"Jeg har sagt det utvetydigt før"

Det satte en sand medietsunami i gang, da klinikchef på Rigshospitalet, Morten Hedegaard, meddelte, at han ikke genansøger sin åremålsansættelse. Interessen var uventet overvældende, men blev en anledning for chefen til at tale højt om økonomi, manglende lydhørhed og uhensigtsmæssige besparelser.

- På ingen måde.

Morten Hedegaard er bestemt og meget overbevisende i stemmen, da han svarer på spørgsmålet, om han havde forudset den interesse, som en artikel på forsiden af Politiken den 30. november førte med sig. I artiklen begrunder han sin manglende genansøgning af jobbet som klinikchef med forholdene på Rigshospitalets fødeafdeling, hvor gentagne sparerunder har gjort, at han ikke længere kan se sig selv som ansvarlig chef.

”Betingelserne, vi arbejder under – og som de fødende udsættes for – bliver ringere og ringere. Det er for mig blevet en større og større belastning. Jeg sover dårligt og har gjort det i al for lang tid”, siger han blandt andet til avisen, der havde opsnappet historien om klinikchefens afgang fra en mail, som han sendte til samtlige medarbejdere dagen før.

Beslutningen om at stoppe efter 14 år på en af landets største fødeafdelinger tog form i løbet af efteråret og blev truffet på en kombination af flere forhold. Lukningen af Barselhotellet, der er resultatet af den seneste sparerunde på Rigshospitalet, var en af dem.

- Jeg havde svært ved at se meningen i at lukke en afdeling, hvor der er høj patienttilfredshed og høj medarbejdertrivsel, siger Morten Hedegaard og medgiver, at han selv har været med til at indstille Barselhotellet til lukning.

- Hvis der havde været andre steder at spare, så havde vi ikke gjort det. 90 procent af vores udgifter er lønudgifter og der kan der ikke med forsvarlighed spares mere. Så vi har kun 10 procent tilbage, som vi kan spare på, og der har vi allerede været med tættekam. Vi har for eksempel reduceret brugen af dyre blodprøver og dyr antibiotika, siger han.

Manglende lydhørhed
Er det ikke lidt sent at komme med kritikken i medierne nu – efter at havde truffet beslutning om ikke at fortsætte?

- Jeg synes, at jeg har sagt det utvetydigt tidligere. Både til regionspolitikerne og til ledelserne over klinikledelsen, hvor jeg sad, siger Morten Hedegaard. Der har imidlertid ikke været meget lydhørhed, når den obstetriske chef argumenterede for, at økonomien ikke hænger sammen i den obstetriske klinik - at beregninger over aktivitet og indtjening ikke holder stik på fødeområdet. Brugen af DRG-systemet som mål for, hvor meget aktivitet, der er på fødeområdet, falder ifølge Morten Hedegaard ikke ud til områdets fordel.

- Vores klinik generede i 2016 aktivitet for 300 millioner kroner beregnet ud fra DRG-taksterne, og vi fik tilført 129 millioner kroner. Hele modellen er baseret på DRG-taksterne, men vi fik kun lov til at bruge 43 procent af det, vi tjente, siger Morten Hedegaard og henviser til andre specialer, der får lov til at bruge en betydelig større del af deres DRG-takst. Når Morten Hedegaard har spurgt centerledelsen om det, som han opfatter som et misforhold mellem aktivitet og tilførte midler, har han fået at vide, at DRG-systemet ikke kan bruges på den måde.

- Jeg har fået at vide, at jeg ikke kan bruge DRG-taksterne som en vejledning for, hvor mange penge, jeg kan bruge. Jeg har i stedet fået at vide, at jeg skal bevæge mig inden for den udstukne budgetramme. Men det har aldrig været en option, at vi satte os ned og helt fra bunden beskrev et regnskab og et budget, hvoraf de faktiske udgifter fremgik, og hvor vi også så på de ændrede krav, der ligger i ydelsen, siger han.

Når Morten Hedegaard har spurgt til, hvorfor fødeafdelingens høje aktivitet beregnet i DRG-takster ikke skal komme afdelingen til gode i tilførte ressourcer, har han fået svaret: ”Sådan er det bare – sådan var det også sidste år”.

Heller ikke en stor stigning i fødselstallet udløste en tilsvarende øget budgetramme i afdelingen.

- Siden sommeren 2015 har vi råbt op om, at fødselstallet ville boome i 2016. Det viste sig at blive virkelighed. Fødselstallet i Region Hovedstaden steg med op mod ti procent i 2016 – svarende til, at regionen ekstra skulle varetage lige så mange fødsler, som man har på regionshospitalet i Viborg. Det burde vi skønsmæssigt have fået 50 millioner kroner for, men i stedet fik vi et mindre beløb fra finanslovsmidlerne – der i øvrigt blev udhulet af besparelser - og en mindre ekstrabevilling fra regionen, siger Morten Hedegaard. Ifølge hans beregninger stiger fødselstallet i regionen med yderligere tre procent i 2017.

Den tidligere klinikchef finder, at fordelingen af finanslovsmidlerne var ”lidt mærkelig”. Der burde have været taget mere hensyn til de faktiske ressourcer på de enkelte afdelinger i stedet for en ligelig fordeling ud fra nøgletal.

- LUP-tallene (tal over patienttilfredshed, red.) har ligget lavere i øst end i vest, og vores tal har bestemt ikke været nogen fornøjelse at se på, argumenterer Morten Hedegaard.

Havde hospitalets ledelse kendskab til kvaliteten af de tilbud, som kvinderne får på Rigshospitalets obstetriske klinik?

- Vi har i hvert fald præsenteret ledelsen for, at vores tilbud er på kanten af nationale retningslinjer og anbefalinger, siger han.

Siden Morten Hedegaard med sin afgang var med til at fylde medierne med beretninger om tilstanden på de danske fødeafdelinger, har toppolitikere i regionerne – med nogle dages forsinkelse – erkendt, at travlheden på hospitalerne er ved at nå en grænse for det forsvarlige. Men regionspolitikernes udmeldinger har ikke motiveret ledelsen på Rigshospitalet til at forholde sig til forholdene.

- Der har været total radiotavshed fra ledelserne over mig. Det er da bemærkelsesværdigt, at politikerne i toppen siger, at nu kan man ikke presse personalet yderligere, mens det blandt embedsfolk kun er mig i 5-6 ledelsesgeled, der udtalte mig, siger Morten Hedegaard.

Nye aktiviteter – nye opgaver
Da antallet af igangsættelser steg markant som følge af nye retningslinjer på området i 2012, var der mange fødeafdelinger, der oplevede at stå over for både personale- og pladsmangel. I en artikel i British Medical Journal om reduktion i antallet af dødfødsler som et resultat af tidligere igangsættelse af fødslen, skriver Morten Hedegaard og hans medforfattere, at ”de ekstra sundhedsomkostninger for at redde disse liv er lav”.

Den sætning ville nok have været formuleret anderledes i dag, erkender han.

- Vi havde ikke dokumentation for udsagnet om ressourceforbruget ved de ekstra igangsættelser. I dag er jeg enig i, at det har haft økonomiske konsekvenser, der har presset systemet og var med til at presse travlheden op. Det er klart, at de ekstra kontakter, der er, når en gravid sættes i gang, de tager tid, siger Morten Hedegaard og tænker lidt over spørgsmålet om, hvorvidt han skulle have ventet med at indføre de nye retningslinjer for tidligere igangsættelse, til der var tilført ressourcer.

- Måske, men nu havde vi ventet i årevis trods viden om stigende dødelighed ved overbårne graviditeter. Jo, måske man skal være skrappere og kræve midler, før man indfører et tiltag til gavn for patienterne. Men det er jo et etisk spørgsmål, om man synes, at man kan vente, siger han.

I den periode, hvor Morten Hedegaard har været chef for fødeafdelingen på Rigshospitalet, er antallet af fødeafdelinger i Danmark faldet fra omkring 40 til 23. Hans egen afdeling blev fusioneret to gange, først med fødeafdelingen på Frederiksberg Hospital og kort efter med afdelingen på Gentofte Hospital. Med lidt efterregulering af fordelingen af fødslerne i 2015 sluttede han af med at være chef for en afdeling med ca. 5.700 fødsler, svarende til ti procent af landets fødsler.

Har centraliseringen af fødslerne på færre fødeafdelinger været en fordel? Eller har vi centraliseret fødslerne op i enheder af en størrelse, der ikke er hensigtsmæssig for fødsler eller for svangreomsorg generelt?

- Jeg har overvejet, om vores fødeafdelinger er for store. En tidligere fælles anbefaling fra Jordemoderforeningen og DSOG sagde, at det mest hensigtsmæssige antal fødsler på en afdeling er 3-4.000 pr år. Der sker noget med overskueligheden, når afdelingen bliver meget stor – for eksempel at personalet ikke kender hinanden, mener Morten Hedegaard.

Konsekvens af nødvendighed
Det er med vemod, at Morten Hedegaard forlader arbejdet på en offentlig fødeafdeling. Han kunne vælge at blive som overlæge på Rigshospitalet eller søge en stilling på et andet sygehus, men det synes han ikke ligger lige for. I stedet har han købt et ydernummer i en praksis, der giver ham mulighed for at nedsætte sig som privatpraktiserende gynækolog i København.

- Jeg vil sige det sådan, at det er en konsekvens af nødvendighed. Jeg vil ikke afvise, at jeg på et tidspunkt skal tilbage i obstetrikken, men nu skal jeg behandle patienter, siger han.

Har du et godt råd til din efterfølger og til jordemødrene på Rigshospitalet?

- Jeg vil råde min efterfølger til at sætte sig godt ind i den økonomiske ramme for klinikken. Forhåbentlig er vedkommende bedre til at forvalte pengene, end jeg var. Men først og fremmest vil jeg råde til at arbejde for flere midler. Jordemødrene … de skal blive ved med at kommunikere bredt ud om konsekvenserne af besparelserne. Både til det administrative system og til det politiske system. Måske lige nu mest til det politiske system, siger den tidligere klinikchef.