Hvor ligger løsningen?

Er hjemmefødsler løsningen for de trængte fødeafdelinger? Skal hele incitamentsstrukturen og økonomistyringen tænkes om? Kan sundhedsfremme overleve i en aktivitetsfikseret sundhedssektor? Og hvem skal prioritere, hvad patienterne får tilbud om, når de skal føde?

Der var run på pladserne ved den hasteindkaldte høring*, som Folketingets sundhedsudvalg var vært for. Baggrunden var den mediestorm, som klinikleder Morten Hedegaards afgang fra sin stilling på Rigshospitalet medførte. Godt 100 – primært jordemødre og læger – havde sikret sig plads i den smukke Landstingssal på Christiansborg. Mange stod på venteliste, men måtte nøjes med den tv-transmitterede version af den to en halv time lange høring.

– Jeg kommer med noget så politikervenligt som en løsning på problemerne, der hverken er dyrere eller sværere, sagde Anne Ruby, der er privatpraktiserende jordemoder i hovedstadsområdet, hvor hun tilbyder jordemoderassistance før, under og efter fødslen for 33.000 kr. Løsningen lyder: flere hjemmefødsler og fødsler på klinik.

– Udbyd ydelsen der, hvor den hører til. Den normale fødsel hører til ude hos jordemødre i primærsektoren, uden for hospitalssystemet, væk fra lægerne, sagde hun.

Den svære prioritering
Morten Hedegaard havde valgt at dele sin præsentation ud på papir til alle tilhørere, og det skulle vise sig at være klogt, da han halvvejs henne i oplægget blev mindet om, at hans otte minutter var gået. På et af de slides, han ikke nåede igennem, står der, at personalet ikke kan presses længere, at flere ”grønthøster” besparelser ikke kan lade sig gøre, og at yderligere besparelser kræver prioritering.

Bjarne Rønde Kristensen opfordrede også politikerne til at prioritere, hvilke ydelser patienter skal have adgang til.

– Vi ved, at økonomien er begrænset – det er I valgt til at forholde jer til. Og når ressourcerne er begrænsede, så er det jer, der skal prioritere, bestemme de rammer, vi skal arbejde inden for. Det er ikke mig eller de andre ledere på hospitalerne, der skal lave denne prioritering, det er jer, der står til ansvar ved næste valg, sagde overlægen, der også opfordrede til at afskaffe DRG-systemet som redskab til styring af økonomien på hospitalerne.

– Aktivitetsstyringen har haft sine fordele, men nu er vi nået dertil, hvor aktiviteten ikke kan stige yderligere. Så find en anden måde at finansiere sundhedsvæsnet på end DRG-systemet, som også er med til at give dårlige incitamenter, sagde Bjarne Rønde Kristensen, der også fortalte, at når han beder om flere penge til de kræftramte gynækologiske patienter, så bliver anmodningen imødekommet, men når han beder om ressourcer til fødegangen, så er det et nej.

Jakob Kjellberg konstaterede, at der fortsat vil skulle effektiviseres i sundhedsvæsnet. Men der skal fokus på outcome i stedet for aktiviteter.

– Men måske skal vi lægge den økonomiske styring om og afkoble aktivitetskravet og i højere grad se på resultaterne, på kvaliteten, sagde Kjellberg, der ikke ser flere penge til fødegangene som løsningen.

– De flere penge vil også blive underlagt krav om effektivisering. Måske vi skal overveje, hvordan vi gør det rart igen at arbejde med kerneydelsen på fødegangen, sagde han.

Faglige retningslinjer og nye aktiviteter kan være gode nok, sagde sundhedsøkonomen. Men aktiviteter koster penge, og husker vi at afvikle aktiviteter, der ikke giver bonus, spurgte han videre.

– Har vi en realisme, når vi indfører nye retningslinjer. Skal man absolut indføre noget, der måske er svag evidens for, når man ikke har ressourcerne til det, sagde Jakob Kjellberg.

Trivsel og kvalitet
Joan Dürr talte om det mismod, der vokser, når man ikke kan få lov til at varetage kernefunktionerne.

– Når der kommer døgn, hvor vi ikke kan gøre det, vi lige præcis er gode til, så påvirker det alle parter. Jeg har en klar overbevisning om, at der er sammenhæng mellem hvordan personalet trives og den kvalitet, vi leverer, sagde chefjordemoderen, der i sin ti år lange karriere som leder kan huske et enkelt år uden besparelser.

– Jeg lover jer, vi har effektiviseret, vi har været i alle hjørner, vi har som de første indført telemedicin, der gør, at vi har meget få senge til indlagte gravide med komplikationer, sagde hun og tydeliggjorde grænsen for effektivisering.

– Der kommer ikke en teknologisk løsning på fødselshjælpen. Også om 30 år vil der være en jordemoder ved fødslen, sagde Joan Dürr og foreslog en national model, der fortæller, hvordan beredskabet skal være til et givent antal fødsler.

Lillian Bondo pegede på, at det ofte er forebyggelsen, der først står for skud, når der spares i sundhedsvæsnet.

– Som årene er gået, så presser det jordemoderopgaven mere og mere, at sundhedsfremme koster penge, og atden forebyggende indsats regnes for mindre vigtig i et sygehusvæsen, der hele tiden skal merproducere med to procent om året. En stramning af den generelle behandlingsindsats, som også rammer vores kolleger i det samlede sygehusvæsen. Hos os, i fødeafdelingerne, der rammer effektivisering og besparelser oftest det, der opfattes som mindre livsvigtigt – selv om det er en integreret del af opgaven, sagde Lillian Bondo.

Karen Ingversen fortalte om den veletablerede hjemmefødselsordning i Region Sjælland, der snart kan fejre 25 års jubilæum. Ordningen kan betegnes som et offentligt- privat partnerskab.

– Vi oplever, at vi har et bedre tilbud til færre penge, og at familiernes ønsker bliver imødegået, sagde Karen Ingversen, der fortalte om en stigning fra 80 årlige hjemmefødsler i ordningen i 2004 til ca. 400 fødsler i 2016.

Birgitte Halkjær Storgaard satte fingeren på et ømt punkt og en stor frustration for mange jordemødre, når de må ændre de planer, der er lagt sammen med forældrene:

– Når familierne får stillet en behandling i udsigt, og den så aflyses, så skaber det utryghed i familien og mistillid til systemet, sagde hun.

Prognosen over fødselstallet siger, at der i 2025 vil være 20 procent flere fødsler end i dag.

– Vi har haft et akut problem med boom i fødselstallet hen over sommeren 2016 på de fleste fødeafdelinger. Men fremover bliver det problem endnu større, hvis prognoserne for stigning i fødselstallet holder. Og det vil vi gerne tale med vores politikere om, opfordrede Thomas Larsen.