Jordemoderforeningen vinder – igen – sager mod privat arbejdsgiver

Jordemoderforeningen har vundet endnu tre sager over en ejer af en speciallægepraksis. Tidligere har foreningen på vegne af tre andre medlemmer vundet sager mod samme arbejdsgiver i Ligebehandlingsnævnet.

En jordemoder blev i juni 2015 ansat hos læge Tri Nguyen, der har Gynækologisk klinik Hvidovre og scanningsklinikken LilleLiv. Hun blev ansat til at foretage scanning, og ifølge ansættelseskontrakten var hun ansat til ”minimum 30-32 timer om ugen”. Månedslønnen var angivet til 27.000 kr. om måneden for en fuldtidsstilling (37 timer).

Jordemoderforeningen har ikke overenskomst med den pågældende arbejdsgiver, der ikke ønsker at indgå en sådan. Det er derfor kun funktionærlovens bestemmelser og anden lovgivning, der kan ligge til grund for de krav, som foreningen kan gøre gældende.

Ikke nok arbejde
Arbejdsgiveren henviste imidlertid under tiden ikke nok klienter til den pågældende jordemoder, der derfor i perioder arbejdede mindre end 30 timer ugentligt.

Det førte til, at arbejdsgiver ikke udbetalte den aftale løn for de måneder, hvor der var arbejdet i færre timer. For disse måneder valgte arbejdsgiver at fratrække de timer, som medlemmet var i ”underskud”.

Af Funktionærlovens regler fremgår det, at når der i ansættelsesbeviset er anført et antal timer, hvor den ansatte skal stille sig til rådighed for virksomheden, så skal der betales løn for alle timerne. Dette uanset om arbejdsgiveren vælger – eller ikke kan – anvise klienter nok til at udfylde den aftale arbejdstid. I dette tilfælde for den ansatte jordemoder.

I Byretten
Jordemoderforeningen rejste derfor krav om den aftalte aflønning på vegne af medlemmet, men arbejdsgiver nægtede at betale, og sagen blev sendt videre til Byretten. Arbejdsgiver besindede sig dog efter at han modtog en stævning, og tilbagebetalte alle timerne inkl. pension og feriepenge samt renter af beløbene.

Jordemoderforeningen har desuden vundet sagerne for to jordemoderstuderende, der blev afskediget efter at have gjort opmærksom på, at de – efter Funktionærloven – havde krav på løn under sygdom.

Efter at de to jordemoderstuderende havde gjort opmærksom på deres rettigheder, meddelte arbejdsgiver, at han ikke længere ønskede at have dem ansat og stoppede med at betale dem løn. Jordemoderforeningen rejste krav om løn i opsigelsesperioden og om en godtgørelse for mangler i ansættelsesbeviset.

Da de to studerende kun havde været ansat i få uger ved opsigelsen, kunne Jordemoderforeningen ikke rejse krav om usaglig opsigelse, da det ifølge Funktionærlovens regler kræver et års anciennitet på arbejdspladsen.

Også i disse to sager nægtede arbejdsgiver at betale kravet og sagen måtte sendes til Byretten. Igen besindede arbejdsgiver sig efter stævningen og betalte løn i opsigelsesperioden, feriepenge og 9.000 kr. til hver af de studerende i godtgørelse for mangler i deres ansættelsesbevis.

Jordemoderforeningen har tidligere vundet tre sager mod Gynækologisk Klinik Hvidovre i Ligebehandlingsnævnet. Her havde arbejdsgiver i tre forskellige ansættelsessituationer nægtet at ansætte de tre jordemødre med henvisning til, at han regnede med, at de indenfor de første par år af ansættelsen ville blive gravide.