Hvorfor er refleksionsark og eksamensstress nødvendigt?

Nybagt jordemoder Maria Weinkouff holdt tale for sine medstuderende på UCN ved dimissionen den 24. januar. Maria sammenlignede sine oplevelser fra jordemoderuddannelsen med de faser, glæder og strabadser, som en graviditet også indeholder.

”Jeg har tit tænkt på, hvorfor refleksionsark og eksamensstress er nødvendige, og hvordan i alverden det skal kunne gøre mig til en bedre jordemoder. Men som plukkeveer, dårlig nattesøvn og morgenkvalme er det hele en del af pakken, en del af graviditeten, og det har et formål. Sø kære nyfødte jordemødre. Tillykke med fødslen og velkommen til verden….”

Læs hele Marias tale her:

Kære nyfødte jordemødre

Jeg har fået en åbenbaring. Den kom til mig dagen inden min afsluttende eksamen midt i stress og noter og memoreringsstrategier.

Jeg opdagede, at denne uddannelse ikke blot er en uddannelse. At blive jordemoder er nemlig ikke kun refleksionsark, tykke bøger og døgnvagter på fødegangen. Pudsigt nok, har vi uden at vide det, imens vi har passet og plejet de gravide og fødende, selv gennemgået en graviditet. En uddannelsesmæssig graviditet.

Jeg husker tydeligt min første dag som jordemoderstuderende. Som en nygravid fuld af forhåbninger og forventninger. Spændt og nærvøs blev jeg introduceret til en ny verden jeg forunderligt nok skulle blive en del af, og det nye liv der ventede mig forude.

Som årene gik, blev den uddannelsesmæssige graviditet til tider tungere at bære. Kunne jeg leve op til det der blev krævet af mig, var det nu en klog beslutning jeg havde taget. Burde jeg have fået en abort og være sprunget fra mens tid var? Relationen til den lille gryende identitet der voksede og rodede rundt inden i hver af os styrkedes, og point of no return var for længst passeret.

Til slut i uddannelsen har graviditeten været alt-overskyggende og den kommende fødsel begyndte at fylde mere og mere bevidstheden. Jeg forberedte mig på det jeg vidste kunne blive en lang og sej proces. Drømte om hvordan fødslen skulle blive, og hvordan jeg selv overskudsagtigt og med overblik ville puste mig gennem processen. Man var vel blot en naiv førstegangsfødende.

Så startede veerne endelig. Småveer jo da, men veer. Nu begyndte forberedelsen til vores bachelorprojekt.

Latensfasen var, som set så mange gange før, lang og utilregnelig. Man vidste aldrig om det ville gå i sig selv igen, og man derfor blev nødt til at vente på en ny idé, til den hidtil vigtigste opgave.

Endelig begyndte det rigtige vearbejde, og projektet skred langsomt men støt frem.

Ved de 8-9 cm begyndte det at gøre ondt. Dagene blev for korte og nætterne blev lange. Tidsopfattelsen blev en anden, og dagene smeltede sammen. Man skulle kæmpe for at holde overblikket og gejsten. Til tider var jeg godt og grundigt fristet af en hver form for smertelindring, og hvis nogen havde sagt at jeg kunne få et kejsersnit og aflevere projektet som det var, havde jeg sikkert sprunget til.

Men hver ve, er som bekendt, en ve mindre og ENDELIG d. 3 januar — 10 cm, og en forventning om, at nu er det lige om lidt.

Jeg har dog fået det ud af vores uddannelse, at jeg vidste, at en presseperiode ikke er let arbejde. Der blev knoklet slidt og slæbt med noter bøger og oplæg. Jeg var parat til kejsesnit og sugekop. Bare få det overstået uanset hvad. Det gjorde ondt.

Kroningsøjeblikket kom til eksamen. Man skulle huske den rigtige vejrtrækning for ikke at gå i panik. Godt det har været en del af uddannelsen, for både de dybe vejrtrækninger og gisp blev brugt til fulde.

Og vores kære vejledere der har været vores forankrede ledsagere gennem hele fødslen støttede nu perineum så godt som de kunne, og bad os puste ud, velviden at de ikke kunne føde for os, men bare håbe på, at bristningen ikke blev alt for stor.

Så kom forløsningen. En nyfødt jordemoder med fuld apgar.

Ligger der og spræller. Ny og fin og skriger til verden af sine lunger fulde kraft at :VI GJORDE DET.

Heldigvis fortager smerten fra fødslen sig, som set så mange gange før, og man glemmer lidt hvor hårdt det var.

Jeg har tit tænkt, hvorfor refleksionsark og eksamensstress er nødvendige og hvordan i alverden det skal kunne gøre mig til en bedre jordemoder. Men som plukkeveer, dårlig nattesøvn og morgenkvalme er det hele en del af pakken, en del af graviditeten, og det har et formål.

Så kære nyfødte jordemødre. Tillykke med fødslen og velkommen til verden…..