Jordemødre for og imod

Jane Pouline Thøgersen er jordemoder på Familieambulatoriet i Nordjylland og er imod at bruge tvang over for gravide.

– Jeg synes, vi når meget langt ad frivillighedens vej, og så er der en meget, meget lille gruppe, som vi skulle have nogle bedre tilbud til. At låse nogle inde, det er sådan noget, vi gør med kriminelle, og det virker jo heller ikke altid… Jeg synes ikke, vi skal bruge tvang, bare fordi vi ikke har de rigtige tilbud, siger Jane Thøgersen, der savner attraktive døgntilbud særligt målrettet gravide.

Sille Richter, jordemoder på Familieambulatoriet i Midtjylland, er enig i, at det er lille gruppe kvinder, der er tale om, og at gode døgntilbud ville være skønt. Men hun synes også, der er vigtige elementer i tvangsdebatten, som ikke har været nok fremme. Hun mener, at kvindernes egne udsagn og barnets perspektiv er meget vigtige at få med. At man faktisk kan forebygge, at et barn får skader. Og at tvang i den henseende kan være en mulighed.

– De kvinder ytrer jo selv, at de gerne vil stoppe. De kan bare ikke ad frivillighedens vej, fordi det er afhængigheden, der er den stærkeste kraft, siger hun.

– Dem, jeg har mødt, har det meget dårligt med at have født et barn med skader, og mange af disse børn bliver jo anbragt. En af de kvinder, jeg har kontakt til, konfronteres hver 14. dag med sit barns vanskeligheder under samværet og føler meget skyld og skam, fordi hun netop aldrig har ønsket at skade sit barn. Kvinden har efterfølgende fået et rask barn, fordi hun har været i et døgnbehandlingstilbud, fortæller Sille Richter.

Tillid og anamnese
Jane Thøgersen ser også gengangere og mener, at flergangs-mødrene netop kommer i familieambulatorierne, fordi de mødes med tillid.

– Vi har gengangere, som måske er blevet gravide igen hurtigt eller som lige er ”faldet i et hul” med et forbrug af hash siden sidst, og som kommer tilbage. Kvinderne ønsker selv at komme på familieambulatoriet, og jeg tror, det er fordi, de føler sig hørt og mødt. De får selv lov til at fortælle deres historie og kan rette i den anamnese, som alle involverede får at se. Så bliver det deres egen historie, fortæller hun.

Jane Thøgersen er bange for, at man sætter den tillid over styr, hvis man begynder at kunne tilbageholde kvinderne mod deres vilje.

– Jeg tror mange af dem, vi i dag får fat i, vil være bange for, hvad de risikerer, hvis tvang bliver aktuelt. Så vil de måske først dukke op i uge 30, hvor der kan være sket meget skade – eller helt undlade at fortælle om et forbrug, og dermed krybe under radaren, siger hun.

Sille Richter synes, det er skudt over målet.

– Det er en fejl, hvis vi antager, at vi i dag ser alle de kvinder, som har et forbrug af alkohol eller stoffer. Der findes allerede kvinder, der bliver væk. Men vi har en indsats, der baserer sig på tillid og tryghed – det er jo det, vi kan over for kvinderne. Og det skal vi blive ved med uanset, om der bliver indført tvang eller ej. Jeg tror ikke, vi skræmmer nogle væk ved at indføre tvang, siger hun.

Allerede brug af tvang
Sille Richter mener i øvrigt, at der allerede findes elementer af tvang i dag.

– Tvang er et frygteligt ord, men det er jo ikke sådan, at kvinderne ikke oplever at blive udsat for tvang i dag. Det siger de selv. Det er bare den skjulte tvang. Den oplever kvinderne fx i myndighedssystemet: ”Hvis du ikke leverer den her urinprøve, anser vi den for positiv” eller ”hvis du ikke tager imod dette tilbud, risikerer du at få dit barn anbragt”, siger Sille Richter. Hun mener ikke, at debatten forholder sig til, hvilke liv, kvinderne reelt lever.

– Nogle af de kvinder, der ønskede, at de var blevet holdt tilbage under graviditeten, fortæller, at deres liv var et kaos, at de fx var boligløse, havde heftigt forbrug, kæmpegæld, dealere på nakken osv. Kvinderne, siger: I ved slet ikke, hvad det er, vi lever i, fortæller Sille Richter.

Men Jane Thøgersen mener netop, at hjælp ad frivillighedens vej er med til at understøtte kvinden.

– Jeg synes, kvinden i den her diskussion kommer til at være et hylster, som bare skal levere et sundt og rask barn til samfundet. Vi skal have fokus på barnet, ja, men vi skal også have fokus på kvinden, så vi kan skabe den gode tilknytning. Kvinden skal jo gerne have sit barn med hjem bagefter – eller alternativt bevare tilknytningen, hvis barnet anbringes, siger Jane Thøgersen.