Jordemoderfagligt selskab i dyb krise

En splittet bestyrelse for Jordemoderfagligt Selskab var tæt på at foreslå, at selskabet nedlægges. På en ekstraordinær generalforsamling blev det i stedet besluttet, at selskabets mulige fremtid, organisation og rolle skal diskuteres på et møde i februar.

Selskabets medlemmer skulle være mere end almindelig gode til at læse mellem linjerne for at forstå, hvad der stod i den indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling, som bestyrelsen sendte ud pr. mail den 15. november. Af indkaldelsen fremgik det, at der var uenighed om besættelse af formandsposten. Eneste punkt på dagsordenen var valg af bestyrelse.

Syv medlemmer mødte frem til den ekstraordinære generalforsamling, der blev holdt i Odense den 9. december. Heraf var de fire medlemmer af den bestyrelse, der blev valgt på den ordinære generalforsamling den 23. oktober. Et bestyrelsesmedlem var siden udtrådt og deltog ikke i denne ekstraordinære generalforsamling, og en suppleant havde meldt afbud.

På trods af enighed rundt om det ovale mødebord om, at jordemodergruppen er for lille til interne stridigheder, var det svært som udefrakommende ikke at fornemme de personlige uoverensstemmelser, der findes i den to måneder gamle bestyrelse. Det var endnu ikke lykkedes bestyrelsen at konstituere sig trods flere forsøg, hvilket var årsagen til den ekstraordinære generalforsamling. Uenigheden mellem de to formandskandidater til posten drejer sig blandt andet om, hvilke kvalifikationer en formand skal besidde og om selskabets rolle i forhold til Jordemoderforeningen. Spørgsmålet om, hvor politisk selskabet skal agere, ligger også gemt i uenigheden.

Jette Modlock har siddet i Jordemoderfagligt Selskabs bestyrelse siden 2005 og er den ene af de to kandidater. Anne Ruby, der er den anden, blev valgt ind i bestyrelsen ved generalforsamlingen for to måneder siden.

Jette Modlock talte for, at formanden for jordemødrenes faglige selskab skal være fagligt stærkt rustet — for eksempel gennem videreuddannelse.

– Det er vigtigt, at fagligheden er høj, at den er i top og at vi også udadtil for eksempel overfor pressen kan udtale os med kvalitet. Selskabet har høstet stor anerkendelse i Jordemoderforeningen og i DSOG (Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi) på grund af et fagligt højt niveau, og det skal vi fortsætte med, sagde Jette Modlock, der er cand.scient.san og projektleder i Herning Kommune.

Anne Ruby lagde vægt på, at hun var blevet opfordret til at stille op til formandsposten, og at hun gør det af et godt fagligt hjerte.

– Jeg udvikler mig fagligt hver eneste dag, og da der var nogen, der mente, at jeg kunne bibringe selskabet en savnet gennemslagskraft, så sagde jeg OK, så stiller jeg op, sagde Anne Ruby, der i sit skriftlige oplæg, som kun bestyrelsen havde indsigt i op til den ekstraordinære generalforsamling, skriver, at det er hendes mål som formand at udfordre gældende standpunkter og vanetænkning. Da konstitueringen ifølge selskabets vedtægter foregår inden for bestyrelsen, var begge formandskandidaters valgoplæg kun kommet til bestyrelsens kendskab.

Anne Ruby er privatpraktiserende jordemoder med klinik på Frederiksberg i København.

I demokratisk underskud
Aftenens overraskelse for de få jordemødre, der ikke sidder i bestyrelsen, kom, da Anne Barfoed, bestyrelsesmedlem siden 2008 og Karen Bøhrnsen, bestyrelsesmedlem siden 2007, foreslog helt at nedlægge selskabet.

– Lad os lukke selskabet og styrke det faglige arbejde i Jordemoderforeningen. Intentionen i selskabet var oprindelig at være det frække selskab, fri af samarbejdsaftaler med fagforeningen med den gennemslagskraft det giver overfor for eksempel Sundhedsstyrelsen. Sådan ser virkeligheden ikke ud længere, og det kan vi lige så godt erkende nu, sagde Anne Barfoed.

– Drejer generalforsamlingen sig i virkeligheden om, at selskabet skal lukkes, spurgte Susanne Andersen, der har deltaget i mange af selskabets aktiviteter, men aldrig siddet i bestyrelsen.

Ifølge selskabets vedtægter opløses selskabet, hvis der ikke kan vælges en fuldtallig bestyrelse, der skal bestå af fem medlemmer samt mindst en suppleant. Det var ikke Karen Bøhrnsens og Anne Barfoeds opfattelse, at det kunne lade sig gøre i den nuværende situation med interne stridigheder og mangel på arbejdskraft til at løfte selskabets opgaver, herunder udarbejdelse af faglige guidelines for den normale fødsel. En opgave som selskabet tog på sig med stor opbakning og økonomisk støtte fra Jordemoderforeningens kongres i efteråret 2008, og som Jette Modlock hidtil har stået i spidsen for.

Katja Schrøder, det andet medlem, der deltog uden at være medlem af bestyrelsen, fandt, at det er et problem, at medlemmerne af selskabet ikke er blevet orienteret om problemerne.

– De menige medlemmer har ikke haft en chance for at forstå, hvor langt ude ved kanten Jordemoderfagligt Selskab står.Der er intet blevet fortalt om, hvad problemet er, sagde Katja Schrøder til en bestyrelse, der erkendte, at kommunikationen ikke havde været optimal op til den ekstraordinære generalforsamling.

Kunstigt åndedræt
Jordemoderfagligt Selskab har før været ved at dreje nøglen om, men har overlevet med kunstigt åndedræt. I 2004 var bestyrelsen ved at drukne i administrativt arbejde og det blev besluttet, at Jordemoderforeningen skulle tage sig af medlemsregistrering og kontingentopkrævning. Det gav bestyrelsen så meget luft, at man arbejdede godt i året herefter, men selv da var der ved næste generalforsamling i 2005 så få medlemmer, der var parate til at gå ind i bestyrelsesarbejdet, at selskabet her umiddelbart før arbejdet med revisionen af Sundhedsstyrelsens anbefalinger var tæt på ikke at kunne konstituere sig. Det lykkedes med fælles indsats fra Jordemoderforeningen og selskabets ildsjæle at konstituere en ny bestyrelse, der kom til at gøre et aktivt arbejde sammen med Jordemoderforeningen i revisionen af anbefalingerne.

Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen, men ikke medlem af selskabets bestyrelse, så gerne, at selskabet får en chance til.

– Hvis der er livskraft i selskabet, så skal det have en chance. Jeg kan samarbejde med uanset hvem, der bliver valgt til formand og dermed bliver medlem af hovedbestyrelsen. En af de opgaver, der ligger, er arbejdet med færdiggørelse, forankring og implementering af guidelines. De skal færdiggøres, hvis ikke af selskabet, så af foreningen, sagde Lillian Bondo og foreslog, at bestyrelsen slår koldt vand i blodet, og endnu en gang overvejer om selskabet kan føres videre.

Ny ekstraordniær forsamling
Resultatet af den godt to timer lange generalforsamling i det vintermørke Odense blev, at bestyrelsen bliver siddende bortset fra Anne Ruby, der ønskede at trække sig med virkning fra den ekstraordinære generalforsamling. Resten af bestyrelsen forbereder endnu en ekstraordinær generalforsamling den 25. februar 2010. Denne gang vil medlemmerne af selskabet blive bedre orienteret, lover bestyrelsen. Dagsordenen for generalforsamlingen kommer til at handle om selskabets fremtid, arbejdsform og mulige ændringer af vedtægterne. Det er altså der, at menige medlemmer af selskabet skal op af sofaerne og til Odense, hvor også denne generalforsamling kommer til at finde sted, hvis de mener, at selskabet skal fortsætte, og hvis de selv vil medvirke til at løfte det faglige udviklingsarbejde.

Læs også omtale af oplæg ved Jordemoderfagligt Selskabs seminar.