"Jeg havde allerhelst taget et kampvalg"

Jordemoderforeningens nye næstformand er et “fællesskabstænkende” menneske. Ord som solidaritet og sammenhold er vigtige, og vil være grundlaget for hendes arbejde i formandskabet. Og så tror hun på, at ting kan ske, hvis man klør tilstrækkeligt på med dem.

Da Ann-Birgitte Havelund Nielsen var to år gammel, elskede hun at skulle til læge. Ikke fordi der var små formildende gaver til børnene, eller fordi hun havde en forståelse for den helbredende eller sundhedsfremmede effekt af et besøg hos familielægen. Det handlede simpelthen om, at hun allerede i de første barneår elskede at være i centrum, at være på.

Sådan er det stadig for Ann-Birgitte Havelund Nielsen, der fra første juni overtager posten som næstformand efter Kit Dynnes Hansen. De næste fire år er den 37-årige århusianer valgt til at stå i spidsen for Jordemoderforeningens 2.681 medlemmer. Desværre uden modkandidater, hvilket ikke huer den nye næstformand, der gerne ville have været oppe på ølkassen rundt omkring på arbejdspladserne og fortælle om, hvad hun vil gøre for medlemmerne, for foreningen, for kvinderne. For der skal arbejdes på alle fronter, mener hun.

- Jeg havde allerhelst taget et kampvalg. Blandt andet fordi jeg ville ønske, at der var ti eller flere, der havde lyst til posten, havde evnerne, mulighederne og i det hele taget så sig selv som kandidat til en post i foreningen, siger Ann-Birgitte Havelund Nielsen. Som tillidsrepræsentant på Danmarks andenstørste arbejdsplads for jordemødre, Århus Universitetshospital Skejby, har hun indgående kendskab til jordemødres arbejdsforhold og til de udfordringer, som skiftende og til tider uforudsigelige arbejdstider giver. Mange har simpelthen ikke overskud til foreningsarbejdet ved siden af. Men forklaringen på de manglende kandidater findes ikke kun i et travlt arbejdsliv.

- Man skal også vide, at der er brug for, at man stiller op, og at der er brug for, at man er aktiv. Man kan tit få et engagement til at vokse, hvis man siger “dig har vi brug for”. Og det tror jeg ikke, at foreningen altid siger tydeligt nok, siger Ann-Birgitte Havelund Nielsen, og understreger, at foreningen i høj grad er tillidsrepræsentanterne rundt om i landet. Hun modtager selv nye jordemødre på arbejdspladsen med en fortælling om sammenhold og solidaritet, hvor beretningen om den danske models – fagbevægelsens – betydning for goder som orlov til barsel, ferie og aftalebestemt løn også indgår. Målet med den lille opsang er at få de nye kolleger til at føle sig som aktive medspillere og modvirke et “dem inde i foreningen” og et “I tillidsrepræsentanter”.

- Vi mangler at fortælle om nødvendigheden af solidaritet, nødvendigheden af at stå sammen for at få bedre løn- og arbejdsforhold. Og der er vi og resten af fagbevægelsen udfordret. Solidaritet er ikke givet på forhånd mere, og vi står over for en ny generation af jordemødre, der ikke nødvendigvis er vokset op med en foreningstankegang, siger næstformanden.

Optimisten
Overskrifterne til det valgoplæg, som Ann-Birgitte Havelund Nielsen gerne ville have rejst landet rundt med i en valgkamp, var udfærdiget, da fristen for at stille op som kandidat til næstformandsposten udløb den 5. april. Den første overskrift i valgoplægget er identisk med den tekst, der findes nederst på Jordemoderforeningens Anne Blackkop: “Jordemødre til hele livet og hele liv til jordemødre”. Den anden overskrift handler om, at kvinden aldrig må blive et hylster for formeringen.

- Jeg arbejder med kvinder og sammen med kvinder. Det betyder vildt meget for mig, at kvinden ikke bliver et hylster, der føder et barn. Derfor fortæller jeg altid kvinderne i min konsultation, at de har ret til at føde, hvor de vil, med jordemoderhjælp. De skal have frihed til at vælge behandling, og der kan vi og hele sundhedsvæsenet blive endnu bedre til at lade folk være aktive medspillere. Vi er nået langt, men vi kan blive endnu bedre, og det vil jeg gerne være med til at arbejde for, siger Ann-Birgitte Havelund Nielsen.

Den ny næstformand har ind i mellem mødt den holdning, at Jordemoderforeningen er blevet en patientforening, der primært varetager kvindernes behov. Men her er hun ikke enig.

- For mig at se hænger det oftest sammen. Gode forhold for kvinderne giver gode forhold for jordemødrene – og omvendt. Vi skal balancere foreningens indsats, som jeg også synes, vi gør det i dag og blive ved med at arbejde for, at man kan holde til at være jordemoder hele livet, og at man kan holde til at være det på fuld tid. Sådan skal arbejdsforholdene være, siger Ann-Birgitte Havelund Nielsen, der blev færdig som jordemoder fra skolen i Aalborg i 2005. Hun var dermed blandt de første, der gik ud som professionsbachelor. På det tidspunkt var karrieremulighederne begrænset til ansættelse på fødegang og i konsultation. Hvis man var heldig, var der jordemødre på barselgangen, og hvis man var meget heldig, kunne man også få ansættelse på et svangreafsnit.

- Det er jo en kæmpe udvikling, der er sket og vi har ikke set halvdelen af de muligheder, som vil vise sig for jordemødre både i kommunerne, i regionerne og på det private område. Jeg ser store muligheder i, at jordemødre bliver ansat i store firmaer, der tilbyder sine ansatte samtaler med en jordemoder for at undgå graviditetsbetinget sygefravær. Jordemødre skal også være en stor del af planlægningen af sundhedsindsatser i region og kommune. Jeg er et optimistisk menneske og ser masser af muligheder og vil arbejde med dem, lover Ann-Birgitte Havelund Nielsen, der sagtens kan se jordemødre beskæftige sig med alle aspekter af kvindelivet.

- Den dag, du skal have fjernet din livmoder, så tænker du måske på dine fødsler på godt eller ondt. Det hænger sammen, og derfor tænker jeg, at jordemødre har en rolle at spille i hele kvindelivet, siger hun.

Hvad de unge jordemødre mangler i solidarisk tilgang til arbejdslivet, kompenserer de for med en mere individualistisk tankegang. Og det harmonerer fint med næstformandens visioner om at få jordemødre placeret i en bred vifte af funktioner.

- Der er helt sikkert fordele ved individualismen. Blandt andet det at den individualistiske jordemoder er meget mere karrierebevidst. Hun begynder tidligt, måske allerede som studerende, at lægge en retning for sit arbejdsliv. Vi skal være opmærksomme på at spotte talenter tidligt til ledelse, til forskning – eller måske til en fagpolitisk vej. Der er mange veje, der skal betrædes, og jeg vil gerne være med til at italesætte muligheder og være med til at fejre dem, der har succes med nye veje, siger næstformanden.

Feministen
- Jeg ved ikke, om du skal skrive det, men jeg er feministisk tænkende… Det betyder rigtig meget for mig. Det er rigtig, rigtig vigtigt for mig at arbejde for lige rettigheder for mænd og kvinder, siger Ann-Birgitte Havelund Nielsen. Hvis det skal lykkes, så skal et kvindetungt fag som jordemoderfaget også se indad og måske lære af mænds evne til at sige fra. Jordemødre har i mange år fundet sig i meget – nok også for meget.

- Vi har fundet os i nogle indretninger af vores arbejdsforhold, som jeg ikke er sikker på, var gået, hvis det var et mandefag. For eksempel ville et mere mandligt domineret fag ikke have fundet sig i at blive ringet ind dag og nat, fordi der akut mangler hænder. De ville ikke finde sig i at smide, hvad de havde i hænderne mod en relativ lille økonomisk erkendtlighed. Og ingen mænd var gået ind på vores aftaler om kendt jordemoder-ordninger, siger Ann-Birgitte Havelund Nielsen, der kommer fra Region Midt, der er den region, hvor flest jordemødre arbejder i en sådan ordning, hvilket har givet anledning til mange diskussioner i den midtjyske kredsbestyrelse. For nogle er det lykken at arbejde som kendt jordemoder, men andre gør det, fordi de ellers ikke ville komme i arbejde.

- Det er rigtig svært, og vi har diskuteret det vildt meget. Jordemødre skal kun arbejde i kendt jordemoder-ordninger af fri vilje. Jeg vil bringe diskussionerne med ind i formandskabet og fortsætte arbejdet for, at flere får lyst til at arbejde på den måde ved at udvikle nye måder at indrette ordningerne på. Men den forkromede løsning kommer jeg ikke med, siger Ann-Birgitte Havelund Nielsen.

Repræsentanten fra Jylland
Ann-Birgitte Havelund Nielsen bliver den første jyde med fortsat bopæl i hovedlandet, der bliver en del af foreningens formandskab. Og der har været en del kolleger, der ser det som en fordel, at Jylland bliver repræsenteret ovre i København.

- Der betyder meget for mine kolleger, at jeg som jyde skal derover i Jordemoderforeningen, for så er Jylland også repræsenteret. Og jeg tror, at der er mentalitetsforskelle landsdelene imellem, hvor københavnerne for eksempel råber mere op. Men vi er altså så lille et land, og jeg vil hellere tale om det, vi har til fælles. Men det bliver min opgave at finde ud af, hvordan jeg kan indfri mine jyske kollegers forventninger ud over måske at få flere arrangementer til Jylland, siger Ann-Birgitte Havelund Nielsen, der forventer at komme til at tilbringe en dag om ugen i Købehavn i de kommende år. Næstformanden går ned på 25 ugentlige arbejdstimer på fødeafdelingen og overlader posten som tillidsrepræsentant til suppleanten.

- Man skal ikke sidde med alle kasketterne. Nogle gange skal man trække sig. Og det bliver nok en øvelse for mig ind i mellem. Men det kan også være sjovt at se noget, man har skubbet til, trille, siger Ann-Birgitte Havelund Nielsen, der også tager til København for at lære.

- Det bliver vildt at sidde i formandskabet med en meget trænet formand. Jeg har tænkt mig at lære en masse, det er jo en vidensbank, hun repræsenterer, siger næstformanden, der selvfølgelig har tænkt over, hvordan hendes rolle bliver som foreningens næstformand.

- Vi skal da aftale roller. Der skal ikke være tvivl om, hvem der er formand og hvem, der er vores ansigt udadtil. Men indadtil mener jeg, at formandskabet skal fylde samlet, siger Ann-Birgitte Havelund Nielsen.

Om hun skal være formand på et tidspunkt?

- Det ved man aldrig. Men der er en familie, der bor i Jylland. 

OM ANN-BIRGITTE HAVELUND NIELSEN

  • 37 år
  • Uddannet jordemoder fra uddannelsen i Aalborg i 2005
  • Ansat på Randers Sygehus fra 2005- 2006 • Ansat ved DIH, Nuuk, Grønland 2006- 2007
  • Ansat ved Århus Universitetshospital Skejby siden 2007, hvor hun har været tillidsrepræsentant siden 2011
  • Født i Århus, hvor hun bor sammen med Allan og deres to børn, Anton på fire og Annica på syv
  • Har det bedst, når hun mediterer dagligt.

 Se Ann-Birgitte Havelund Nielsen 

Du kan høre mere om, hvad Ann-Birgitte Havelund Nielsen vil som næstformand i denne video, hvor hun fortæller om sine visioner og tanker. Se video