Ikke mere kendthed i Region Sjælland

Regionspolitikere, fødende og jordemødre vil gerne bevare kendt jordemoder-ordningerne i Region Sjælland. Men uenighed om lokalaftalen førte til, at Jordemoderforeningen opsagde aftalen i Næstved. Derefter opsagde regionen aftalerne i Roskilde og i Holbæk.



Rekrutteringsproblemer og dermed mange ledige jordemoderstillinger var den udløsende årsag til, at Region Sjælland i midten af september opsagde lokalaftalerne om kendt jordemoder-ordningerne i Roskilde og Holbæk.

Et par uger forinden havde Jordemoderforeningens tillidsrepræsentant i Næstved, Tea Lykke Søndergaard, opsagt deres lokale aftale, der blandt andet beskriver, hvor mange timer jordemødre i kendt jordemoder-ordninger skal præstere, hvor meget rådighed de skal dække, hvordan ferie og kursusaktivitet afvikles og – ikke mindst – hvor meget de kendte jordemødre skal stå til rådighed for det konventionelle system.

Spørgsmålet om, hvor ofte de kendte jordemødre kan bruges af det konventionelle system, var det springende punkt i forhandlingerne mellem Jordemoderforeningen og ledelsen på Næstved Sygehus, der i starten af september endte med, at foreningen opsagde den lokale aftale.

Maksimalt 40 gange årligt må de kendte jordemødre, ifølge aftalen, kaldes ved spidsbelastninger på fødegangen, før aftalen skal genforhandles. Men allerede i august i år havde jordemødrene, der arbejder i kendt jordemoder- ordninger på det midtsjællandske fødested, været kaldt det maksimale antal gange, og ledelsen lagde op til, at optællingen af akutkald blev nulstillet. Det var ikke første gang, at spørgsmålet om antal kald til det konventionelle system, var til forhandling.

- Vi har jævnligt mødtes med ledelsen for at genforhandle aftalen på grund af et stort træk på de akutte kald til det konventionelle system. Vi havde gerne set, at antallet af mulige akutte kald blev skrevet ind i aftalen som en absolut grænse, men det ville ledelsen ikke være med til, fortæller tillidsrepræsentanten, der mener, at honorering af rådighed, er det, der primært skiller parterne. Ledelsen mener, at så længe de kendte jordemødre ikke har arbejdet det antal timer, som er defineret i aftalen, så skal de stå til rådighed for det konventionelle system. Jordemødrene ser det sådan, at de har et antal gravide og fødende i kendt jordemoder-ordningerne og derudover skal de varetage 40 akutkald til det konventionelle system årligt.

Aftalen i Næstveds kendt jordemoder-ordning har en normperiode på 27 uger.

- Vi har forsøgt at få en kortere normperiode, men det, mener ledelsen, bliver for ufleksibelt. Vi har også foreslået, at akutkald til det konventionelle system, ud over de aftalte, blev aflønnet som overarbejde, men det ville ledelsen heller ikke være med til. Men allerhelst vil have en aftale, der slår fast, at vi er til rådighed for et fast antal kald i det konventionelle system – et antal, der ikke kan ændres. Vi kan godt lide økonomisk kompensation, men hvis vi i praksis kommer til også at fungere som døgnvagt til det konventionelle system, så bliver det for belastende, siger Tea Lykke Søndergaard,

“Hvis der lige pludselig …”
 Problemer med at dække vagterne i det konventionelle system er ifølge administrerende direktør i Region Sjælland, Per Bennetsen, den direkte årsag til, at regionen har opsagt aftalerne om kendt jordemoder.

- Vi har konstateret, at vi har et problem med at dække vagter i det konventionelle system, og med de ressourcer, vi har, er vi nødt til at opsige aftalerne for at tilgodese alle, siger Per Bennetsen.

- Jordemoderforeningen ønskede ikke, at der skulle trækkes mere på de kendte jordemødre. Men vi kunne se, at der var relativ flere ressourcer i kendt jordemoder- ordningerne og færre i det konventionelle system, så i et hensyn til arbejdsmiljøet for begge grupper opsagde vi aftalerne i Roskilde og Holbæk, forklarer Per Bennetsen.

- Hvis der lige pludselig står 50 jordemødre, der ønsker at arbejde hos os, så ser situationen helt anderledes ud, siger Per Bennetsen, der imidlertid ikke vil sige, at så kunne de nu opsagte aftaler køre videre som hidtil.

Aktuelt er der 22 vakante jordemoderstillinger i Region Sjælland. En opgørelse viser, at der alene i Næstved hver uge bruges ca. 200 jordemodertimer fra vikarbureau.

Kendthed giver forudsigelighed
Jordemoder Mette Øgaard har arbejdet som kendt jordemoder på Næstved Sygehus siden 2011.

- Vi var enige med vores tillidsrepræsentant om, at vi ikke ville stille vores kald i nul, som ledelsen gerne ville have. Vi foreslog overarbejdsbetaling for kald til det konventionelle system resten af året, men det ønskede ledelsen ikke at give os, siger Mette Øgaard, der ser en anden løsning end at bruge de kendte jordemødre som buffer for det konventionelle system.

- Ledelsen burde måske have visiteret flere gravide ind i kendt jordemoder- ordningerne. Det ville jeg personligt hellere have, end at vi skal kunne kaldes mere ved spidsbelastningerne i det konventionelle system, siger Mette Øgaard og forklarer hvorfor:

- Der er stor forskel på at være på kald til egne gravide og fødende og så på at være på kald til det konventionelle system. Når man bliver kaldt til fødegangen, så må man smide, hvad man har i hænderne og komme med det samme. Men dine egne gravide, så ved du, om du lige kan se tiden an, eller om du skal rykke med det samme, fordi du har det personlige kendskab. Det betyder alverden, siger Mette Øgaard, der var med til at starte kendt jordemoder-ordningen ved Glostrup Sygehus i 2005. Siden har hun ikke været i tvivl om, at det er sådan hun vil være jordemoder.

- Det er den helt unikke mulighed for at brugen den viden, du har om den gravide fra konsultationerne, når hun ringer og er i fødsel, der er så vigtig. Det giver rigtig god mening for mig og er fagligt meget tilfredsstillende, siger Mette Øgaard og pointerer, at man skal have et privatliv, der matcher en arbejdsform, hvor man er meget på kald, og man skal trives med at være på kald, ellers går det ikke.

Politikernes ønsker
Efter opsigelse af aftalerne har regionen nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra sygehusledelsen, fra fødeafdelingen, fra planlægningsfunktionen og fra HR-afdelingen.

- Det er en faglig, administrativ gruppe, der skal se hele systemet igennem og undersøge, om fødselshjælpen kan tilrettelægges på en anden måde, der bruger ressourcerne mere hensigtsmæssigt, siger den administrerende direktør, der mener, at der kan hentes inspiration til, hvordan kendt jordemoder-ordningen igen kan blive en mulighed.

- Man kan måske lære af Holbæk, hvor der har været flere fødsler i ordningerne, siger Per Bennetsen, der ikke vil sige andet om kendt jordemoder-ordningernes fremtid end, at der er et politisk ønske om at kunne tilbyde de gravide en vifte af muligheder.

- Det, vi har sagt til politikerne, er, at vi vil efterleve de målsætninger, de har. Og det er vores mål, at der skal være et tilbud om at føde med en kendt jordemoder, men lige nu er vi nødt til at tage hensyn til arbejdsmiljøet for alle jordemødre, siger Per Bennetsen.

Jordemødrenes repræsentanter bliver først involveret i arbejdet, når medarbejderrepræsentanter senere inviteres til dialog.