| Sarah Hjorth Andersen er uddannet jordemoder fra University College Nordjylland i 2014 og har arbejdet som jordemoder i Aarhus og Qaqortoq. I 2017 blev hun færdig med kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab. Den nyligt afsluttede ph.d. er taget ved Farmasøytisk instititutt på Universitetet i Oslo hos en forskningsgruppe, som fokuserer på sikkerhed af lægemidler i graviditeten og ammeperioden (19). |
’Kan jeg tage denne medicin, imens jeg er gravid?’
Det er et spørgsmål, jeg ofte har fået i konsultationen. Når jeg blev nødt til at søge svar på promedicin.dk, blev jeg ofte frustreret over manglen på håndfast viden. Formuleringer som ’frarådes på baggrund af dyrestudier’, ’bør ikke anvendes, utilstrækkelige data’, eller ’kan om nødvendigt anvendes’ gav mig ikke meget hjælp til at rådgive den gravide. Noget af det, der mangler viden om, er, hvordan medicinbrug i graviditeten kan påvirke barnet på længere sigt. I min ph.d. har jeg, sammen med mine vejledere og andre eksperter undersøgt potentielle helbredskonsekvenser for barnet ved brug af de hyppigst anvendte medicingrupper i graviditeten:
| Retningslinjer om brug af smertestillende og antibiotika i graviditeten |
|---|
| For kortvarige smertetilstande er paracetamol førstevalg. Begræns brugen til laveste effektive dosis i kortest mulige tid. Ved behov for længerevarende smertebehandling bør henvises til læge. Urinvejsinfektion eller asymptomatisk bakteriuri behandles med pivmecillinam som førstevalg og nitrofurantoin som andetvalg. |
smertestillende og antibiotika. Smertestillende medicin bliver brugt af 50-70 % af alle gravide, antibiotika af 30-40 %. Baseret på fund fra tidligere studier valgte vi at fokusere på risikoen for ADHD hos barnet i forbindelse med brug af smertestillende i graviditeten og risiko for kræft hos barnet i forbindelse med brug af antibiotika i graviditeten.
Balladen om Panodil
For nylig har der været en del medieopmærksomhed omkring en mulig sammenhæng mellem brug af paracetamol (Panodil, Pinex, Pamol) i graviditeten og ADHD hos barnet. Blandt forskere er det en debat, der har varet i snart 10 år. Debatten illustrerer, hvilke metodiske problemer vi har, når vi gerne vil undersøge, hvordan medicinbrug i graviditeten kan påvirke barnet. Fordi gravide kvinder sjældent inkluderes i randomiserede kliniske forsøg, må vi benytte os af observationelle studier. Det betyder, at vi som forskere ser på medicinbrugen, sådan som den foregår i den kliniske hverdag. Det rejser en del spørgsmål; måske vigtigst: Er kvinder, der har et højt forbrug af paracetamol i graviditeten, overhovedet sammenlignelige med kvinder, der ikke bruger paracetamol? Ofte vil de, der bruger medicin, være mere syge. Studier tyder på, at feber eller inflammatoriske sygdomme i sig selv øger risikoen for ADHD hos barnet . Der er også studier, der viser, at kvinder med psykiske vanskeligheder som for eksempel ADHD i højere grad bruger paracetamol i graviditeten. En af de vigtigste risikofaktorer for ADHD hos børn er, at forældrene har ADHD. Så hvis vi finder en sammenhæng mellem brug af paracetamol i graviditeten og ADHD hos børn, er det så paracetamol, der øger risikoen for ADHD, eller nogle af disse andre ting? På grund af disse metodiske problemer har jeg brugt en del af min ph.d. på at undersøge, hvordan vi kan designe vores studier bedre, når vi vil undersøge langsigtede effekter af mors medicinbrug i graviditeten. Problemerne gør sig nemlig for en stor dels vedkommende også gældende, når vi skal undersøge brug af antibiotika i graviditeten og risiko for kræft hos børn.
Beroligende fund
Fundene i min ph.d. er baseret på både vores egne studier og systematiske gennemgange af de studier, som allerede er lavet på området. Overordnet set er fundene beroligende. Der er ikke noget, der tyder på, at kortvarig brug af svage smertestillende (paracetamol, non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler) i graviditeten øger barnets risiko for ADHD. Der er dog flere studier, der viser en sammenhæng mellem langvarig brug af paracetamol (omkring en måned i løbet af graviditeten) og ADHD hos barnet. Det vil kræve yderligere forskning at afklare om sammenhængen skyldes brugen af paracetamol eller andre ting. Med hensyn til antibiotika og børnekræft, findes der tidligere studier, der fandt en sammenhæng mellem fx brug af nitrofurantoin i graviditeten og leukæmi – men ikke andre kræftformer. Fælles for disse studier var, at de ikke tog højde for at infektion i graviditeten også har vist sammenhænge med leukæmi hos børn. Derfor sammenlignede vi risikoen for leukæmi blandt børn født af kvinder, der alle havde en urinvejsinfektion i graviditeten, og som alle havde taget enten pivmecillinam eller nitrofurantoin. Her så vi ikke nogen forskel i risikoen for leukæmi, for de børn hvis mødre var blevet behandlet med henholdsvis pivmecillinam og nitrofurantoin. Samlet set, understøtter vores fund de eksisterende retningslinjer (se faktaboks).