Hvordan gør vi?

Jordemodermangel er ved at være et overstået kapitel på de danske fødeafdelinger. Jordemoderforeningen opfordrer jordemødrene til at søge job uden for fagets kernefunktioner. Men hvor søger man som jordemoder så hen? Den store mangel på læger og sygeplejersker åbner for flere muligheder. En lille håndfuld af mulighederne blev præsenteret på foreningens medlemsmøde.

’Mulighederne er ubegrænsede’ står der på det sidste billede i Charlotte Wilkens powerpointpræsentation på Jordemoderforeningens medlemsmøde i Vejle i starten af oktober. Charlotte Wilken er overlæge ved fødeafdelingen på Roskilde Sygehus og gennem mange år aktiv i foreningen Sex & Samfund. Hun var inviteret med på mødet for at fortælle om, hvordan hun ser jordemødres rolle i rådgivning og behandling i antikonception og samliv generelt.

Wilkens melding var klar: Det er oplagt at inddrage jordemødre i arbejdet — men det kræver uddannelse og løbende opdatering af viden.

– I har en potentiel rolle at spille på områder som rådgivning om prævention og abort, i forebyggelse af sexsygdomme, i ungdomsgynækologien, i screeningsprogrammer, ved fertilitetsbehandling og i menopausen, sagde Charlotte Wilken og henviste til de svenske jordemødre, der i stort antal er ansat til sådanne opgaver.

Den svenske jordemoderuddannelse adskiller sig fra den danske ved at være en universitær overbygning til sygeplejeuddannelsen og ved, at grunduddannelsen giver jordemoderen ret til at udskrive recepter på for eksempel hormonel antikonception. De svenske jordemødre har i mange år arbejdet på antikonceptionsklinikker, på kvindeklinikker og i gynækologien generelt.

– Hvis I vil udvide jeres arbejdsfelt, så kræver det, at I uddanner jer til det. I har på nuværende tidspunkt ikke nok teoretisk uddannelse på grunduddannelsen, til at I umiddelbart kan besætte et job i en antikonceptionsklinik, sagde Charlotte Wilken, Men det ligger lige til højrebenet for en jordemoder at tilegne sig denne viden.

– Jordemødre er så tæt på reproduktionen, som man næsten kan komme som fagperson. I har viden om embryologi, anatomi og ikke mindst om kommunikation og nærvær. Men I mangler den sidste viden for eksempel om den hormonelle del, for at I er fuldt uddannede til at rådgive om antikonception. Rådgivningen må for alt i verden ikke bygge på følelser og holdninger, advarer Charlotte Wilken og henviser til svenske aborttal, der er det højeste i Europa.

– Det skal de svenske jordemødre ikke have hele ansvaret for, men der er en tendens til, at de overfortolker p-pillers bivirkninger over for kvinderne, der derfor vælger denne præventionsform fra. Jeg ved fra mine svenske lægekolleger, at de oplever at have mistet grebet om den praktiske del af rådgivningen, altså at de ikke får opdateret jordemødrene tilstrækkeligt, siger Charlotte Wilken.

I Sverige får de svenske jordemødre, ifølge Wilken 30 timers undervisning på grunduddannelsen i reproduktiv sundhed — på den danske uddannelse er vi nede på fire timer.

– Hvorvidt uddannelsen på området skal ligge i grunduddannelsen eller som en efteruddannelsesmulighed, må være op til jer. Det vigtigste er, at den viden, I får, vedligeholdes, så I hele tiden er opdateret, siger Charlotte Wilken.

Historien fra Holbæk
Det gjorde det lidt lettere, at det var sygeplejersken i afdelingsledelsen, der selv foreslog det ny koncept, hvor kontinuitet skulle være nøgleordet. Alligevel sendte forslaget chokbølger igennem landet — også til Kalundborg Sygehus, hvor Anne Fabricius dengang var chefjordemoder. I al enkelhed handlede den ledende sygeplejerskes forslag om, at jordemødrene skulle overtage barselafdelingen på Holbæk Sygehus. Den daværende ledende jordemoder og overlæge slog straks til og satte dermed en proces i gang, der resulterede i, at de gravide, fødende og barslende på Holbæk Sygehus nu kun møder een faggruppe, nemlig jordemødre.

– Man kunne høre brølet over hele landet, fortæller Anne Fabricius, der i dag selv er chefjordemoder på Holbæk Sygehus.- Det blev sagt, og der blev skrevet om, at nu ville mødre og børn dø som følge af, at der ikke længere var sygeplejersker til at passe dem på barselafdelingen. Der er som bekendt ikke en eneste mor eller et eneste barn, der har lidt skade af, at jordemødrene overtog sygeplejerskernes funktioner på barselafdelingen, siger Anne Fabricius, der var blevet bedt om at fortælle medlemsmødets deltagere om den omstillingsproces, det kræver at få nye arbejdsområder inhouse.

– Ildsjæle. Uden ildsjæle kan sådan en proces ikke lade sig gøre. Vi startede fra bunden. Sygeplejerskerne havde taget ringbindene med retningslinjer med sig, og vi skulle organisere os forfra. Heldigvis var der total opbakning fra ledelsens side og jordemødrene syntes, at det var spændende at skulle arbejde på hele det virksomhedsområde, vi er uddannet til, siger Anne Fabricius.

I dag arbejder jordemødrene på Holbæk Sygehus delvist i fælles vagter føde- og barselafdelingen i mellem. Den enkelte jordemoder møder som udgangspunkt ind på en af afdelingerne, men hvis der er behov for det, hjælper man til på den anden.

Arbejdet på barselafdelingen har arbejdsmiljømæssige fordele. Det er fysisk lettere end arbejdet på fødestuerne, der er mindre belastning om natten, og så er der store udviklingsmuligheder.

– Det er stadig finere i jordemoderkredse at arbejde på en fødegang, og det er beklageligt. Jeg møder ind i mellem attituden ’hvor svært kan det være med den amning’. Men det kan altså være så svært, at der hele tiden er nyt at lære og der er oprettet en specialistuddannelse i amning under Komiteen for Sundhedsoplysning, siger Anne Fabricius.

Hvordan gør man så?
– Man skal ikke bare tale om opgaveglidning. Det skal gennemtænkes og planlægges. Og man skal ikke tænke i faggrupper, men tværfagligt og tværsektorielt, sagde Jette Modlock, der er ansat i Herning Kommune, hvor hun er leder af Projekt Vægt-Stop.

– Målgruppen er ikke kun gravide og det er spændende at få lov til også at arbejde med andre grupper, fortæller Jette Modlock.

Men hvordan kan vi finde ud af, når der er ledige stillinger i kommunerne, som vi kan komme i betragtning til, ville en af medlemsmødets deltagere vide.

– Man skal være nytænkende, besøge kommunernes hjemmesider, uddanne sig, foreslår Jette Modlock. Foreningens formand, Lillian Bondo, var enig i, at jordemødrene godt må være lidt frække. De behøver ikke vente på, at der står ’jordemoder søges’ på stillingsopslaget. Af gammel vane tænker arbejdsgiverne ofte ikke på jordemødrene, når de søger arbejdskraft på en række områder som barsel, fertilitet og rådgivning i seksuel sundhed.

– Vi skal invitere os selv indenfor. Der er brug for alle de hænder, der findes. Og lige nu er der ledige jordemødre med store kompetencer, som arbejdsgiverne med fordel kan ansætte. De skal bare lige vænne sig til, at jordemodermanglen er passé, siger Lillian Bondo.

Men hvorfor skulle det lykkes for os nu? I starten af 80’erne var der også overskud af jordemødre, men det betød ikke, at arbejdsgiverne fik øje på os, ville en deltager vide.

– Måske fordi vi dengang mente, at vi alle skulle kunne alt. Vi accepterede ikke, at nogen specialiserede sig eller gik nye veje. Det tror og håber jeg, er anderledes i dag. Vi skal fejre ildsjælene og lade folk arbejde individuelt, lød et bud fra jordemoder Eva Selin.