Jordemødre føder med flere end rimeligt er

Arbejdstilsynet har bedt ledelsen på Hvidovre Hospitals fødeafdeling om at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Ledelsen skal nu se på planlægningen og ledelsen af afdelingen, så det konstante tidspres løftes væk fra de ansattes skuldre. Ellers kan det få indvirkning på medarbejdernes fysiske og psykiske sundhed, skriver Arbejdstilsynet i en rapport.

Arbejdspresset er stort på mange danske fødeafdelinger. Sammenlægninger af fødeafdelinger har givet en personalemæssig rationaliseringsgevinst, der pynter på sygehusbudgetterne. Men den øgede effektivitet og det opskruede tempo sætter sine spor på medarbejderne, der klager over manglende tid til at give den omsorg, de mener, at de fødende har krav på. Ofte er jordemødrene nødt til at prioritere hvilke kvinder, der har mest brug for assistance, når de har ansvaret for mere end én fødende ad gangen. Resultatet er, at jordemødrene ikke får de pauser i løbet af en vagt, som er nødvendige for at holde til arbejdspresset i længere tid, ligesom der ikke er tid til at tage sig af kolleger, der af den ene eller anden grund har brug for lidt ekstra kollegial støtte.

Forholdene på landets fødesteder interesserer Arbejdstilsynet, som senest har besøgt Hvidovre Hospital,der huser landets største fødeafdeling. Hvorfor det lige er Hvidovre Hospital, som Arbejdstilsynet har fokus på nu, kan Cathrine Tived, tilsynschef i Arbejdstilsynet, ikke fortælle.

– Vi fortæller ikke, hvad der er den direkte anledning til, at vi undersøger en bestemt arbejdsplads nærmere, men det kan være på baggrund af stikprøver, screeningsbesøg, klager fra personale eller en arbejdsulykke, at vi sætter en undersøgelse i gang på en arbejdsplads, fortæller Cathrine Tived.

– Vi er en tilsynsmyndighed og kan møde uanmeldt op på en arbejdsplads. Det kan være på baggrund af omtale i medierne, men generelt kan jeg sige, at det psykiske arbejdsmiljø er et højt prioritet indsatsområde, fortæller Cathrine Tived.

Afgørelsen
Hvidovre Hospitals fødeafdeling havde første gang besøg af Arbejdstilsynet i efteråret 2008. Siden har der været samtaler med ledelsen og fokusinterview med medarbejdere. Samtaler, interview og dokumentation af vagtbelastning, kald i vagter, anciennitet blandt medarbejderne mv. resulterede i slutningen af juli i en såkaldt AT-afgørelse, der beskriver forholdene på afdelingen gennem parternes udsagn — uden at tage stilling til løsningsforslag. Dem lægger tilsynet op til, at afdelingens ledelse selv kommer med inden en fastsat tidsfrist.

Arbejdstilsynet skriver som begrundelse for, at ledelsen bliver bedt om at forbedre forholdene på arbejdspladsen, at ”Det er Arbejdstilsynets vurdering, at arbejdet i Hvidovre Hospitals fødeafdeling ikke er planlagt, tilrettelagt og udført, så det er sikkerheds-og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der er risiko for, at de konstaterede problemer med stor arbejdsmængde og tidspres kan have indvirkning på medarbejdernes fysiske og psykiske sundhed både på kort og på langt sigt”. Tilsynet hæfter sig ved, at der ikke er bemanding nok til at varetage opgaverne, at der er relativt få erfarne medarbejdere, og at det blandt andet medfører, at selv nyuddannede får ansvar for studerende. Tilsynet skriver videre i rapporten, at arbejdspresset i afdelingen har gjort uforudsigeligheden til en belastning og at medarbejderne ofte bliver afbrudt i deres arbejde, fordi der kommer nye fødende ind på afdelingen, eller når ambulante patienter skal tilses. De belastede arbejdsforhold gør, at medarbejderne ofte springer pauser over, og at der ikke er tid og rum til at håndtere egne, kollegers, patienters eller pårørendes følelsesmæssige reaktioner — for eksempel ved utilsigtede hændelser. ”De ansatte har individuelle symptomer på stress, fx mister de overblikket, mister evnen til at modtage information, begynder at græde og har let til tårer…” skriver Arbejdstilsynet videre i sin begrundelse.

Problemerne
At det ikke er nogen søndagsudflugt at være jordemoder på Hvidovre Hospital kan Charlotte Falk, jordemoder i 19 år og sikkerhedsrepræsentant skrive under på. Den lave anciennitet er et tegn på, at arbejdspladsen er belastet, mener Charlotte Falk.

– Vi har et stort gennemtræk af personale og mange giver udtryk for, at det er en meget belastet arbejdsplads, hvor de ikke ønsker at blive. Folk bryder sammen i træthed, og døgnvagterne bliver kørt ned af alt for lange kald. Alle de stille stunder, hvor man kunne få enderne til at nå sammen, er væk. De er der bare ikke mere, siger sikkerhedsrepræsentanten.

– En meget lille del af jordemødrene er over 50 år og tilmed er mere end halvdelen af disse jordemødre ansat på særlige vilkår. Det ser jeg som et tegn på, at arbejdet er meget belastende, siger Charlotte Falk.

Ledelsesmæssige hovsaløsninger er med til at belaste kollegerne, som det skete, da sygehusledelsen i foråret besluttede at nedlægge sengepladser på barselafdelingen. Det medførte, at fødestuerne kom til at fungere som barselstuer for de ambulant fødende, hvilket både gav pladsproblemer og mere arbejde til jordemødrene.

– Det var sygehusledelsens beslutning at lukke senge på barselgangen, men de gjorde det uden at tænke konsekvenserne igennem. Først nu, et halvt år efter, åbner det patienthotel, der skal rumme netop de familier, og vi kan se en ende på problemet. Men det har undervejs gjort, at vi mange gange har måttet visitere fødende videre til andre hospitaler, alene af den grund, at vi ikke havde plads på fødestuerne, og det er en vældig ubehagelig opgave for en jordemoder at skulle afvise en fødende, siger Charlotte Falk.

Brugen af døgnvagterne, som der er fire af på akutafsnittet, giver også anledning til utilfredshed blandt de ansatte. Døgnvagten er den fleksible arbejdskraft, der kan træde til, når der er akut mangel på arbejdskraft på fødeafdelingen. I rapporten beskrives det, at ledelsen prioriterede at sende en vagt ud til ekstern konsultation, der var ramt af sygdom. Dermed manglede vagten til det akutte arbejde på fødeafdelingen.

Opdeling giver ro
Jordemodernormeringen på Hvidovre Hospital harmonerer ikke med de mange opgaver, der følger med at arbejde på den store specialafdeling og det er en medvirkende årsag til, at det psykiske arbejdsmiljø er belastet, siger Marianne Skovby Rasmusson, der er chefjordemoder på Hvidovre Hospitals fødeafdeling.

– Vi og hele det gynækologisk-obstetriske område har desuden været ramt af besparelser og omstruktureringer. Blandt andet er halvdelen af sengene på barselafsnittet blevet nedlagt, og det har haft afsmittende virkning på fødegangen. De manglende barselpladser har igen betydet, at vi først nu har kunnet gennemføre den planlagte opdeling af afdelingen i et akut obstetrisk modtageafsnit adskilt fra fødegangen. I slutningen af september står den ny modtageafdeling, som vi kalder AOMA, klar, og vi forventer, at det giver mere ro på fødegangen. Fremover bliver jordemødre, der har med de fødende at gøre i mindre grad forstyrret af telefoner eller af ambulante henvendelser, og der bliver mulighed for at sidde på et stille kontor og skrive journaler. Jordemødrene vil altså ikke længere været tvunget til at sidde i orkanens øje og ordne papirer, siger chefjordemoderen.

Hvad der ellers vil blive taget af initiativer fra ledelsens side for at forbedre arbejdsmiljøet ligger endnu ikke fast, men der har været flere forslag oppe og vende.

– En af de overvejelser jeg har gjort mig, er at dele personalet op i teams for at tilgodese behovet for at indgå i tættere kollegiale sammenhænge. I store træk kan jordemødrene selv tilrettelægge deres arbejdstid. Vi har en ønskebog på afdelingen, og vi tager i vid udstrækning individuelle hensyn i vagttilrettelæggelsen, siger Marianne Skovby Rasmusson, der mener, at det er vigtigt at tage hensyn til den enkelte jordemoders aktuelle situation og derfor bliver der taget hensyn til hvilken type vagter, der passer den enkelte bedst.

Chefjordemoderen vil være ked af, hvis døgnvagterne bliver afskaffet.

– Mange er glade for døgnvagterne, fordi de fylder godt i vagtskemaet, siger hun. Brugen af døgnvagterne har dog været for intens i det første halvår af 2009, erkender chefjordemoderen.

– Kaldet har uden tvivl ligget alt for højt i det første halvår af 2009, hvor vi var oppe på 140 til 150 procent svarende til et gennemsnitligt kald på 11 til 12 timer, siger Marianne Skovby Rasmusson, der ikke umiddelbart kan oplyse om andet end det gennemsnitlige opkald.

Ledelse spiller også ind
Der er enighed mellem medarbejdere og ledelse om at normeringen er for lav på fødeafdelingen på Hvidovre Hospital. Ifølge ledelsen er fødeafdelingen på Hvidovre Hospital det fødested sammenlignet med andre fødesteder, der er lavest normeret i forhold til antal fødsler pr. jordemoder. Og det har ikke skortet på forsøg fra afdelingsledelsens side for at få en opnormering igennem, hvilket også anerkendes af jordemødre, der har deltaget i fokusgruppeinterview med Arbejdstilsynet. En stor del af løsningen ligger da også i en bedre normering, mener sikkerhedsrepræsentanten. Men flere hænder alene løser ikke problemerne med et skrantende psykisk arbejdsmiljø.

– Det handler også om tilrettelæggelse af arbejdet, altså om ledelse. Grænserne på vores arbejdsplads er efterhånden brudt helt op, så vi kan varetage opgaver på alle områder alt efter, hvor der er brug for os. Når vi møder ind, ved vi ikke, om vi skal være på fødegangen eller på det ambulante afsnit osv. Jeg tror, at vi har brug for mindre enheder altså en opdeling, for eksempel i grene på fødeafdelingen i barselafsnit og i det ambulante afsnit. Man har behov for faste samarbejdspartnere og for at vide hvilke opgaver, man møder op til i en vagt. Det er baggrunden for, at jeg har valgt at arbejde i et kendt jordemoder team, hvor jeg kender min makker og de gravide og fødende. Andre af mine kolleger søger faste kollegarelationer på andre måder for eksempel ved at aftale weekendvagter sammen, siger Charlotte Falk, der også vover at stille spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i at bevare døgnvagterne på det store fødested.

– Som sikkerhedsrepræsentant synes jeg ikke, at man kan have døgnvagter på en så belastet afdeling som Hvidovre er. Intet taler for, at man er en god og sikker arbejdskraft i mange timer i træk, så med arbejdsmiljøbrillerne på vil jeg foreslå, at døgnvagterne ændres til 12-timersvagter eller til faste 8 timers vagter, siger Charlotte Falk vel vidende, at mange jordemødre er glade for 24 timers vagterne, da de giver luft i vagtskemaet på andre tidspunkter.

Hvad nu?
Ledelsen på Hvidovre Hospital har fået en frist til 22. september for at komme med forslag, der kan løse problemet med det belastede arbejdsmiljø på afdelingen. Ledelsen har imidlertid søgt om udsættelse, og dette tager Arbejdstilsynet i skrivende stund stilling til.

– Ledelsen på fødeafdelingen på Hvidovre Hospital har søgt udsættelse 18 uger fra den 22. september. Vi skal tage stilling til, om vi kan bevilge så lang tids udsættelse. Vi ved, at ledelsen er i gang med tiltag, der måske kan rette op på det psykiske arbejdsmiljø: De har ansat en vicechef, det ambulante skilles ud fra de akutte funktioner, og de har planlagt et stormøde med deltagelse af proceskonsulenten. Om det er argument og initiativ nok til at vi kan godkende en udsættelse, har vi ikke taget stilling til endnu, siger Cathrine Tived.

Fakta: Demografien i jordemodergruppen på Hvidovre Hospital
Den 1. september 2009 var der 73 jordemødre i aktivt arbejde til varetagelse af fødsler og barsel. I dette tal tæller jordemødre ansat på svangreafdelingen, afdelingsjordemødre og ledere ikke med.

  • • 19 jordemødre (26 procent) har en anciennitet under 1,5 år
  • Tre ud af fire jordemødre har en anciennitet under 9 år
  • Hver tredje af jordemødrene med mere end 9 års anciennitet er ansat på særlige vilkår (fritagelse for visse vagtformer).
  • 8 jordemødre er over 50 år, heraf er 1 langtidssygemeldt og 4 er ansat med mulighed for særlige vilkår i skema ( fast dagvagt, fritaget for fødsler, delvis sygemelding mv.)

Belastede døgnvagter
Arbejdstilsynet satte i 2005 spot på belastningen i døgnvagter på fødeafdelingerne på Holbæk og Slagelse sygehuse. Tilsynet pålagde ledelsen at omorganisere vagtformen på de to fødesteder efter at have gennemgået belastningen i døgnvagterne over en periode på to måneder svarende til 59 døgnvagter.

  • Døgnvagten er kaldt i fire ud af fem vagter
  • Døgnvagten er kaldt i 57 nætter
  • Døgnvagten har i hvert tredje døgn været på arbejde i alle tre skift
  • I 26 tilfælde var døgnvagten kaldt 12 – 16 timer
  • I 10 tilfælde var døgnvagten kaldt 16 – 20 timer
  • I 3 tilfælde var døgnvagten kaldt 20 – 24 timer

Arbejdstilsynets beskrivelse
Arbejdstilsynet skriver i sin rapport om Hvidovre Hospitals fødeafdeling om:

• Uforudsigelighed og afbrydelser
Arbejdet i afdelingen er præget af uforudsigelighed som et vilkår i arbejdet og som de ansatte holder af. Men arbejdspresset i afdelingen har gjort uforudsigeligheden til en belastning. Det beskrives af ansatte, ”det er blevet forudsigeligt at vores arbejde er uforudsigeligt — vi ved ikke hvad vi skal når vi møder ind om morgenen til vagtskifte — vi spredes som et hold soldater — det er overlevelse fra dag til dag — py ha — så klarede vi den også denne gang, siger man så når dagen er omme”.

• Prioritering
De ansatte beskriver at prioritering af arbejdsopgaver ofte ligger hos dem selv En ansat beskriver, ”enten påtager man sig bare en fødende mere eller også ringer man til afdelingsjordemoderen og beder om hjælp til prioritering, men så ved vi også, at vi bare skubber opgaven videre til en anden kollega der også har travlt — det er frustrerende”

Ledelsen beskriver, at det altid er den mest akutte opgave der prioriteres højest. En leder beskriver ”fx kan man vente med at lave fødselsanmeldelsen, hvis man har travlt. Men der er jo et lovkrav og en tidsfrist for dette — så det er bare som at tisse i bukserne, da opgaven så bare skal laves på et andet tidspunkt hvor man også har travlt”.

• Vikarer og dækning ved ferie og sygefravær
De ansatte beskriver, at de ofte ringes op, og spurgt om de kan komme på arbejde også selvom de ikke har døgnvagt. Dette beskrives som et pres og som frustrerende. Ledelsen beskriver, at den accepterer at de ansatte siger fra når der ringes op ”men jeg ved jo også hvem der skal ringes op, hvem der gerne vil have ekstra vagter”, beskriver en leder.

• Utilsigtede hændelser
De ansatte beskriver at der i stigende grad sker utilsigtede hændelser. F.eks. beskrives utilstrækkelig tid til overlevering af information til kolleger som en faktor. En ansat beskriver, ”vi får simpelthen ikke fortalt det nødvendige.”

• Kvaliteten i arbejdet
De ansatte beskriver at, de oplever at de ikke har tid til at udføre deres arbejde ordentligt, og at dette er utilfredsstillende. De ansatte beskriver, ” følelsen af, at kunne udføre sit arbejde ordentligt er svær at opretholde” ….”vi skriver journal, checker veer, lytter efter telefonopkald og spiser en bid frokost — samtidigt”