Som jordemoder i Sverige har danske Lone Lund oplevet, hvordan svenske sygehusafdelinger bruger store kræfter på at eksperimentere med nye modeller for tilrettelæggelse af arbejdstiden. – Tidligere var mine kolleger konstant utilfredse med vagtskemaet, og følte, at det var rigidt at skulle arbejde efter de rullende vagtskemaer. Der blev hele tiden byttet en masse vagter, siger Lone Lund.
Hun arbejder på fødeafdelingen på Östra-Sygehuset i Göteborg. For fire år siden besluttede de cirka 70 jordemødre sig for at gøre noget ved problemerne.
– Vi havde vænnet os til at planlægge vores fritid efter vores arbejde. Men vi ønskede, at det skulle være omvendt, at vi skulle planlægge vores arbejdstid efter vores fritid, siger Lone Lund.
Større arbejdsglæde – mindre sygefravær
I de seneste år er der på svenske sygehusafdelinger udviklet mange nyskabende tanker om at give medarbejderne mere frihed i tilrettelæggelsen af arbejdstiden. Modellerne er forskellige, men har alle det til fælles, at de blandt andet forsøger at
- give medarbejderne større indflydelse på vagtplanlægningen
- skabe større arbejdsglæde
- mindske sygefraværet
Udgangspunktet for jordemødrene på Östra-Sygehuset var, at de ville have ekstra betaling for de vagter, som var en ulempe i forhold til fritids- eller familielivet.
– Før fik vi kun et mindre tillæg for de dårlige vagter, og det syntes vi, var uretfærdigt. Desuden havde det den konsekvens, at det altid var et problem at få dækket nat- og weekendvagter. Afdelingsjordemoderen måtte bruge en masse tid på at ringe rundt og få folk til at tage overarbejde, siger Lone Lund.
Hospitalet brugte derfor en masse penge på overarbejdsbetaling, hvilket vil sige 100 procent oven i lønnen. Afdelingen havde ingen timelønnede, så det var det faste personale, som skulle varetage overarbejdet.
– Det var særdeles dyrt for hospitalet, og vi besluttede os for, at vi ville bruge alle de penge, som blev "spildt" på overarbejdsbetaling på en bedre måde, siger Lone Lund.
De svenske jordemødre besluttede sig for at kombinere en ønsk-selv model for arbejdstidens tilrettelæggelse med den særlige pointmodel, som giver ekstra betaling for dårlige vagter.
Pointmodellen
Grundtanken i pointmodellen er, at 1 point svarer til en normal timeløn. Alle jordemødrenes vagter fra mandag til fredag, 8 til 16, blev således tildelt 1 point – grundlønnen. Aftenvagterne fra mandag til torsdag fik pointtallet 1,25, hvilket betyder, at jordemødrene kunne lægge 25 procent oven i timelønnen på disse vagter. Aftenvagterne fredag og lørdag skulle give 1,55 point. Søndag aften og hverdagsnætter gav 1,45 point. Nattevagterne fredag og lørdag gav pointtallet 1,65. De mest problematiske vagter at få dækket var naturligvis helligdagene, hvorfor disse også blev de pointmæssige topscorere, med nattevagterne den 23. og 24. december helt i top med 2,10 point.
Pointmodellen behøver imidlertid ikke at handle om at skaffe jordemødrene flere penge i lønningsposen. Modellen kan have fokus på enten timer eller penge. Hvis en nattevagt giver 1,65 point, så betyder det, at en time om natten tæller lidt over halvanden time i medarbejderens ugentlige arbejdstid.
– Hvis en jordemoder tager mange nattevagter i weekenden, kan hun få en kortere arbejdsuge og samtidig opretholde sin normale månedsløn, siger Lone Lund.
Ønskeskema
Samtidig med pointmodellen indførte jordemødrene på Lone Lunds afdeling også et såkaldt ønskeskema, som i begyndelsen blev udarbejdet med papir og blyant, men som i dag eksisterer i form af et computerprogram. Det fungerer således, at alle afdelingens jordemødre er forpligtet til i løbet af en arbejdsperiode at sætte sig ind foran afdelingens computer og indtaste sine ønsker til den kommende måneds vagtskema. Der er frit valg. En jordemoder kan eksempelvis ønske at arbejde i to dage, og herefter holde otte dage fri. Der er ingen krav om, at hver enkelt jordemoder har pligt til at tage et bestemt antal "dårlige" vagter. Men computeren holder regnskab, og hvis der er problemer med at bemande en upopulær nattevagt, kommer computeren selv med et forslag til en jordemoder, som i lang tid ikke har taget en af de dårlige vagter.
Der er samtidig en gruppe jordemødre, som på skift har ansvaret for at overvåge systemet, og som efter en given frist gennemgår jordemødrenes ønsker. Gruppen har autoritet til at placere folk på vanskelige vagter, for at få vagtskemaet til at gå op.
– Folk er glade for systemet og den nye indflydelse, som de nu har på deres egen arbejdssituation. Jeg har i hvert fald ikke fornemmelse af, at der er nogen, der kunne drømme om at gå tilbage til det gamle system, siger Lone Lund.
Hun erkender, at systemet kan risikere at gå ud over de gravide.
– Der er ingen tvivl om, at kontinuiteten risikerer at forsvinde i kontakten med den gravide kvinde. Hvis en jordemoder ønsker at holde fri i fem dage i træk, kan det jo ikke undgås, at kontinuiteten forsvinder, siger Lone Lund.
Det lykkedes jordemødrene på Östra-sygehuset at få indført ønskeskemaet, som i dag er en fast del af rutinen på fødeafdelingen.
Pointmodellen blev derimod lagt i mølposen fordi sygehusledelsen nægtede at acceptere modellen.
Utilfreds sygehuschef
– Sygehusledelsen fortalte os, at vi havde sat vores point for højt, hvilket vil sige, at de mente, at de dårlige vagter ville give os for meget ekstra i lønningsposen, siger Lone Lund. – De forsøgte at presse os til at sætte pointsatserne ned, men det nægtede vi. Hele ideen med modellen er jo, at den enkelte jordemoder skal have et incitament til at tage de dårlige vagter.
Selv om pointmodellen ikke blev til noget i første omgang, er Lone Lund sikker på, at modellen snart bliver indført på Östra-Sygehuset.
– På et tidspunkt bliver ledelsen nødt til at acceptere pointmodellen på vores præmisser. Jordemodermanglen vil presse ledelsen til at give efter for vores krav. Og for den nye generation af jordemødre er det en selvfølge, at de skal have flere penge for at tage de dårlige vagter. Så det gælder blot om at have tålmodighed, siger Lone Lund.
Hun peger samtidig på, at pointmodellen i dag fungerer i bedste velgående på adskillige fødeafdelinger i Sverige. Lone Lund mener, at arbejdsglæden er vokset betragteligt på hendes afdeling.
– Arbejdsglæden er gået op, og sygefraværet er dalet, fordi jordemødrene nu føler, at de har indflydelse på deres eget arbejde. Desuden er der ikke så megen utilfredshed i krogene, fordi folk ikke kan få de vagter, de ønsker, siger Lone Lund.
Ønskeskema ikke udbredt i Danmark
En form for ønskeskema findes i dag i form af computerprogrammet Time-Care. Men computerprogrammet er ikke udbredt i Danmark. Annette Dalsgaard Vilain, som er medlem af Jordemoderforeningens arbejdsmiljøudvalg, mener, at Time-Cares manglende udbredelse i Danmark til dels hænger sammen med manglende kendskab til computersystemet samt ledelseskulturen på danske fødeafdelinger.
– I Danmark er arbejdstidens tilrettelæggelse traditionelt blevet betragtet som en ledelsesopgave, siger Annette Dalsgaard Vilain.
– Nogle ledere vil gerne have frihed til at gå ind og kunne ændre på vagtplanen på kort sigt, siger Vilain, der mener, at Time-Care er en god måde at tilrettelægge arbejdstiden på. Og hun anbefaler, at de danske fødeafdelinger begynder at overveje at bruge computerprogrammet.
– Systemet giver den enkelte jordemoder langt større indflydelse på sin vagtplan. Ydermere giver det mulighed for at kunne lade ubekvemme arbejdstider timemæssigt fylde mere i timenormen. Det ville afhjælpe nogle af arbejdsmiljøproblemerne med f.eks. aften-/natarbejdet. Det er klart, at det kræver en større indsats fra den enkelte jordemoder, som ikke længere bare får sit vagtskema stukket i hånden. Men jeg tror, at det giver mere frihed og større arbejdsglæde – og måske også lavere sygefravær i den anden ende, siger Annette Dalsgaard Vilain.
Interesserede kan henvende sig til Lone Lund i Göteborg på adressen lonebernhardsson@hotmail.com.
Jordemoder Lone Lund, Gøteborg.