I dialog med det ubevidste

Mange af de kvinder, som jordemoder Benthe Dandanell møder på sine fødselsforberedelseskurser, har oplevet fødslen som en ensom affære. Tegneterapi og samtale kan forløse fortrængte følelser og åbne sindet for den næste store opgave.

De er lige så forskellige, som de fødselsoplevelser, de kan fortælle om. Alligevel løber der en spinkel rød tråd gennem de fleste af kvindernes beretninger: Oplevelsen af at være det ensomste menneske i verden.

– De kvinder, jeg oftest møder, har et traumatisk fødselsforløb bag sig. Mange kvinder er i dag vant til at have kontrol over og styr på deres liv, og så kan oplevelsen af at miste kontrollen, som man jo gør, når man føder, være meget voldsom, siger jordemoder og kunstterapeut Benthe Dandanell.

I to år har hun, der til daglig er jordemoder på Herlev Hospital, ved siden af sit jordemoderarbejde kørt fødselsforberedende kurser for kvinder med fødselsangst på Gaia Instituttet. Hjørnestenene i kurserne er Benthe Dandanells uddannelse som kunstterapeut og hendes erfaring fra konsultationer og fødsler på hospitalet. Her møder hun og hendes kolleger flere og flere fødselsangste kvinder med klare krav eller ønsker om et planlagt kejsersnit eller en epiduralblokade. Ofte henvises disse kvinder til Benthe Dandanells konsultation.

– En fødsel behøver ikke for enhver pris at være naturlig, men min opgave er at vise, at der er andre muligheder end et planlagt kejsersnit. Jeg vil gerne give kvinderne et ordentligt grundlag at tage stilling på, og hvis det, man søger allermest, er at blive hørt og set, så er det godt at finde ud af, hvordan man bliver det. I de tegninger vi laver på kurset, bliver det tydeligt, om man er et "føle-" eller et "handlemenneske", og man bliver bevidst om dem og om, hvordan man serverer tingene for andre, siger Benthe Dandanell, der betegner kunstterapi som en god måde at snyde kontrollen på. Den glipper, når man har fat i sin kreativitet.

<//span>Giv slip
Når man sidder med fedtfarverne og arbejder med en konkret tegneopgave handler det nemlig ikke om hverken kunstnerisk åre eller rigtigt og forkert. Stemningen på kurset er hyggelig, lidt i retning af ‘dengang jeg var lille pige og sad og tegnede med veninderne’, men de farver og motiver, der dukker op på papiret, fortæller ofte stærke historier om ubevidste og måske fortrængte følelser. Kunstterapi kan være meget konkret og effektiv, fordi man så at sige har bredt det ubevidste ud foran sig og sammen med terapeuten så kan søge at lægge brikkerne til det indre puslespil.

– De sår, vi har på sjælen, dukker ofte op under en graviditet. Her er sindet åbent med en masse modsatrettede følelser. Mange kvinder forholder sig til deres liv og deres opdragelse, måske især til følelserne for deres egen mor. Man drømmer meget og oplever måske ikke alting som stjernelykkeligt, siger Benthe Dandanell, der et par gange har måttet sige nej til kvinder, hun vurderede som for psykisk dårlige til at deltage i en gruppe.

På kurset arbejder man nemlig individuelt, men i høj grad også med gruppen. Ambitionen er ikke at dykke dybt ned i den enkeltes psykiske bagage, men at få de væsentlige temaer op og vende. Trænger noget sig voldsomt meget på, kan man vælge at arbejde videre med det – uden for kursets rammer.

Stærke og svage sider- Fokus er, at vi er på vej til en fødsel. Kommer der meget voldsomme ting frem, taler vi selvfølgelig om dem, men forsøger også at "arkivere" dem og rette blikket mod den kommende fødsel. Især kvinder med stærk kontrol har store ambitioner om at klare det hele selv, så vi taler en del om, at det skal man måske ikke?Man kan få hjælp af andre, hvis man er åben for den, siger Benthe Dandanell, der på et af sine kurser oplevede, at en kursist i sin egen tegning pludselig fik øje på det tilbud om støtte, hun ellers var vred over at savne fra sin mand.- Hun så pludselig, at hun selv holdt ham ude. Han stod derude og bankede på, men hun lukkede han ikke ind – heller ikke til fødslen. Vi bearbejder mange ting i underbevidstheden, og via det kreative kommer man i dialog med den og finder måske ud af, at den traumatiske fødselsoplevelse havde rod i noget andet. Man ser sine stærke og svage sider og måden, man tackler tingene på, når man bliver presset. Kan man åbent, ærligt og imødekommende bede om hjælp, får man den som regel også, siger Benthe Dandanell, der også kører efterfødselskurser og derfor genser en del af de kvinder, der nu har født igen. – De fleste har haft en god oplevelse, men det har de fleste andengangsfødende nu, så det behøver ikke at være fordi, de har været hos mig! Men jeg talte for nylig med en kvinde, der havde haft en fødsel, der på mange måder lignede den første, som hun var ked af. Alligevel fortalte hun, at hun anden gang var gået ind til fødslen med en anden holdning. Hun formåede at tage tingene som de kom og kom faktisk ud på den anden side med en følelse af succes.