Hypnose og forskning

Der har blandt den voksne befolkning i de industrialiserende lande været en stigende interesse for Mind Body Medicine , som er en betegnelse for forskellige teknikker, der tager udgangspunkt i interaktionen mellem krop og psyke. Hypnose og afspænding kategoriseres internationalt under Mind Body Medicine (2), som også indbefatter biofeedback, kognitiv terapi, visualisering og meditation. Forskningsresultater tyder på, at afspænding blandt andet kan have en gunstig effekt i behandlingen af depressionstilstande, og endvidere hjælpe gravide med at håndtere fødselsstress og angst (3;4).

Hypnose har længe været anvendt i forbindelse med forskellige sundhedsrelaterede tilstande, og der er påvist en positiv behandlingseffekt overfor en række meget almindelige lidelser.

Hypnose har været forbundet med mange misforståelser og negative anknytninger til trods for, at amerikanske og engelske lægeforeninger siden 50’erne har godkendt me-toden til anvendelse i klinikken (6;7). Moderne forskning viser, at den hypnotiske tilstand ikke er at betragte som en ”søvnlignende tilstand”, hvor folk kan manipuleres efter behag. Snarere er det en bevidsthedstilstand, der er karakteriseret ved en stærkt øget og fokuseret opmærksomhed samt en øget fysiologisk responsitivitet. Tilstanden af indadvendt fokuseret opmærksomhed opstår med cirka 1½-2 timers mellemrum døgnet igennem hos de fleste mennesker. Denne såkaldte ultradiane rytme er et kronobiologisk fænomen, som er styret af en række ”clock-gener” dvs. kortlagte biologiske rytmer, der gennem hele døgnet gentages med 90-120 minutters interval. Tilstanden opleves som at dagdrømme, falde i staver, tænksomhed, fordybelse og lignende. Ved selvhypnose bringer man sig selv ind i denne bevidsthedstilstand, hvorimod hypnose er en proces, hvor man guides af en professionel (8). Hypnose og selvhypnose kan således betragtes som to sider af samme sag, hvor der i processen arbejdes bevidst mod et mere hensigtsmæssigt reaktionsmønster præcis som i andre mentale træningsmetoder (6;9;10).

Hypnose som smertelindring
Hypnose som mental træningsmetode bevirker en stærkt øget positiv responsitivitet af en række grundfysiologiske processer og systemer som for eksempel smertesystemet, cirku-lationssystemet, immunsystemet, musklerne og det autonome nervesystem. Da det auto-nome nervesystem kan påvirkes, har smerter været et af indikationsområderne (11). I un-dersøgelser, hvor der er brugt funktionel MR-skanning, er det vist, at smertehypnose blandt andet ændrer den kortikale aktivitet i områder, som har betydning for dannelse af smerteoplevelsen (12;13).

Hypnose og selvhypnose som eneste form for anæstesi hører til sjældenhederne, hvor-imod flere studier rapporterer om succesfuld brug af metoden i kombination med anden anæstesi. Når metoden bruges i kombination med lokalbedøvelse, er det ved nogle operationer muligt at undgå generel anæstesi. Dette er for eksempel praktiseret ved brystkorrigerende operationer, ansigtsløftninger, fjernelse af skjoldbruskkirtel og ved underlivskirurgi. Patienter synes at komme sig hurtige oven på indgreb og have kortere indlæggelsestid ved denne fremgangsmåde. Ved at bruge metoden i kombination med generel anæstesi er det også muligt at opnå gunstige effekter såsom større tryghed, mindre blodtab, et mere stabilt blodtryk og hjerterytme (14-17).

Hypnose er blevet evalueret som metode til at lindre smerter i adskillige eksperimentelle studier. Der er påvist god virkning både, når smerten er påført udefra og ved andre smer-teformer såsom brandsår, neurogene smerter, fantomsmerter og muskel smerter (18;19).

De diskriminative evner er uændrede eller forstærkede under hypnose (20). Det har den vigtige praktiske konsekvens, at når selvhypnose anvendes som smerteprofylakse ved fødsler, kan kvinden uden problemer modificere og fjerne ”normale” fødselssmerter, og samtidigt klart erkende, hvis der opstår unormale akutte smerter, som kræver behand-lingsmæssige indgreb.

Studier af fødsel og hypnose
Systematiske reviews konkluderer, at hypnose kan være befordrende for den fødende kvinde. Således kan forbruget af medicinsk smertelindring og antallet af indgreb under fødslen reduceres gennem denne metode (21-23). En metaanalyse på randomiserede kontrollerede studier fandt en relativ risiko (RR) på 0,51 (0,28;0,95) for brug af anden me-dicinsk smertelindring i favør til hypnoseinterventionsgruppen. Ligeledes blev der påvist en gunstig effekt af hypnosen i form af mindre vestimulation, RR på 0,31 (0,18;0,52).

Flere undersøgelser har påvist andre effekter ved at lære gravide kvinder selvhypnose som forberedelse til fødslen, og resultaterne indikerer, at man eksempelvis også kan op-nå (24-29).:

• højere smertetærskel
• kortere fødsler
• flere spontane fødsler
• mindre frygt og stress under fødslen
• væsentlig nedsættelse i antallet af fødselsdepressioner
• forebyggelse af præterm fødsel
• højere apgar score
• højere fødselsvægt

Det tyder også på, at metoden er brugbar for en bred gruppe af kvinder inklusive målgrup-per, som ellers kan være svære at ramme såsom sårbare gravide (30;31).

Forskning på vej
Når studier rapporterer en særdeles god effekt af hypnosen, kan man undre sig over, at den ikke er mere udbredt inden for sundhedsvæsenet. Denne mentale træningsmetode har som før nævnt været forbundet med misforståelser og negative associationer (6). Desuden er der problemer med størrelsen og kvaliteten af metoden i mange af de studier, der findes på området. Case-control designet er behæftet med risiko for confounding og bias, hvilket vanskeliggør fortolkningen af resultaterne fra disse studier. De fleste randomiserede studier er små, nogle af de eksperimentelle studier er end ikke randomiseret, og metoderne er ikke velbeskrevet. Da Cyna et al i 2004 udførte en metaanlyse af studier, der havde undersøgt hypnose som smertelindring under fødslen, blev der af metodemæssige årsager kun inkluderet fire randomiserede studier (32-35). Ved en systematisk litteratursøgning på PubMed, The Cochrane Library og Cinahl blev der identificeret endnu et randomiseret studie af god metodemæssig kvalitet (36).

Der eksisterer derfor et stort behov for et velgennemført randomiseret studie inkluderende et tilstrækkeligt antal fødende (23;37;38). Kun derved kan det endeligt afklares, om selvhypnose har så mange fordele, at det bør tilbydes gravide.

På den baggrund blev et større randomiseret kontrolleret studie igangsat i Australien i 2006 med det primære formål at undersøge selvhypnoses indvirkning på brug af medi-cinsk smertelindring (39). Forskergruppen har evalueret en mental træningsmetode, der er udviklet på stedet og har været brugt i mere end 10 år. Denne intervention indbefatter tre undervisningsgange a 1 time i selvhypnose med en opfølgende Cd efter hver mødegang samt til fødslen. Studiet forventes at afslutte sommeren 2009 (40).

Selvhypnose som mental træningsmetode er ikke afprøvet i en dansk obstetrisk kontekst, hvilket kan være væsentligt, eftersom organisation og procedurer i det danske sund-hedsvæsen samt danske kvinders kulturelle baggrund og mentalitet adskiller sig fra udenlandske forhold. Som det fremgår af andre artikler i dette blad er Danmark dog godt på vej.

Referenceliste

1. Cyna AM, McAuliffe GL, Andrew MI. Hypnosis for pain relief in labour and childbirth: a systematic review. Br J Anaesth 2004 Oct;93(4):505-11.
2. Astin JA, Shapiro SL, Eisenberg DM, Forys KL. Mind-body medicine: state of the science, implications for practice. J Am Board Fam Pract 2003 Mar;16(2):131-47.
3. Jorm AF, Morgan AJ, Hetrick SE. Relaxation for depression. Cochrane Database Syst Rev 2008;
4. :CD007142. (4) Beddoe AE, Lee KA. Mind-body interventions during pregnancy. J Obstet Gynecol Neonatal Nurs 2008 Mar;37(2):165-75.
5. Astin JA, Shapiro SL, Eisenberg DM, Forys KL. Mind-body medicine: state of the science, implications for practice. J Am Board Fam Pract 2003 Mar;16(2):131-47.
6. Graversen JJ. Hypnose og hypnoterapi. Århus: Forlaget KLIM; 2004.
7. Stewart JH. Hypnosis in contemporary medicine. Mayo Clin Proc 2005 Apr;80(4):511-24.
8. Bak PL. Klinisk hypnose 1 – Hvad er det og virker det? Månedskrift for praktisk lægegerning 2004 Jun 1;(82):705-8.
9. Stewart JH. Hypnosis in contemporary medicine. Mayo Clin Proc 2005 Apr;80(4):511-24.
10. Bak PL. Klinisk hypnose 1 – Hvad er det og virker det? Månedskrift for praktisk lægegerning 2004 Jun 1;(82):705-8.
11. Hammond DC. Handbook of Hypnotoc Suggestions and Metaphors. New York: W.W. Norton & Company; 1990.
12. Rosén.G.O.R. The phantom limb experience, models for understanding and treatment of pain with hypnosis. Bergen: The Faculty of Psychology, University of Bergen; 2002.
13. Wobst AH. Hypnosis and surgery: past, present, and future. Anesth Analg 2007 May;104(5):1199-208.
14. Stewart JH. Hypnosis in contemporary medicine. Mayo Clin Proc 2005 Apr;80(4):511-24.
15. Wobst AH. Hypnosis and surgery: past, present, and future. Anesth Analg 2007 May;104(5):1199-208.
16. Faymonville ME, Meurisse M, Fissette J. Hypnosedation: a valuable alternative to traditional anaesthetic techniques. Acta Chir Belg 1999 Aug;99(4):141-6. (17) Meurisse M, Defechereux T, Hamoir E, Maweja S, Marchettini P, Gollogly L, et al. Hypnosis with conscious sedation instead of general anaesthesia? Applications in cervical endocrine surgery. Acta Chir Belg 1999 Aug;9 (4):151-8. (18) Patterson DR, Jensen MP. Hypnosis and clinical pain. Psychol Bull 2003 Jul;129(4):495-521. (19) Stewart JH. Hypnosis in contemporary medicine. Mayo Clin Proc 2005 Apr;80(4):511-24. (20) Rosén.G.O.R. The phantom limb experience, models for understanding and treatment of pain with hypnosis. Bergen: The Faculty of Psychology, University of Bergen; 2002. (21) Huntley AL, Coon JT, Ernst E. Complementary and alternative medicine for labor pain: a systematic review. Am J Obstet Gynecol 2004 Jul;191(1):36-44. (22) Cyna AM, McAuliffe GL, Andrew MI. Hypnosis for pain relief in labour and childbirth: a systematic review. Br J Anaesth 2004 Oct;93(4):505-11. (23) Smith CA, Collins CT, Cyna AM, Crowther CA. Complementary and alternative therapies for pain management in labour. Cochrane Database Syst Rev 2006;(4):CD003521. (24) Cyna AM, Andrew MI, McAuliffe GL. Antenatal self-hypnosis for labour and childbirth: a pilot study. Anaesth Intensive Care 2006 Aug;34(4):464-9. (25) Jenkins MW, Pritchard MH. Hypnosis: practical applications and theoretical considerations in normal labour. Br J Obstet Gynaecol 1993 Mar;100(3):221-6. (26) Brann LR, Guzvica SA. Comparison of hypnosis with conventional relaxation for antenatal and intrapartum use: a feasibility study in general practice. J R Coll Gen Pract 1987 Oct;37(303):437-40. (27) Omer H, Friedlander D, Palti Z. Hypnotic relaxation in the treatment of premature labor. Psychosom Med 1986 May;48(5):351-61. (28) Mehl-Madrona LE. Hypnosis to facilitate uncomplicated birth. Am J Clin Hypn 2004 Apr;46(4):299-312. (29) Harmon TM, Hynan MT, Tyre TE. Improved obstetric outcomes using hypnotic an-algesia and skill mastery combined with childbirth education. J Consult Clin Psychol 1990 Oct;58(5):525-30. (30) Mehl-Madrona LE. Hypnosis to facilitate uncomplicated birth. Am J Clin Hypn 2004 Apr;46(4):299-312. (31) Martin AA, Schauble PG, Rai SH, Curry RW, Jr. The effects of hypnosis on the labor processes and birth outcomes of pregnant adolescents. J Fam Pract 2001 May;50(5):441-3. (32) Rock NL, Shipley TE, Campbell C. Hypnosis with untrained, nonvolunteer patients in labor. Int J Clin Exp Hypn 1969 Jan;17(1):25-36. (33) Freeman RM, Macaulay AJ, Eve L, Chamberlain GV, Bhat AV. Randomised trial of self hypnosis for analgesia in labour. Br Med J (Clin Res Ed) 1986 Mar 8;292(6521):657-8. (34) Harmon TM, Hynan MT, Tyre TE. Improved obstetric outcomes using hypnotic an-algesia and skill mastery combined with childbirth education. J Consult Clin Psychol 1990 Oct;58(5):525-30. (35) Martin AA, Schauble PG, Rai SH, Curry RW, Jr. The effects of hypnosis on the labor processes and birth outcomes of pregnant adolescents. J Fam Pract 2001 May;50(5):441-3. (36) Mehl-Madrona LE. Hypnosis to facilitate uncomplicated birth. Am J Clin Hypn 2004 Apr;46(4):299-312. (37) Huntley AL, Coon JT, Ernst E. Complementary and alternative medicine for labor pain: a systematic review. Am J Obstet Gynecol 2004 Jul;191(1):36-44. (38) Cyna AM, McAuliffe GL, Andrew MI. Hypnosis for pain relief in labour and childbirth: a systematic review. Br J Anaesth 2004 Oct;93(4):505-11. (39) Cyna AM, Andrew MI, Robinson JS, Crowther CA, Baghurst P, Turnbull D, et al. Hypnosis Antenatal Training for Childbirth (HATCh): a randomised controlled trial [NCT00282204]. BMC Pregnancy Childbirth 2006;6:5. (40) Cyna AM, Andrew MI, McAuliffe GL. Antenatal self-hypnosis for labour and childbirth: a pilot study. Anaesth Intensive Care 2006 Aug;34(4):464-9.