Jordemødre i mediehavet

Redaktøren for Tidsskrift for Jordemødre var paneldeltager i en diskussion om fagbladenes mere eller mindre iøjnefaldende gennemslagskraft i den øvrige presse

"Vores fagblad kommer i så beskedent et oplag, at Post Danmark engang præsterede at glemme, at sende det ud. Det lå simpelthen i en bunke i et hjørne og påkaldte sig ingen opmærksomhed indtil nogle af vores medlemmer heldigvis begyndte at savne det,"

Anne-Marie Kjeldset, redaktør på Tidsskrift for Jordemødre, startede sit indlæg fra podiet på Dansk Fagpresses jubilæumskonference fredag den 15. april med denne lille, illustrative tildragelse. Konferencen, der blev afholdt på Københavns Rådhus i anledningen af brancheforeningens 100 års fødselsdag, tog afsæt i en frisk undersøgelse af fagbladenes gennemslagskraft i de øvrige medier – "Fagpressen i den journalistiske fødekæde", som er udført på Syddansk Universitet under ledelse af professor Anker Brink Lund. Første delundersøgelse handler om det sociale og sundhedsfaglige stof, og Kjeldset var sammen med redaktionschefen på Dagens Medicin – det mest toneangivende medie på området – og chefredaktøren på Ugeskrift for Læger inviteret til at beskrive deres rolle som formidler af højt specialiseret sundhedsfagligt stof til især dagpressen og TV og radio. På "aftagersiden" befandt sig Lisbeth Knudsen, nyhedschef i DR, samt Per Lyngby, formand for Danske Dagblade og chefredaktør på Nordjyske Stiftstidende.

Tidsskriftets redaktør kunne dog konstatere, at hendes medie, trods sin lidenhed, ikke helt drukner i mediehavet. Fødsler er jo evigtgyldigt stof – der rummer liv og død, lykke og smerte, masser af gode billeder. Og sidst, men ikke mindre vigtigt, så får journalister jo også selv børn, som hun tørt bemærkede.

Leverandør af gode historier
Et tjek på den elektroniske avisdatabase InfoMedia viser fx, at Jordemoderforeningens formand Lillian Bondo er en særdeles velbenyttet kilde i historier om fx kejsersnit. At medierne så ikke altid anlægger den samme vinkel på en historie, som Jordemoderforeningen kunne ønske, ja, det er så et vilkår i en fri presse.

"Det er vores erklærede mål, at være den primære kilde for journalisterne fra dagspressen på spørgsmål om fødsler. Vi bruger faktisk ganske meget tid på at hjælpe pressen, når de ringer," forklarede Anne-Marie Kjeldset.

Jordemoderforeningen kan dog ikke matche Dagens Medicin og Ugeskrift for Lægers mere offensive pr-strategier; de tilbyder simpelthen hele "pakker" til pressen – ofte som solohistorier – så historierne glider mere ubesværede ind i den øvre del af den journalistiske fødekæde. Således behøver DR-journalisterne hverken have bøvlet med at lave research, finde kilderne eller sin egen vinkel på historien, men kan bare møde op med en mikrofon og et kamera.

Troværdighed
Kjeldset blev spurgt om det ikke giver hende problemer, at hun både er redaktør og skal fungere som kommunikationsansvarlig for Jordemoderforeningen; hvordan kan man fx skrive en historie, der samtidig er en betændt sag for foreningen?

"Nogle gange skal man da lige dreje kasketten et par gange. Men det handler først og fremmest om at opdrage sit politiske bagland til at forstå, at journalistisk troværdighed er den bedste måde at opnå respekt fra de øvrige medier på," forklarede hun.

Fagpressen i den journalistiske fødekæde Undersøgelsen 'Fagpressen i den journalistiske fødekæde' er gennemført af professor Anker Brink Lund. På baggrund af en systematisk søgning i databasen Infomedia i perioden 20. oktober - 16. november 2003 sammenholdt med en indholdsanalyse af de større dagblade, TV og radio i samme periode, har undersøgelsen kortlagt i hvilket omfang, artikler fra fagblade bliver viderebragt i de større medier.

Undersøgelsen viser, at Tidsskrift for Jordemødre ligger på en 20. plads på en liste over de mest brugte og citerede fagblade inden for sundhedsområdet.

På en Top-10 over citerede fagfolk finder man jordemødre på en 10. plads.