Tidligere havde hun ansvaret for 100 jordemødre og 6.000 årlige fødsler. I dag har hun ansvaret for omkring 1.200 studerende.
Den tidligere chefjordemoder på Rigshospitalet Mette Simonsen, 53 år, tiltrådte pr. 1. september en stilling som leder af det nye Institut for Ernæring og Jordemoderkundskab på Professionshøjskolen Metropol i København.
Instituttet tilbyder tre uddannelser. Dels jordemoderuddannelsen og dels en dansk og en engelsksproget ernæringsuddannelse. Den danske med titlen ‘Ernæring og sundhed’ og den engelske med titlen ‘Global Health and Nutrition’. Jordemoderuddannelsen har ca. 235 studerende, og de to ernæringsuddannelser henholdsvis 736 og 182 studerende.
Hver uddannelse har sin egen uddannelsesleder.
Skiftet fra klinikken til uddannelsesområdet er måske ikke så markant, som det udefra kan se ud. Det er efterhånden længe siden, Mette Simonsen har stået på en fødestue.
Mette Simonsen blev uddannet som jordemoder på Danmarks Jordemoderskole i København for 27 år siden.
Da hun for ti år siden tiltrådte stillingen som chefjordemoder på Rigshospitalet, sagde hun samtidig farvel til klinikken. Det var slut med at tage imod små, nye verdensborgere.
Mette Simonsen indrømmer, at det da har været et stort savn – og indimellem stadig er det. Hun brænder også for den praktiske side af sit fag.
– Men det kræver daglig rutine at være en dygtig jordemoder i den højtspecialiserede obstetrik. Det kan godt være, at en garvet jordemoder altid vil have faget i hænderne, det er bare ikke nok til at levere en forsvarlig fødselshjælp. Rigshospitalet varetager den højt specialiserede fødselshjælp, og det stiller store faglige krav til udøverne. Der kommer for eksempel hele tiden ny teknologi, som man ikke uden videre kan betjene, når man ikke indgår på daglig basis.
– Det har da været et dilemma, at jordemødrene gerne så mig på fødegangen i det daglige, men samtidig også efterlyste en effektiv og synlig leder. Det er ikke muligt at være begge dele på samme tid og gøre begge dele godt. Hvis jeg skulle deltage i fødsler og barselpleje, ville jeg hurtigt bruge halvdelen af min ugentlige arbejdstid på klinikken, og man kan ikke være chefjordemoder med det overordnede ledelsesansvar på halvtid.
Samtidig skulle jeg også være en troværdig leder og for at kunne indgå i en kvalificeret dialog med patienter og personale, har jeg løbende holdt mig opdateret om de nyeste forskningsresultater indenfor obstetrik og gynækologi, li gesom jeg har fulgt med i jordemødrenes daglige arbejde og trivsel, fortæller Mette Simonsen.
Ledelseskompetencer
Arbejdet som chefjordemoder har også ændret sig undervejs i løbet af de 10 år. Fødselstallet på Rigshospitalet er næsten fordoblet fra 3.200 til de nuværende 6.200 fødsler om året. Antallet af jordemødre er tilsvarende øget til mere end 100 jordemoderstillinger.
Samtidig er obstetrisk klinik i dag en kompleks organisation med mange fagområder involveret. Således samarbejder klinikken i det daglige med bl.a. neonatalklinikken og ambulatorierne for syge gravide.
– Jeg har været meget glad for Rigshospitalet. Det har været en fantastisk ledergruppe og en lige så fantastisk jordemodergruppe. Jeg har haft det som blommen i et æg, siger hun.
Men på det personlige plan var Mette Simonsen nået til et sted i sit liv, hvor der skulle ske noget andet. Og skulle det være, skulle det være nu. Hun tog tilbage i 2002 en Master of Public Health. For to år siden gik hun skridtet videre og startede på en master i ledelse på CBS, som skal være færdig nu i december.
Dekan Randi Brinckmann, Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet på Professionshøjskolen Metropol begrunder bl.a. valget af Mette Simonsen således: "Med Mette får vi en institutchef som på den ene side vil sætte ledelseskraft bag ved de beslutninger, som bliver taget og sørge for, at de bliver ført ud i livet. På den anden side er Mette en chef, som har let ved at vise tillid, og som foretrækker at sætte rammer og inden for disse giver størst muligt råderum til øvrige ledere og medarbejdere".
Den helt store forskel fra det gamle job som chefjordemoder er, at Mette Simonsen i sit nye job ikke nødvendigvis har den samme faglige indsigt i de enkelte fagområder, som hun havde før.
Hun har heller ikke fået jobbet, fordi hun var jordemoder. Mette Simonsen er valgt på grund af sin ledelseserfaring, og hun er sig meget bevidst, at hun er chef for alle tre uddannelser.
– En af mine ledelsesopgaver bliver at understøtte kvaliteten i jordemoderuddannelsen og de to ernæringsuddannelser. Det spændende for mig i den her stilling er også muligheden for at lave noget på tværs, siger hun.
Mette Simonsen synes for eksempel, at det giver rigtig god mening at få de to fagligheder ernæring og jordemoderkundskab til at hænge sammen. På et tidspunkt vil det måske være muligt at bruge de samme undervisere på tværs af uddannelserne og til decideret tværfaglig undervisning.
– Når vi for eksempel taler graviditet og ernæring, vil det være oplagt at benytte jordemoderuddannelsens lærere til at undervise de ernæringsstuderende i svangreomsorg, siger institutlederen.
Andre oplagte emner for tværfaglig undervisning kunne bl.a. være den tidlige ernærings betydning for fosterudviklingen, den såkaldte fedmehypotese og de epigenetiske teorier – teorierne om, at vore gener påvirkes af miljøfaktorer allerede under graviditeten.
– Omvendt betyder det, at vi nu er adskilt fra uddannelserne i fysioterapi og ergoterapi, som nu er samlet i deres eget institut, jo ikke, at vi ikke kan lave fælles projekter med dem. Vi skulle også gerne have et internationalt udsyn, som materialiserer sig ved, at vi indgår formaliserede forskningssamarbejder med udenlandske institutioner. Men opdelingen gør det lettere at styre de mindre enheder. For uddannelseslederne bliver den ledelsesmæssige sparring også nemmere i og med, at instituttet er blevet mindre," fortæller Mette Simonsen.
Kontor to steder i byen
Mette Simonsens nye chefjob er spredt på to matrikler. Det betyder, at hun dels har kontor hos Metropol i Sigurdsgade på ydre Nørrebro, dels i Pustervig i Indre by, hvor ernæringsuddannelserne holder til – i det gamle Suhrs Seminariums bygninger.
Hendes nye arbejdsplads er meget anderledes end den, hun kom fra. Hun har ikke længere ansvaret for liv og helbred, men for kommende generationers læring.
Og Mette Simonsen har været begejstret for sin nye arbejdsplads fra dag 1:
– Her er fedt! Hele organisationen emmer af en dynamisk, udviklingsorienteret tankegang.
Lige nu er Mette Simonsen og hendes nye kolleger i fuld gang med at udforme de nye studieordninger for de fem uddannelser forankret i det tidligere Institut for Rehabilitering og Ernæring. Studieordningerne skal fungere fra og med februaroptaget i 2016. Arbejdet er endnu i sin vorden, men Mette Simonsen vil gerne stå på mål for, at de nuværende faggrænser og faglige traditioner bibeholdes.
– Jeg kan sige så meget som, at man vil bevare de enkelte uddannelsers faglige integritet. Samtidig skal de studerende rustes til at arbejde meget mere tværfagligt bl.a. gennem fælles undervisning og fælles projekter. Samfundet er i konstant forandring. De unge, der starter på en professionsuddannelse i dag, skal være sundhedsprofessionelle på en helt anden måde, end vi har været vant til. Det gælder både i forhold til patientforløbene, som bliver meget individualiserede og tilpasset den enkeltes situation. Og det gælder de tværfaglige forløb, som i høj grad kommer til at foregå på tværs af sektorerne. De skal arbejde i krydsfeltet mellem primær og sekundær sektor. Derfor skal de studerende ikke blot kende alle kroge af sundhedsvæsnet, men også vide, hvordan man arbejder i kommuner og regioner, på socialforvaltningen, på det private arbejdsmarked etc., fortæller institutlederen.
Sundhedsuddannelser til revision
Forude – i starten af det nye år – venter endnu en ny stor udfordring på Mette Simonsen og hendes kolleger. Nemlig revisionen af professionsuddannelserne.
– Monofagligheden skal sikres, når vi reviderer uddannelsen. Vi har brug for fagidentiteten, hvis vi vil styrke og udvikle faget. Vores udgangspunkt her fra Institut for Ernæring og Jordemoderkundskab og Institut for Fysioterapi og Ergoterapi på Metropol er, at vi beholder de fem uddannelser som selvstændige uddannelser. Vi vil stadig have en uddannelse til fysioterapeut, ergoterapeut, professionsbachelor i ernæring (en dansk og en engelsk) og jordemoder, siger hun.
Sundhedskartellet har på forhånd meldt ud, at man ønsker at bevare forholdet mellem teori og praksis på de enkelte uddannelser. Den målsætning kan den nye leder for Institut for Ernæring og Jordemoderkundskab fuldt ud tilslutte sig.
– Specielt når det gælder jordemoderuddannelsen, er min holdning den, at praktikperioden ikke må røres. En reduktion af praktikdelen vil nemlig medføre, at fødestederne vil få yderligere en opgave med at give de nyuddannede de nødvendige praksisfærdigheder.
De jordemoderstuderende har stærkt brug for den kliniske del af uddannelsen, som p.t. udgør halvdelen af uddannelsesforløbet på sammenlagt 3,5 år. De skal ud i praksis og træne deres færdigheder. En eventuel specialisering/overbygning skal først ske efter bacheloruddannelsen. Jordemødre uddannes som generalister, og sådan bør det fortsat være, siger Mette Simonsen.
Sundhedskartellet har i en nylig rapport med titlen ‘Kompleks fremtid og refleksive sundhedsprofessionelle’ tilkendegivet, at man ønsker at styrke den enkelte uddannelse inden for det enkelte fagområde. "Refleksive, selvstændige sundhedsprofessionelle er afgørende for et effektivt sundhedsvæsen. Sundhedsprofessionelle skal kunne tilegne sig, vurdere og sætte ny faglig viden i spil i forskellige professionelle sammenhænge samt i mødet med forskellige typer af patienter," hedder det bl.a.
Mette Simonsen er enig i behovet for eftertanke.
– I for eksempel jordemoderklinikken var det tit en udfordring at skaffe de studerende tid nok til refleksion. I en uforudsigelig hverdag kan det knibe med at få tid nok til at reflektere og diskutere sine refleksioner med sin kontaktjordemoder. Det må være et mål at skaffe de studerende på alle sundhedsuddannelserne det fornødne rum, så de får det optimale læringsudbytte af deres praktikophold. For at nå det mål skal de kliniske uddannelsessteder styrkes med henblik på at skaffe kontaktjordemødrene den nødvendige tid til at bidrage til den studerendes refleksioner. Dette refleksionsrum kan også være vigtigt for jordemoderen i forhold til egen faglighed og til udvikling af hendes kompetencer målrettet uddannelse af jordemødre, siger Mette Simonsen.
Rapporten siger også, at praktikdelen i uddannelserne skal være bedre med bedre sammenhæng mellem undervisning i klinik og teori og mere motivation fra undervisere i klinikken. Målet er en mere "sømløs" overgang for de studerende mellem klinik og teori.
Plads til forskning
Én af Professionshøjskolen Metropols forskningsstrategier går netop på at etablere en tættere forbindelse til praksis og den virkelighed, som de studerende skal ud og arbejde i. Pengene skulle også være til stede. Metropol fik i 2013 en millionbevilling kr. til praksisrelateret forskning.
– Vi kan mærke, at en ny generation af jordemødre banker på. Dagens studerende har været vant til høje adgangskrav. De skulle hurtigt igennem gymnasiet og have høje gennemsnit for at komme gennem nåleøjet til drømmeuddannelsen. De er unge, målrettede og ambitiøse, og de vil efterspørge udviklingsmuligheder.
En del af dem vil også have større, akademiske ambitioner, når de er færdiguddannede. Det vil være rigtig godt for jordemoderfaget, hvis vi kan beholde de spirende forskningstalenter i klinikken. Hvis det skal lykkes, må sygehusene også åbne op og skabe den type stillinger, der gør det muligt både at forske og at arbejde praktisk med de fødende," fortæller Mette Simonsen. Hun fortsætter:
– Da jeg sad som leder på Rigshospitalet og havde jordemødre, som gerne ville forske, kunne jeg desværre ikke umiddelbart anvise dem formelle karriereveje, som kombinerede klinik og forskning. I min nuværende stilling kan jeg med min store baggrund i klinikken lettere tænke i nye karrieremuligheder og forskerstillinger, der går på tværs af afdelinger og sektorer. Min ambition er at uddanne jordemødre, der får mulighed for at have et ben i klinikken, men også kan få opfyldt deres forskerambitioner og karriereønsker. Det skal på sigt være muligt for jordemødre at tage et ph.d.-forløb, mens de arbejder på fødegangen.
Det er bl.a. det fremtidens jordemoderuddannelse skal ruste dem til, siger den tidligere chefjordemoder.
Deling i to institutter
Institut for Rehabilitering og Ernæring blev pr. 1. august i år delt op i to institutter, nemlig: Institut for Ernæring og Jordemoderkundskab og Institut for Fysioterapi og Ergoterapi. Begge institutter er en del af Professionshøjskolen Metropol i København.