Hver tredje jordemoder forlader fødegangen efter få år

En ny undersøgelse blandt jordemødre, der har været uddannet i fem-seks år, viser, at mange sløjfer fødegangsarbejdet allerede få år efter deres uddannelse som jordemoder. Det er et stort problem, lyder det fra arbejdsmarkedsforskere. Danske Regioners næstformand erkender problemet og vil have bedre arbejdspladser for jordemødrene.

Fertilitetsklinik, almen praksis eller studerende på skolebænken. Det er blot få af de eksempler på steder, hvor en stor del af landets jordemødre tilsyneladende ender med at arbejde allerede få år efter, de har fået deres autorisation som jordemoder.

Det viser en ny undersøgelse, som Jordemoderforeningen har fået lavet. Mere end hver tredje jordemoder uddannet i 2015 og 2016 har i dag skiftet fødegangen og fødegangsarbejdet ud med andet arbejde. I gennemsnit har jordemødrene kun tre års fødegangsarbejde efter deres uddannelse som jordemoder, inden de er videre i andre jobfunktioner end kerneopgaven. Og det er et stort problem, påpeger flere arbejdsmarkedsforskere.

- Det lyder ubæredygtigt og som et spild af ressourcer. Som arbejdslivsforsker vil jeg tænke, at der er noget galt med det arbejdsmiljø. For det er et super attraktivt fag, og det kræver et højt snit at komme ind på uddannelsen. Der er med andre ord ikke problemer med at rekruttere til jordemoderfaget, men der er problemer med at fastholde jordemødre på fødegangen, siger Agnete Melgaard Hansen, forsker ved Center for Arbejdslivsforskning på Roskilde Universitet.

Igennem en længere årrække har der da også manglet jordemødre til ansættelse på regionernes fødegange. Især de store fødeafdelinger har, trods et stigende optag på landets uddannelsessteder, mærket manglen på jordemødre.

Ifølge Sine Lehn, ph.d. og forsker i sundhedsprofessioner og sundhedsuddannelser ved Roskilde Universitet, er det da heller ikke overraskende, at mange jordemødre hurtigt forlader fødegangsarbejdet. Hun har fulgt jordemoderprofessionens udvikling historisk og politisk og har desuden forsket i nyuddannede jordemødres og sygeplejerskers vej ud i arbejdslivet.

- Mange søger ind i de her typiske omsorgsfag, som jordemoderfaget, fordi de gerne vil det relationelle arbejde med mennesker. Hvis det fylder for lidt, eller hvis man ikke får den faglige tilfredsstillelse, som motiverer en, så er det sværere at bære et arbejde med skiftende vagter og massiv travlhed. Hvis man derimod oplever, at arbejdet er fagligt tilfredsstillede, så kan man bedre bære, at der er travlt, siger Sine Lehn.

Undersøgelsen viser ikke noget om, hvor mange af de jordemødre, der har været uddannet i længere tid, mere end fem-seks år, der vender fødegangsarbejdet ryggen. Holder vi os til de to årgange fra 2015 og 2016, som er forholdsvist nyuddannede, så mener Sine Lehn, at det er et stort problem, at så mange hurtigt finder nye veje end fødegangsarbejdet.

- Vi ved, at man som jordemoder mange steder oplever et ekstremt presset arbejdsliv. Det kan være skræmmende og overvældende at skulle agere grydeklar jordemoder og meget hurtigt være parat til at stå med et stort ansvar - liv og død - så snart, man forlader skolen. Man må formode, at det spiller ind på, at en stor del af jordemødrene vælger fødegangsarbejdet fra, siger hun og tilføjer:

- Det er et stort problem. Der skal jo være nogen til at tage sig af de fødende. Det er svært at sætte andre til at forløse børn.

Jordemødre holder fast i faglighed

Når man ser på, hvor jordemødrene, der i undersøgelsen har forladt fødegangsarbejdet, så arbejder i dag, er det tydeligt, at langt de fleste i en eller anden grad stadig arbejder med deres jordemoderfaglighed. Men ikke nødvendigvis regionalt.

- Jordemødrene ender med at lave noget, hvor de bruger deres uddannelse, og hvor familie og arbejdsliv hænger bedre sammen. Det viser, at man som jordemoder i dag kan meget andet end at forløse børn, siger Sine Lehn.

Godt hver femte af de jordemødre, der forlader fødegangsarbejdet, er i dag studerende eller elev. Og det er også en tendens, som man ser inden for andre faggrupper, hvor det er blevet mere naturligt at læse videre, men hvor uddannelse også kan bruges som springbræt videre til et andet arbejdsliv.

- Det, at mange ender med at læse videre, kan man vælge at se som en del af en velkommen professionaliseringsstrategi. For man har arbejdet for at få jordemødre ind i udviklingsarbejde og forskning. Men uddannelse bliver desværre også brugt som en exitstrategi - en måde at komme væk fra faget eller kerneområdet og ud at sidde bag et skrivebord, siger hun og tilføjer:

- Jeg underviser også jordemødre her på kandidatuddannelsen, og nogle kommer klart med formålet; „jeg skal bare væk“. De vil have et andet arbejdsliv end det, de har mødt på fødegangen. Derfor læser de videre.

En undersøgelse om belastning ved natarbejde, som Jordemoderforeningen fik lavet sidste år, viser da også, at endnu flere går med overvejelser om at droppe arbejdet på regionshospitalet. Hele 68 procent af jordemødre med nattevagt tilknyttet deres funktion har på et tidspunkt overvejet at forlade arbejdet på regionshospitalet.

Plads til familieliv

Sine Lehn kender ikke til sammenlignelige statistiske undersøgelser blandt andre sundhedsfaglige grupper, men det er hendes indtryk, at det sundhedsfaglige arbejdsmarked generelt stiller store krav til især nyuddannede, og at mange derfor hurtigt falder fra. Hendes forskning viser da også, at sygeplejersker vælger arbejdet på de fortravlede hospitalsafdelinger fra, fordi de ikke kan få det til at gå op i en højere enhed med deres liv uden for hospitalets mure. Samme tendens vil hun tro gør sig gældende hos jordemødre. Og med viden om, at de store 1990’er årgange snart selv får børn, og at vi derfor i en nær fremtid vil se nogle høje fødselstal, så kalder det på handling:

- Hvis man vil fastholde flere jordemødre i fødegangsarbejdet, bliver man nødt til at tilbyde et arbejdsliv, hvor de kan få et privat- og familieliv til at fungere ved siden af arbejdslivet. Ellers vil man miste mange, siger hun.

Ulla Astman (S) regionsrådsformand i Region Nordjylland og næstformand i Danske Regioner ærgrer sig over at se, at jordemødrene ikke i større omfang holder fast i deres arbejde.

- Tallene tyder på, at fødegangsarbejde kan være hårdt, og derfor har vi fokus på at sikre en bedre arbejdstilrettelæggelse og forskelligartede opgaver til jordemødrene på de regionale arbejdspladser. Vores mål er, at et arbejdsliv bestående af både vagter på fødegangen og andre vigtige opgaver, som knytter sig til hele fødselsforløbet, kan være med til at skabe attraktive arbejdspladser, siger Ulla Astman.

Derudover er regionerne i gang med et større arbejde, som handler om generelt at skabe attraktive regionale arbejdspladser, så flest muligt nyuddannede vælger at blive i regionerne og varetage de vigtige kerneopgaver, fortæller Ulla Astman:

- Det sker i dialog med de faglige organisationer, og det tager naturligvis lidt tid. Men det er et afgørende vigtigt arbejde, og der er stor opbakning hertil fra organisationernes side. I forlængelse af det arbejder regionerne blandt andet med at etablere bedre forløb med praktik og introduktion, så studerende og nyuddannede får en rigtig god og tryg oplæring i starten af deres arbejdsliv, som forhåbentlig kan bidrage til, at flere bliver på de regionale arbejdspladser.

Vi har nogle store årgange fra 1990’erne, der snart selv får børn, så vi kigger ind i store fødselstal - estimeret til at toppe med 72.000 om syv år. Hvad vil du som næstformand for Danske Regioner ellers gøre for, at endnu flere jordemødre fastholdes i kerneydelsen, fødegangsarbejdet?

- Det er rigtigt, at vi ser ind i en tid med flere fødsler. Heldigvis ser vi også, at der løbende ansættes flere jordemødre, hvilket jo er helt nødvendigt for at løfte opgaven. De jordemødre skal selvfølgelig have lyst til at arbejde på fødegangene, og derfor har vi allerede nu en dialog med fødeafdelingernes ledelser om, hvordan vi sikrer en arbejdstilrettelæggelse, der både giver rum til den faglige sparring, en følelse af kollegialt sammenhold og nær ledelse, siger Ulla Astman.

Netop et arbejdsliv med både vagter på fødegangen og andre forskellige opgaver, som knytter sig til hele det reproduktive område, er et fokus, som også Jordemoderforeningen ser som en vigtig del af løsningen for at fastholde jordemødre i fødegangsarbejdet. Det samme gør Dorthe Dahl, chefjordemoder på Amager Hvidovre Hospital.

- Vi arbejder ud fra det princip, at alle jordemødre skal have halvdelen af deres arbejdstid på fødegangen og resten af tiden i jordemoderkonsultation, ammeambulatorium, efterfødselsambulatorium eller i andre funktioner, der ikke er på fødegangen. Der er selvfølgelig nogle jordemødre, der trives ved primært at arbejde på fødegangen. Men langt de fleste har brug for en afveksling og også et arbejdsliv, hvor de ikke kun står i det meget dejlige, men også meget følelsesmæssige intense felt, som fødslerne er, siger hun og tilføjer:

- Den strategi vil vi fortsætte med. Vi tror på, at det er den rigtige vej i forhold til at holde jordemødre i faget.