Jordemoderfaglig P.h.d.- hvad er det?

Sara Kindberg er den sjette i rækken af jordemødre i Danmark, der kan kalde sig ph.d. I denne artikel giver Sara Kindberg en introduktion til, hvad livet som ph.d.- studerende jordemoder byder på.

Hvis du brænder for at undersøge en ide på systematisk vis, så er ph.d.-studiet måske en vej for dig.

Der skal udarbejdes en detaljeret forskningsprotokol/ projektbeskrivelse for det arbejde, du påtænker at udføre under din tid som ph.d.-studerende. Projektbeskrivelsen skal laves i samarbejde med den kommende hovedvejleder og sendes til bedømmelse ved universitetet. Universitetet bedømmer blandt andet den akademiske kvalitet, og om det er realistisk at gennemføre ph.d.-forløbet indenfor den normerede tid. Hvis universitetet accepterer din forskningsprotokol, kan du starte ph.d.-studiet, og det skal afsluttes indenfor tre år.

Udover en velbeskrevet god ide som skal undersøges kræver universiteterne også, at du kan dokumentere, at der er økonomisk grundlag for at gennemføre alle tre års arbejde. I praksis skal du derfor:

  • have en ide, som du brænder så meget for at undersøge, at det må tage tre år af dit liv med en arbejdsbyrde, der overstiger fuld tid og med en løn som er mindre end din normale jordemoderløn.
  • finde en vejleder, som akademisk og personligt kan fungere som din mentor i tre år.
  • beskrive dit projekt så godt, at du kan begynde at søge fondsmidler før du ansøger universitetet om optagelse.

Formalia om ph.d.-uddannelsen
For at blive indskrevet som ph.d.-studerende ved et dansk universitet skal du have en kandidatuddannelse ovenpå din grunduddannelse som jordemoder. De tre år som ph.d.-studerende anvendes på:

  • Forskerkurser på universitetet i metode,statistik, forskningsdesign mv. svarende til 30 ECTS -points.
  • Gennemførelse af et selvstændigt forskningsprojekt under vejledning. Forskningsprojektets metoder afhænger af, hvad du vil undersøge samt traditionerne ved det fakultet, du indskrives ved.
  • Formidling og undervisning ved universitetet,ved jordemoderuddannelsen eller andet. En del af tiden kan konverteres til skriftlig formidling eller vidensdeling i nye medieformer.
  • Deltagelse i aktive forskningsmiljøer og gerne ophold i udlandet.
  • Udarbejdelse af ph.d.-afhandling og aflevering ved universitetet.

Dertil kommer ventetid på bedømmelse samt forberedelse til mundtligt forsvar, i alt ca. tre måneder efter ph.d.-afhandlingen er afleveret.

Vejledere
God kemi og faglig respekt er nøgleord for et frugtbart akademisk samarbejde. Du skal formelt set have tre vejledere tilknyttet dit forløb: Den ene er hovedvejleder og de andre er faglige vejledere.

Hovedvejlederen vil ofte være professor eller lektor ved universitetet og have et indgående kendskab til fagområdet samt mangeårig erfaring med vejledning og publicering af forskningsresultater.

De faglige vejledere skal selv have en ph.d.grad, men behøver ikke at være tilknyttet det konkrete universitet. Det vil typisk være en faglig, klinisk ekspert indenfor netop dit emneområde eller dit forskningsfelt. Hvert halve år skal du og dine vejledere underskrive en evaluering af ph.d.-forløbet samt bekræfte de aktiviteter, du indtaster i universitetets elektroniske portefølje.

Forskningsmiljø
Kontorfællesskaber findes i mange former:på hospitalerne, ved universitetet og i deciderede forskningsenheder. Det er en fordel at arbejde ved flere forskellige enheder under ph.d.-studiet, og det er optimalt at tilbringe 3-6 måneder ved en udenlandsk forskningsinstitution.

Et aktivt forskningsmiljø kan være til stor gensidig inspiration og fornøjelse. Drøftelser om fondsansøgninger, artikler og kommende kongresser foregår ofte over frokosten sammen med ligesindede. En aktiv forskningsenhed vil også kunne tilbyde journalclubs, hvor afdelingens forskere mødes en gang om måneden og drøfter videnskabelige artikler.

Formidling

En stor del af arbejdet med at forske handler om formidling. Selve arbejdsbyrden i en ph.d.kan stort set beskrives som 1/3 forberedelse,1/3 projekt og 1/3 afrapportering.

Før du starter et forskningsprojekt, skal det være beskrevet i en projektbeskrivelse med formål, metoder og studiedesign. Denne beskrivelse skal også vedlægges ansøgninger til fonde, som højst vil se fem sider med korte og klare formuleringer. En hjemmeside kan også være en fordel til formidling af dit projekt overfor potentielle projektdeltagere, samarbejdspartnere og kolleger.

Til dit forskningsprojekt skal du også formulere deltagerinformation og ansøgninger til Videnskabsetisk Komite og Dansk Datatilsyn.

I dit projekt skal du formidle metoder og undersøgelsesmetoder til kolleger og skabe opmærksomhed omkring dit projekt.

Den endelige ph.d.-afhandling består indenfor sundhedsvidenskab af ca. 50 sider samt tre videnskabelige artikler. Artiklerne skal gerne være publiceret, men arbejder som er i manuskriptform og evt. indsendt til bedømmelse hos et tidsskrift kan også vedlægges. Ved afrapportering af resultater skal du blandt andet lave videnskabelige artikler til engelsksprogede tidsskrifter. En stor artikel kan tage flere måneder at skrive, blandt andet fordi sproget skal være meget præcist, og fordi alle forfattere til artiklen skal være enige om formuleringer og indhold i tabeller.

Kongresser
Du kan sende et abstract til relevante kongresser,og det består af et resume af dit forskningsprojekt eller din forskningside på max. 250 ord på engelsk. Abstracts bliver bedømt af et fagligt bedømmelsesudvalg og skal ofte være indsendt et år forud for selve kongressen. I praksis kan du derfor ofte kun indsende et resume af studiedesign og metode— og forhåbentlig nå at have nogle resultater klar til selve kongressen.

Det at deltage som oplægsholder ved kongresser øger dine chancer for at kunne få fondsmidler til at deltage i kongressen og få udgifter til deltagergebyr, transport og hotel dækket. I nogle sammenhænge tæller det også som en ”publikation”, at man har været aktiv i internationale sammenhænge.

Jordemoderfaglige kongresser afholdes i nordisk regi og som verdenskongresser hvert 3. år. Den næste nordiske kongres foregår i København i sommeren 2010, og den næste verdenskongres for jordemødre foregår i Sydafrika i 2011.

Økonomi
Universiteterne har et meget begrænset antal ph.d.-stipendier, som kan søges. Stipendier udgør ca. 20.000 kr. om måneden. Din løn kan blive bedre, hvis din arbejdsplads er villig til at ansætte dig i en tidsbegrænset stilling som ph.d.-studerende. I så fald bevarer du din anciennitet, men mister ulempetillæg. Hvis du skal søge fondsmidler til at dække dine omkostninger, kan der opstilles et gennemsnitligt ph.d.-budget (se faktaboks).

Universitetet kan oprette en konto til dine forskningsmidler, og hvis du er tilknyttet et sygehus kan de også være behjælpelige. Du skal være opmærksom på, at der opkræves et beløb som administrationsgebyr for denne service.

Bedømmelse og forsvar

Universiteterne bestræber sig på, at der højst må gå tre måneder, fra man afleverer sin skriftlige afhandling, til den kan blive forsvaret. Der nedsættes et bedømmelsesudvalg, og du og din hovedvejleder kan i fællesskab indstille personer til at indgå i bedømmelsesudvalget. Formanden for udvalget er en erfaren forsker ved universitetet, og de to andre bedømmere vil ofte være faglige eksperter indenfor dit forskningsområde - eventuelt fra udlandet.

Bedømmelsesudvalget skal indenfor to måneder efter afhandlingen er afleveret aflevere en skriftlig indstilling til universitet, og du får en kopi af denne skriftlig bedømmelse. Hvis den skriftlige afhandling godkendes skal ph.d.-studiet afsluttes med et offentligt forsvar. Ved forsvaret vil du få ca. 45 minutter til at præsentere din forskning. Derefter får to af bedømmerne mulighed for at stille uddybende spørgsmål til metoder og resultater. Denne dialog er udover at være en eksamenssituation ofte en stor fornøjelse at overvære for publikum: Det er en dialog imellem førende eksperter og engagerede kolleger.

Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om ph.d.-studiet kan du søge informationer på universiteternes hjemmesider.

Du kan også opsøge Jordemoderforeningens udviklingskonsulent, som kan formidle kontakt til en jordemoder, som allerede er i gang eller er færdig med sit ph.d.-forløb.

Det har været min personlige erfaring, at de fleste forskere gerne deler deres viden med ”nybegyndere”, hvis man sender dem en mail og beder om lov til at ringe dem op eller besøge dem.

Sara Kindberg er jordemoder, cand.scient.san og ph.d. Sara Kindberg forsvarede ph.d.- afhandlingen ’Perineal lacerations after childbirth’ i december 2008. Afhandlingen samt video fra det offentlige forsvar ligger frit tilgængeligt på hjemmesiden www.suturprojekt.dk. Der finder du også en powerpoint-præsentation fra forsvaret.

Hvad er en ph.d.?

Ph.d. (latin: philosophiæ doctor) er en akademisk grad, der i Danmark tildeles efter en akademisk postgraduat forskeruddannelse, der afsluttes med et vellykket forsvar af en ph.d.-afhandling.

Der findes (pr. 2008) godt 6.800 ph.d.-studerende, hvoraf 46 % er kvinder og 54 % mænd. I 2007 blev 836 kvinder og 973 mænd optaget på de danske ph.d.-uddannelser.

Etymologisk set er ph.d. det samme som dr.phil. (doctor philosophiæ),altså en filosofisk doktorgrad. Graden har dog i realiteten intet med filosofi at gøre, og en person, der har en dansk ph.d.-grad, må heller ikke kalde sig doktor. Dette gør sig dog kun gældende i Danmark, hvor graden betegnes ph.d, hvor en PhD opnået i andre lande giver retten til titlen Doctor.

Det kan variere meget fra land til land, hvad der kræves for at opnå en ph.d.. Det gælder både længde og indhold, hvorfor det ofte også er på sin plads at nævne, hvor man har opnået sin ph.d.-grad.

I perioden 1955-1988 tildelte man i Danmark den såkaldte licentiatgrad, forkortet lic. (eksempelvis lic.scient.), der af omfang nogenlunde svarede til ph.d.-graden.

Danske jordemødre som er ph.d. studerende

Anette Werner:
Mentaltræning. Selvhypnose. Fødslens længde. Smertelindring

Anne-Mette Schroll: Graviditet. Vold. Fødemåde

Dorte Hvidtjørn: Risiko for cerebral parese og autisme ved kunstig befrugtning

Rikke Maimburg: Bilirubinæmi. Autisme

Mette Juhl: Motion i graviditeten

Hanne Hegaard: Graviditet og fysisk aktivitet i fritiden

Birgitte Folmann: Hiv/aids. Anti-retroviral behandling. Reproduktiv sundhed. Uganda

Budget for 3 års ph.d. studie

Indskrivningsgebyr ved universitetet:60.000 kr. pr. år. 180.000 kr for 3 år
Egen løn, inkl. pension og feriepenge:420.000 kr. pr. år 1.260.000 kr for 3 år
Kontor, computer, software, porto:50.000 kr. pr. år 150.000 kr for 3 år.
Kongresser og møder i udlandet:30.000 kr. pr. år 90.000 kr for 3 år.
HK-assistance og praktisk hjælp:30.000 kr. pr. år 90.000 kr for 3 år.
Datamanagement og statistisk hjælp:25.000 kr. pr. år 75.000 kr for 3 år.
Hjemmeside for forskningsprojekt:15.000 kr. pr. år 45.000 kr for 3 år.
Videnskabelige medarbejdere:variabelt
Totale omkostninger ca.630.000 kr. årligt. 1.890.000 kr. for 3 år