Jordemoder på polsk

Jordemoderen må gerne styre slagets gang under fødslen, men der skal altid være en læge til stede. Tidsskrift for Jordemødre har besøgt en fødeafdeling i Polen.

På kommunehospitalet i den lille polske by Wejherowo i det nordlige Polen ligger lille Jakub, som er en time gammel, sammen med sin mor. Begge ser yderst tilfredse ud.

– Jakubs far har været med til fødslen, men han er gået nu, fortæller jordemoder Beata Jutrzenka-Trzebietowska og forklarer, at i Polen er det efterhånden meget almindeligt, at faderen deltager i fødslen. Men det er også almindeligt, at han tager af sted hurtigt bagefter – enten for at gå på arbejde eller for at feste sammen med sine kammerater.

Det er gratis at føde på et kommunehospital i Polen, og også de efterfølgende tre dages indlæggelse er gratis for kvinden og barnet. Hvis faderen eller en anden ledsager vil blive på barselgangen sammen med mor og barn, kan familien få et såkaldt enkeltværelse for 350 zloty (700 kr.), hvor der er plads til mor, barn og en ledsager. Barselgangen på kommunehospitalet i Wejherowo har seks sådanne enkeltværelser og desuden otte gratis dobbeltværelser med plads til to kvinder og to børn.

Reglerne skal overholdes
Beata Jutrzenka-Trzebietowska er 44 år og har arbejdet som ledende jordemoder på fødeafdelingen i syv år. Her lægger hun bl.a. vagtplaner, godkender kurser og udfører overordnet administrativt arbejde. Desuden deltager hun på lige fod med sine kollegaer i det daglige arbejde på fødeafdelingen.

Beata fortæller, at når kvinden får veer, ringer hun og aftaler med en jordemoder på afdelingen, hvornår det er tid at komme ind på hospitalet.

– Det varierer meget, men hvis det er en førstegangsfødende, siger vi som regel, at hun skal komme, hvis hun har haft veer i to timer, og der er veer hvert syvende minut.

Når den fødende kommer til fødeafdelingen, bliver hun vist rundt, og derefter skal jordemoderen køre en CTG. Både overvågningen af fosterets tilstand og en række andre procedurer omkring fødslen er bestemt af den offentlige sygesikringsfond (Narodowy Fundusz Zdrowia) i samarbejde med den polske jordemoderforening. Og reglerne skal overholdes – ellers får hospitalet ikke refunderet udgifterne fra sygesikringsfonden.

Kvinden kan dog vælge CTG-overvågningen fra, men så skal hun skrive under på, at fødslen sker på eget ansvar. Det medfører bl.a., at sygehuset får sin refusion trods manglende scanning, men at kvindens egen forsikring skal dække, hvis noget går galt under fødslen.

Panodil og moralsk støtte
I den indledende fase af fødslen består Beata og de andre jordemødres arbejde mest i at støtte og berolige den fødende og i administrativt arbejde, der er forbundet med fødslen.

På fødestuen er der bad med massagebruser og en stor siddebold, som den fødende kan bruge til afslapning. Derudover er Panodil den eneste smertelindring, jordemoderen må give. Hvis der er behov for mere smertelindring eller for ve-stimulernde midler, skal lægen tilkaldes.

– Tidligere var det almindeligt, at lægen lagde en blokade eller gav andre former for smertelindrende behandling. Men det har vi ikke ressourcer til mere, bl.a. fordi der så for det meste skal være en anæstesilæge til stede under hele fødslen, siger Beata Jutrzenka-Trzebietowska.

Lægen er altid til stede
Når fødslen er ved at gå ind i sin afsluttende fase, ringer jordemoderen efter lægen. For udover jordemoderen skal der altid være en obstetriker og en neonatalsygeplejerske til stede ved fødslen.

– Faktisk står fødselslægen bare og kigger. Jordemoderen tager sig af fødslen, men lægen skal skrive under på, at han har været til stede. ”Er lægen overhovedet nødvendig under en normal fødsel?”

Beata Jutrzenka-Trzebietowska tænker sig grundigt om og svarer derefter tøvende:

– Jaah… Jeg har jo ikke forsikring, hvis noget skulle gå galt, siger hun og forklarer, at den ansvarsforsikring, sygehuset har for de enkelte personalegrupper, kun dækker inden for de ansvarsområder, de har. Så hvis hun eller en anden jordemoder forestår fødslen alene, udfører de lægearbejde. Og så dækker jordemødrenes ansvarsforsikring ikke, hvis der går noget galt.

– Hvis det drejer sig om en nødsituation, eller hvis lægen af en eller anden grund ikke kan nå frem, gælder det selvfølgelig ikke, understreger Beata.

”Men har du de nødvendige kvalifikationer til at kunne klare en fødsel alene?”

– Ja, helt bestemt. Men sådan er systemet, svarer hun prompte og tilføjer efter en tænkepause:

– Men jeg ville aldrig tage ansvar for hjemmefødsler. Jeg har set for meget til at turde det. Forleden var der en fødsel, som virkede helt normal. Da hovedet kom frem, viste det sig, at navlestrengen var snoet to gange rundt om halsen på barnet. Da var jeg glad for, at lægen var til stede, siger Beata og understreger, at det bare er hendes private holdning til hjemmefødsler.

Akut kejsersnit
Mens Beata sidder og fortæller om sit arbejde, er der tiltagende klagelyde fra en af fødestuerne. Og pludselig bliver der travlhed på gangen, fordi fødslen skal forgå ved akut kejsersnit. En jordemoder sætter Beata ind i omstændighederne.

– Mine kollegaer har styr på det, siger Beata roligt og fortæller, at der sidste år var 280 fødsler på afdelingen, og at der heraf var 45 kejsersnit – svarende til omkring 16 pct.

Hun oplever ikke – som i Danmark – at antallet af kejsersnit har været stigende.

– Den gravide kan ikke selv bestemme, om hun vil føde ved kejsersnit. Det er lægen, der afgør det, fortæller hun.

Dyr teknologi og lille løn
Generelt er Beata Jutrzenka-Trzebietowska godt tilfreds med sit arbejde, og hun skal tænke sig meget om for at finde noget at kritisere. Det skulle da lige være, at teknologien koster mange penge.

– Tidligere havde vi kun en enkelt CTG-apparat på afdelingen. Nu er der en på alle fire fødestuer. Det betyder, at der er færre penge til patienterne.

”Er der slet ikke noget, du kunne tænke dig anderledes?”

– Jo, lønnen skulle være anderledes! Beata forklarer, at selvom mange jordemødre i dag har en bachelor- eller kandidatuddannelse, er jordemødrenes løn forholdsvis lav. Startlønnen for en jordemoder er omkring 2.000 zloty (4.000 kr.) efter skat. Det er mindre end gennemsnitslønnen for både stats- og privatansatte og kun 500 zloty (1.000 kr.) over mindstelønnen.

– Men det er et fantastisk job. At møde den gravide kvinde og støtte hende, når hun føder sit barn, er det allerbedste ved jobbet, siger Beata Jutrzenka-Trzebietowska.

En gynækologisk jordemoder
Iwona Janikowska på 55 år er uddannet jordemoder og arbejder nu udelukkende med gynækologi. De første 20 år efter sin jordemoderuddannelse, arbejdede hun som jordemoder på en fødeafdeling, nu er hun ledende jordemoder på gynækologisk afdeling på kommunehospitalet i Koscierzyna i Polen. Herudover underviser hun på et fødselsforberedelseskursus.

Iwona Janikowska har en kandidatuddannelse i gynækologi som overbygning på sin gamle 2½-årige uddannelse.

- Der er meget efteruddannelse for jordemødre med den gamle uddannelse. Men generelt mangler der efteruddannelsestilbud til jordemødre, fortæller hun og tilføjer stolt, at på hendes afdeling har otte af de ti jordemødre en kandidatuddannelse.

Iwona Janikowska fortæller, at det altid er jordemødre, som arbejder på gynækologisk afdeling – ikke sygeplejersker.

- Hvis der ikke er jordemødre nok, kan vi blive nødt til at ansætte en sygeplejerske. Men så snart vi kan finde en jordemoder, skal hun have jobbet.

Jordemoder og sygeplejerske i gynækologi
Den polske jordemoderuddannelse indeholder både undervisning i jordemoderkundskab og gynækologi. Det medfører, at polske jordemødre kan arbejder enten inden for gynækologi eller inden for samme områder som danske jordemødre.

Sygeplejersker har samme arbejdsområder som danske sygeplejersker - bortset fra at de sjældent arbejder med gynækologi, fordi det er forbeholdt jordemødre.

Tidligere varede jordemoderuddannelsen 2½ år og foregik på en jordemoder- og sygeplejeskole. Sygeplejerskeuddannelsen var to-årig og omfattede almen sygepleje.

Begge uddannelser er nu ændret til bacheloruddannelser på tre år med mulighed for en to-årig kandidatoverbygning.

De to uddannelser indeholder teori, praktisk klasseundervisning og praktik, men vægtningen inden for de tre områder er forskellig: På jordemoderuddannelsen er ca. halvdelen af undervisningen teoretisk undervisning. Sygeplejerskeuddannelse har lidt flere timer, teorien fylder omkring 40 pct., og der er mere praktisk klasseundervisning. Derudover er godt 10 pct. af undervisningen på sygeplejerskeuddannelsen selvstudie.