– Jeg bruger mine kommunikative kompetencer. Jeg er vant til krisehåndtering fra situationer, hvor fødende og familier står i en krise, fortæller Sanne Lindstedt, der for nyligt sagde sit job som jordemoder på Rigshospitalets barselsgang op. I dag arbejder hun i Styrelsen for Patientsikkerhed, hvor hun er med til at opspore Corona-smittede borgere.
Hospitalssenge, barslende mødre og nyfødte babyer er nu skiftet ud med headset, telefonbåse og borgere smittet med Covid-19. For et par måneder siden valgte jordemoder Sanne Lindstedt nemlig at sige sit job på Rigshospitalets barselsafdeling op for i stedet at prøve kræfter inden for Styrelsen for Patientsikkerheds arbejde med at opspore Covid-19 smittede borgere. For efter en lang karriere på 33 år som jordemoder tilknyttet føde- og barselafdelingerne havde hun fået nok. På fødeafsnittet, hvor hun i sin tid startede som jordemoder, havde hun svært ved at leve med den tekniske tilgang til fødsler, som med årene skyllede ind over området – hvor fødslerne gerne skal gå efter en vis skabelon og tidsramme – i stedet for i højere grad at følge naturens gang. Der var for mange indgreb som igangsættelse, epiduralblokade, overvågning, og vedrop. Så i 2005 rykkede hun videre til barselgangen, hvor hun tog den internationale ammeuddannelse IBCLC.
| – Det var jo praktisk talt bare en festivalplads med nogle hvide telte. Så for mig var det også en oplagt mulighed for at være med til at skabe noget fra bunden, fortæller Trine Juul Gjermundbo, der som souschef var med til at starte Corona- -testenheden i Næstved op. Nu er hun hygiejnekonsulent i Vordingborg Kommune. |
– Jeg havde skønne kollegaer, og jeg elskede familierne og mit speciale. Men med tiden trivedes jeg ikke med travlheden på barselgangen. Inden for de sidste ti år er der skåret meget ned på området. Og der er nu stort set kun plads til de patologiske patienter. Så den her travlhed gjorde, at jeg de sidste par år var utryg ved at gå på arbejde. Det er svært at have skiftende vagter, herunder nattevagter, og så have så travlt. Jeg var bange for, om jeg kom til at overse noget og lave fejl. Så til sidst, efter mange overvejelser, tænkte jeg; Nu er det slut, fortæller 62-årige Sanne Lindstedt, der bor på Amager.
Mere regelmæssighed
Hun havde på barselgangen forsøgt at få en form for seniorordning med knap så mange skiftende vagter. Uden held. Nu overvejede hun så mulighederne og begyndte at søge job hos praktiserende læger. Men hun kom ikke til samtale. Men en dag så hun et TV-indslag om opsporing af borgere smittet med Covid-19. Et arbejde, som særligt personale med sundhedsfaglig baggrund stod for. Hun fandt ud af, at de stadig søgte personale, så hun søgte og blev ansat et par timer efter samtalen. I dag er hun en af dem, der som perler på en snor sidder i en række af telefonbåse og ringer rundt til smittede borgere. Selvom hun er gået lidt ned i løn, er hun glad for jobbet:
– Det er noget helt andet. Men jeg har ikke fortrudt det. Jeg tænker ikke meget på mit gamle arbejde. Jeg arbejder stadig i weekenden, dag og aften, men det er bedre arbejdstider. Jeg har senest fri klokken 22.30 og er nu allerede hjemme kl. 22.40. Før havde jeg fri 23.30 efter en aftenvagt. Og så skulle jeg først skifte tøj og havde længere hjem, så jeg var først hjemme 00.30. Jeg arbejder højest i 7,5 timer dagligt nu, og jeg har ikke længere natarbejde. Så jeg har fået mere regelmæssighed i mit liv.
Jordemoderforeningen arbejder på bedre forhold
Sanne Lindstedt er ansat i en 30 timers stilling. Grundlønnen er nogenlunde den samme som før. Pensionen er højere. Men alligevel får hun udbetalt mindre – bl.a. fordi der ikke er de samme ulempetillæg, som da hun var ansat på hospitalet. Opsporingsenheden hører heller ikke under det regionale, men er statslige ansættelser, hvor Jordemoderforeningen ikke har overenskomst. Derfor bliver jordemødrene ansat på individuel kontrakt med henvisning til Dansk Sygeplejeråds overenskomst i staten – og efter rådgivning og forhandling fra Jordemoderforeningen, som kender til 10-12 jordemødre ansat til at ringe og modtage opkald i enheden – enten i Kolding eller i København. Derudover er et par jordemødre ansat i koordinerende og superviserende stillinger i opsporingsenheden. Jordemødre er også begyndt at blive ansat til at vaccinere eller blande vacciner. Det er regionale stillinger. Og det er helt nye stillinger her i 2021, så her arbejder Jordemoderforeningen lige nu med at få overblik over ansættelser og lønniveauet, der tilbydes.
– Vi arbejder i øjeblikket på, at der kan blive forhandlet nogle regionale for-håndsaftaler på plads, som sikrer yderligere funktions- eller kvalifikationstillæg til jordemødrene i disse stillinger, fortæller Kasper Gabs Hansen, juridisk konsulent i Jordemoderforeningen.
Og så er der testenhederne. Her er der regionale ansættelser i testteltene, hvor jordemødre eller jordemoderstuderende er ansat som laborant til at pode, ligesom et par stykker er ansat i mere koordinerende stillinger.
Generelt har Jordemoderforeningen været inde over mange af de nye ansættelser inden for test, opsporing og vaccination. Der er endnu ikke tillidsrepræsentanter på områderne. Men det arbejdes der på i opsporingsenheden, hvor der efterhånden er mange jordemødre ansat.
– Det er endt med, at flere jordemødre har fået forhandlet individuelle kvalifikationstillæg for deres forudgående og relevante kompetencer. Desuden har Jordemoderforeningen forhandlet og koordineret med de andre faglige organisationer – Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen – når det kommer til de generelle ansættelsesvilkår, arbejdstidshonorering og forhåndsaftaler om lokale kompetencetillæg, fortæller Kasper Gabs Hansen.
Hvordan kan jeg gøre en forskel?
En af de jordemødre, der har været ansat i testenheden, er Trine Juul Gjermundbo. Hun er selvstændig privatpraktiserende jordemoder med egen klinik i Vordingborg. Da Corona-krisen rasede i foråret 2020, kunne hun mærke en følelse spire i kroppen. Hun havde en lyst til at hjælpe, gøre noget og byde ind med de kompetencer, hun havde. Så hun meldte sig til Corona- jobbanken og blev hurtigt ringet op med henblik på et job ved Corona-testenheden i Næstved. Her skulle hun egentlig pode for Covid-19, og hun havde forestillet sig 10-15 timer om ugen. Men der gik ikke mange dage, inden jobbet tog en anden drejning:
– Efter et par dage havde jeg en snak med min leder. Vi talte om, hvad jeg kunne byde ind med. De manglede en souschef på pladsen – og hun spurgte, om det var noget for mig. Så det blev til en fuldtidsstilling med ansvar for omkring 60 medarbejdere, fortæller 37-årige Trine Juul Gjermundbo og fortsætter:
– På det tidspunkt var det hele under opbygning. Det var jo praktisk talt bare en festivalplads med nogle hvide telte. Så for mig var det også en oplagt mulighed for at være med til at skabe noget fra bunden. Mine arbejdsopgaver udvikledes undervejs og handlede om den daglige drift på pladsen – alt lige fra selve teknikken, podning, hygiejne, personalefaglighed og koordinering af vagtplaner til spørgsmål fra borgere, læhegn, der væltede, eller en kantsten, der skulle vendes, så fru Jensen ikke ville ende med at falde over den.
Trine Juul Gjermundbo bor i Vordingborg, er uddannet i 2010 og har været på forskellige fødeafdelinger. For hende var det spændende at være med til at starte noget nyt op – og gøre en forskel.
– Det var et grænseland, hvor vi hele tiden var med til at sætte nye grænser. Og vi skulle være meget omstillingsparate. For der var løbende justeringer, både fra de kliniske vejledninger fra sundhedsmyndighederne, men der var også nye Corona-udviklinger, hvor vi var med til at hjælpe – fx da vi pludselig skulle have et hold til Aarhus og til Danish Crown, hvor der var Covid-udbrud. Der stod jeg for at få holdet samlet og få det iværksat, siger hun og tilføjer:
– Der var ikke nogen drejebog. Så det handlede meget om at bruge sin mavefornemmelse, mine menneskelige kompetencer og min faglighed og samtidig trække på de erfaringer, jeg har. Jeg kan godt lide den her learning by doing-tilgang til ledelse, hvor jeg hen ad vejen fandt ud af, hvordan jeg fik personalet til at rykke og blive et samlet team. De havde jo alle forskellige faglige baggrunde. Det var meget lærerigt.
Trine Juul Gjermundbo var ansat som souschef i en tidsbegrænset stilling fra maj til slut september. Og så søgte hun også over i opsporingsenheden i Styrelsen for Patientsikkerhed i København, hvor hun var ansat som sundhedsfaglig koordinator til december. I dag er hun netop startet i en ny fast fuldtidsstilling som hygiejnekonsulent i Vordingborg Kommune. For med Covid-19 har man fundet ud af, at det ekstra fokus på håndsprit, håndvask og god hygiejne generelt kan betale sig, hvis man vil undgå infektioner og holde sygefraværet nede. Så hun har ansvar for at udvikle en hygiejnestrategi, som skal implementeres i alle kommunens afdelinger.
– Det er igen noget helt andet. Men jeg bruger min sundhedsfaglige erfaring og viden til at angribe feltet, siger hun og tilføjer:
– 2020 har været et interessant år i forhold til min karriere. Det har givet mig mange nye erfaringer, som jeg kan bruge i min nye stilling.
Trækker på jordemodererfaring
Tilbage til Styrelsen for Patientsikkerhed på Islands Brygge i København. Her er Sanne Lindstedt en del af et team, som har samme teamledere. Og så har teamet en supervisor, som de kan gå til, når de har brug for sparring og hjælp. Når hun møder ind på jobbet på Islands Brygge, finder hun ud af, hvilken opgave hun og hendes team har den pågældende dag. Nogle dage er hun i styrelsens hotline, hvor borgere kan ringe ind med spørgsmål – eller ringe ind, hvis de har modtaget en sms om, at de er smittet. En SMS, som opsporingsenheden sender, hvis ikke de efter gentagne forsøg har kunnet få fat på vedkommende. Andre dage arbejder hun med smitteopsporing. Her får hun en lang liste med navne på borgere, der er testet Covid-positiv, som hun skal ringe til for at fortælle, at de er smittet og vejlede om isolation. Og samtidig er der opsporingsarbejdet for at finde ud af, hvem de evt. kan have smittet.
– Vi gør meget for at få fat på dem. Som regel har de selv fundet ud af, at de er smittet, og ofte er de også i gang med at kontakte dem, de har været tæt sammen med. Men det er ikke altid. Så jeg skal altid starte med at fortælle dem, at de har Covid-19, og at de nu kan smitte andre. Jeg havde en dame i røret for et par dage siden. Hun vidste ikke, at hun var smittet. Hun arbejdede på et plejehjem, og hun blev derfor testet regelmæssigt. Men hun havde ingen symptomer, så hun var meget overrasket over, at testen var positiv. Hun blev helt stille. Og jeg skulle lige finde ud af, om hun stadig var i den anden ende af røret. Så gik vi i gang med at tale om, hvem hun havde været sammen med, og hvor tæt, de havde været sammen, siger Sanne Lindstedt, der samtidig fortæller, at hun i de her situationer trækker meget på sin erfaring som jordemoder:
– Jeg bruger mine kommunikative kompetencer. Jeg er vant til krisehåndtering fra situationer, hvor fødende og familier står i en krise.
De fleste Covid-smittede siger ja til selv at henvende sig til de nære kontakter, som de kan have smittet. Og ellers noterer Sanne Lindstedt dem i et skema, og så er det Politiet og Hjemmeværnet, der står for den videre kontakt. Sanne Lindstedt er ansat i en tidsbegrænset stilling, der slutter med dette år. Hun har også søgt job i vaccinationsenheden, under Danske Regioner. Her er lønnen lidt højere, og hun håber på, at hun måske kan kombinere de to stillinger, så hun har 15 timer hvert sted. Hun er glad for sin nye ansættelse. Men hun har det også fint med, at stillingen er tidsbegrænset til godt et år. For ellers ville arbejdet blive for ensformigt med for lidt udvikling.
Hun er samtidig lettet over, at hun ikke længere arbejder under de pressede forhold på barselgangen, hvor frygten for at begå fejl åd sig mere og mere ind på hende, for hver dag der gik.
– Jeg kan også begå fejl her. Men hvis jeg begår fejl, har det ikke de fatale konsekvenser, som det kunne have for de fødende og barslende kvinder – og for deres børn.