skal selvfølgelig passe meget på ikke bare at drive ind i den gamle hverdag. Men både ledelsen og jeg er meget opmærksomme på det, siger Louise.

- Det er kommet bag på mig, hvor meget studiet har påvirket mig i mit kliniske arbejde. Jeg ser faget med et helt andet blik i dag. Jeg står stærkere både i forhold til travlheden, men også over for lægernes argumenter. Jeg har fået en mere kritisk tilgang til, hvorfor vi nu lige gør tingene, som vi gør.

- Det er vigtigt, at deltagerne i udviklingsarbejde også har benene solidt plantet i klinikken. Det så jeg for eksempel, da jeg var med til at implementere ‘Sikre Fødsler’ på Aarhus Universitetshospital. Der var brug for både helikoptersyn, men også for at kende til, hvordan tingene sker i praksis, siger hun.

Det blev en leder
Maj-Britt Schulze Romme
havde længe overvejet at videreuddanne sig. Men hun så det som et dilemma både at videreuddanne sig og samtidig blive i sit fag. Løsningen blev jordemoderkandidaten.

Efter endt uddannelse søgte Maj- Britt bredt efter et job, hvor hun kunne bruge sine nye kompetencer. På opfordring undersøgte hun, om ledervejen kunne være en mulighed. En tanke hun ikke selv oprindeligt havde haft. Og sådan blev det. I april 2017 blev hun ansat som jordemoderleder på Næstved Sygehus.

- I mit daglige arbejde bruger jeg mange elementer fra studiet, fortæller Maj-Britt. Blandt andet har jeg taget rigtig meget med fra mit speciale, som handlede om tværfagligt samarbejde. Jeg er blevet bedre rustet til at tage dialogen med de mange samarbejdspartnere, som vi har i det daglige som for eksempel obstetrikerne eller operationsgangen. Jeg kan i dag se tingene ud fra deres perspektiv og dermed i højere grad opnå en god dialog, konstaterer Maj-Britt.

Maj-Britt gør også brug af redskaber fra uddannelsen til implementering og vurdering af projekter, ligesom hun er blevet bedre til at hurtigt at sætte sig ind i artikler og projekter.

- Hvis en ide om at indføre en ny metode eller retningslinje opstår, så kan jeg hurtigt sætte migind i stoffet, finde ud af, hvilke artikler der er relevante, om evidensen er i orden, eller om der måske er andre rationaler, som skal tages med i betragtning. Uddannelsens tema om ledelse og organisationsteori har været en øjenåbner for Maj-Britt og er en stor hjælp i hverdagen i forhold til at navigere i sundhedsvæsenet.

"Jeg vil forske for at udvikle faget"
- Jeg besluttede mig for at læse videre på ICM-kongressen i Prag i 2014. Jordemoder og professor Cecily Begley holdt oplæg om udviklingen i brugen af episiotomi. Det fik mig til at tænke på de mange praksisser i vores fag, som ikke er undersøgt. Derfor er det så vigtigt, at jordemødre læser videre, fortæller Sarah Hjort Andersen.

Sarah søgte og fik en opslået ph.d.-stilling hos ‘Pharmaco Epidemiology and Drug Safety Research Group’ på Universitetet i Oslo, hvor hun under vejledning udfører projektet ‘Medication safety in pregnancy – methodological challenges with focus on long-term outcomes’. Hun har derfor ikke selv haft så stor indflydelse på, hvad hun forsker i, men hun har været med til at give projektet retning. Hun ser stillingen som en oplæring i, hvordan hun bliver en god forsker.

- Jeg bruger mange elementer fra uddannelsen i mit arbejde. Primært bruger jeg min viden om forskningsmetode og den praktiske erfaring, som jeg fik, da jeg skrev mit speciale. Men jeg bruger bestemt også den erfaring, som jeg har fået på fødegangen og i konsultationen til at forbedre, hvordan jeg planlægger et studie, siger Sarah.

Uddannede kandidater i jordemodervidenskab
2016 8
2017 14
2018 1
Til sommer 2018 forventes elleve at blive færdige

Aftagerpanelet på kandidaten i jordemodevidenskab
Syddansk Universitet har et aftagerpanel for hver uddannelse, som skal sikre, at de studerende erhverver sig kompetencer, der matcher aftagernes behov. I jordemodervidenskabs aftagerpanel sidder repræsentanter fra hospitaler, regioner, kommuner, UC’erne, Jordemoderforeningen samt to nyligt uddannede dimittender fra uddannelsen. Derudover deltager uddannelseschef samt repræsentanter fra studieledelse og fakultetssekretariat.

Løn
Jordemoderforeningens overenskomster med de offentlige arbejdsgivere omfatter også jordemødre med en uddannelsesmæssig overbygning, uanset om de er ansat i staten, kommunerne eller regionerne.

I regionerne og kommunerne kaldes lønforløbet for kandidater ‘A-skalaen’ og består af 4 løntrin, nemlig A4, A5, A6 og A8. A4 er 2-årigt trin, A5 og A6 er 1-årigt. Sluttrin A8 opnås efter 4 års anciennitet i akademisk arbejde. Lønforløbet er det samme som for øvrige kandidater ansat i kommunerne og regionerne. Der er på A-skalaen endvidere aftalt en højere pension. Der er følgende betingelser for, at en jordemoder, der er kandidat, aflønnes efter A-skalaen:

  • Det skal være grunduddannelsen som jordemoder, der har været adgangsgivende til kandidatuddannelsen
  • Faget skal have betydning for beskæftigelsen – hvilket i praksis betyder, at stillingen skal have et sundhedsfagligt indhold
  • Stillingen skal forudsætte akademisk uddannelse – hvilket i praksis betyder, at arbejdsgiver benytter de akademiske kompetencer, jordemoderen har.

I staten er de fleste ansatte jordemødre omfattet af overenskomsterne for undervisere, hvor der er et parallelt lønforløb med øvrige kandidater. Hvis man ikke er ansat som underviser, er man ikke omfattet af en overenskomst, og der aftales i stedet en individuel kontrakt, hvor vilkårene følger overenskomsten for øvrige akademikere. Du kan finde de aktuelle satser på Jordemoderforeningen. dk under ‘lønberegneren’.

Se liste over kandidatspecialer