| Chefjordemoder Anne-Marie Jensen (venstre) og tillidsrepræsentant Tanja Bakkegaard Pedersen fra Sydvestjysk Sygehus Esbjerg har netop haft årets forhandling om de lokale løntillæg. Tanja Bakkegaard Pedersen håber, at de igen kan få et løft som i denne kongresperiode, hvor de lokale løntillæg for jordemødre på regionshospitaler i gennemsnit er steget med 24 procent i forhold til 2018. |
– Så er jeg lige blevet færdig med årets lønforhandling med ledelsen.
Sådan lyder ordene fra jordemoder og tillidsrepræsentant på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, Tanja Bakkegaard Pedersen, idet hun netop har lukket døren bag sig efter dette års forhandling om de kommende lokale lønkroner.
Hun mener, at gensidig respekt mellem tillidsrepræsentant og ledelse er nøglen til en god lønforhandling. Men det vender vi tilbage til. Først skal vi se på den generelle udvikling inden for de lokale løntillæg, hvor der i alle regioner er sket en stigning i den seneste kongresperiode. Udviklingen har endda været bedre end den aftalte generelle lønudvikling, og det er sket på trods af, at der de sidste år er blevet ansat mange flere nyuddannede jordemødre. Fra april 2018 til april 2020 er der kommet 6,7 procent flere jordemødre i regionerne, og da nyuddannede er de lavest lønnede, vil en stigning i antal nyuddannede trække gennemsnitslønnen ned.
På landsplan er de lokale løntillæg for jordemødre på regionshospitaler ansat i samme stilling i både 2018 og 2020 i gennemsnit steget med 24 procent i to-års perioden, svarende til 500 kroner. Ifølge forhandlingschef i Jordemoderforeningen Klaus Groth-Andersen hænger stigningen bl.a. sammen med en bred vifte af tiltag og forandringer på de specifikke hospitaler.
– Når udviklingen i lokal løndannelse er så forholdsvis høj, som den er, kan den ikke kun forklares med den almindelige regulering i april og oktober, der både regulerer centrale og lokale løndele. Det må nødvendigvis også hænge sammen med nye aftaler, forbedringer af aftaler eller flere jordemødre, der er blevet omfattet af eksisterende forhåndsaftaler, siger han og vender samtidigt blikket mod tillidsrepræsentanterne og ledelserne rundt om på hospitalerne. Jeg synes godt, vi kan fremhæve udviklingen som positiv, og selv med mange nye jordemødre, som ikke får så meget i tillæg, så har udviklingen inden for de lokale tillæg været bedre end den generelle aftalte lønudvikling. Den udvikling synes jeg, vi skal tilskrive tillidsrepræsentanterne og samarbejdet med ledelserne, siger han.
Flere jordemødre i kendt jordemoderordning
Tilbage til Esbjerg. Og først til spørgsmålet om ændringer i de lokale aftaler. Spørger man Tanja Bakkegaard Pedersen, så har der da også været arbejdet på posten som tillidsrepræsentant.
| Lønudvikling generelt |
|---|
| Basisjordemødre I denne kongresperiode har lønstigningen været større end i sidste kongresperiode. Nettolønudviklingen (uden pension og ulempeydelser) for basisjordemødre fra april 2018 til april 2020 har været på 6,3 procent, hvilket også var højere end den gennemsnitlige lønudvikling for alle ansatte på det regionale arbejdsmarked, som var på 6 procent. Stigningen hænger blandt andet sammen med stigningen i 8-års tillægget og det nye 12-års tillæg. I sidste kongresperiode var lønudviklingen på 2,3 procent for basisjordemødre, hvilket dengang var lavere end den gennemsnitlige lønudvikling for alle ansatte på det regionale arbejdsmarked, der var på 3,5 procent. Ledere For lederne har lønudviklingen i denne periode været på 8,6 procent og var dermed højere end lønudviklingen for den samlede Sundhedskartel-ledelsesgruppe, der i denne kongresperiode var på 6,4 procent. I sidste kongresperiode var lønudviklingen for ledere på 3 procent, hvilket dengang var lavere end lønudviklingen i den samlede ledelsesgruppe i Sundhedskartellet, der var på 3,7 procent. For de uddannelsesansvarlige var lønudviklingen på 5,3 procent i denne kongresperiode. Pension – og tillæg efter 8 og 12 år Den 1. april 2019 trådte alle de organisationsspecifikke forbedringer, som blev aftalt ved overenskomsten fra 2018 (OK18), i kraft. På det regionale område steg basisjordemødres pension fra 13,88 til 13,91 procent, og pensionen på de fleste ulempeydelser steg fra 2 til 3,75 procent. Tillægget til jordemødre med 8 års anciennitet steg fra 14.076 koner til 15.850 kroner årligt, og for jordemødre – bortset fra uddannelsesansvarlige og ledere – med 12 års anciennitet yderligere til i alt 22.284 kroner årligt. Jordemødre på det private område På det private område er der i Jordemoderforeningens overenskomster aftalt generelle lønstigninger på samlet 7,2 procent over tre år. |
Esbjerg er en del af Region Syddanmark, og her er der sket en stigning i de lokale tillæg fra 2.139 kroner om måneden i 2018 til 2.756 kroner i 2020 for jordemødre ansat begge år. Det svarer til en stigning på 29 procent. I følge Tanja Bakkegaard Pedersen så kan den stigning måske netop hænge sammen med flere kendt jordemoder-ordninger, hvor funktions- og ulempetillæg forhandles lokalt. Alene i Region Syddanmark er der kommet mere end dobbelt så mange kendt jordemoder-ordninger i den seneste kongresperiode. I alt er der kommet seks flere – svarende til, at 18 flere jordemødre nu arbejder i kendt jordemoder- ordningen. Så samlet set er der nu 11 kendt jordemoder-ordninger i regionen, svarende til 33 jordemødre. De får faste funktionstillæg og ulempetillæg – ud over grundlønnen – men til gengæld får de ikke de samme ulempetillæg, som andre jordemødre får, når de arbejder nat, aften og weekend. I Esbjerg får en jordemoder i kendt jordemoderordning fx 50.000 kr. årligt som et fast funktionstillæg og 15.000 kr. i et fast ulempetillæg. For det står de gennemsnitlig til rådighed i døgnets 24 timer hver tredje dag.
Tillid er godt for lønforhandlingen
Og så var der det med den gensidige respekt, som vi startede med. Ud over ordningen med kendte jordemødre så fremhæver Tanja Bakkegaard Pedersen nemlig et godt samarbejde mellem tillidsrepræsentant og ledelse som afgørende for, at den lokalt aftalte løn kan stige.
– Som tillidsrepræsentant synes jeg, at det daglige og gode samarbejde med ledelsen er vigtigt. Jeg kommer selvfølgelig ind for at forhandle løn, men jeg ser lønforhandling som et samarbejde – sammen fordeler vi de lønmidler, der er. Vi har tillid til hinanden, og vi stoler på hinanden. Det gode samarbejde giver en bedre lønforhandling, siger Tanja Bakkegaard Pedersen og tilføjer:
– Jeg havde flere indstillinger med. Og mit indtryk var, at vi i dag var meget enige om, hvem der skal løftes.
Esbjerg har i modsætning til de fleste andre fødesteder rundt på landets hospitaler forudbestemte funktionstillæg, fx for at varetage en funktion i relation til sorggruppe, ammegruppe eller familieambulatoriet. Tillæggene er altså knyttet til funktionen – ikke til den enkelte jordemoders kvalifikationer.
– Jeg har en hel liste med forhåndsaftaler for de her funktioner. Det kan være en fordel, fordi jeg ikke hver gang skal forhandle tillæg for funktionerne. De gives automatisk, når en jordemoder stopper med at arbejde i funktionen, og en ny starter. Men der er også en ulempe. Hvis en jordemoder for eksempel forlader en funktionen tilknyttet ammegruppen, så har hun ikke mistet den kvalifikation, men bruger den formentlig på en anden måde i afdelingen. Men det får hun ikke løn for. Så jeg vil gerne arbejde for et større fokus på kvalifikationsløn. I Esbjerg har Tanja Bakkegaard Pedersen en god fornemmelse i maven efter den netop overståede lønforhandling og håber, at flere af de ønskede tillæg falder på plads, så de lokale tillæg igen kan få et løft.
– Nu regnes der på det for at se, hvad der kan lade sig gøre. Jeg er spændt på at se, hvad vores chefjordemoder kommer tilbage med.