Jordemoderforeningens formand Lillian Bondo indledte mødet med at fortælle om et nyligt afholdt møde med Sophie Hæstorp Andersen, regionsrådsformand i Region Hovedstaden. Meldingen fra foreningen til regionens politikere var også denne gang: Gør det godt i første hug i stedet for at skule behandle sig ud af problemer senere.
Kort tid efter mødet med regionsrådsformanden kom meldingen om, at regionen skal sparre et større millionbeløb.
De lokale tillidsrepræsentanter fortalte kollegerne på stormødet om de møder, som de har haft med deres respektive ledelser i forbindelse med besparelserne. Ledelserne melder enslydende ud: Vi kan ikke skære mere på akutfunktionen på fødegangen. Men spares skal der – og ledelserne er blevet bedt om at komme med forslag til, hvor der kan skæres.
Hvad med at se på de mange scanninger, der bliver udført. En del af dem er overflødige og kunne godt spares væk, lød et forslag på mødet.
Der var enighed blandt jordemødrene om, at det er den gode omsorg – eller rettere den manglende tid til at give den gode omsorg – der skal i fokus for at fåpolitikerne i tale. Der var også enighed om, at der mangler dokumentation på, hvorfor jordemødre netop nu standser op, og advarer om risiko for sikkerhed og faldende kvalitet i omsorgen. Det hastigt stigende antal fødsler, der sættes igang, kræver ekstra jordemoderhænder.
En fødsel, der er sat i gang forløber ofte over flere dage og frekvensen af andre indgreb er øget. Men hvor meget? Den udbredte brug af epiduralblokade forlænger fødslerne og medfører flere indgreb. Hvordan gør vi det op, så det kan formidles til politikerne? Den omsiggribende dokumentation og registrering til forsknings- og udviklingsprojekter tager tid fra jordemødrenes samvær med de fødende og nybagte mødre. Men hvor lang tid bruger vi i forhold til tidligere? Ved spidsbelastninger kan det være nødvendigt at udskyde behandling – for eksempel at skubbe en planlagt igangsættelse til næste dag. Men hvor ofte sker det?
Utilsigtede hændelser
Selvom det tager tid at indberette utilsigtede hændelser, så er det vigtigt, at alle gør det, sagde flere af mødedeltagerne. Ved konsekvent at indberette bliver konsekvensen af de knappe ressourcersynlig på en systematiseret måde. Måske kvalitetsindikatoren for kontinuerlig tilstedeværelseved fødslen skal have et eftersyn, foreslog en jordemoder, der var i tvivl, om de relativt pæne resultater af indikatoren for kontinuerlig tilstedeværelse, er retvisende. Giver systemet mulighed for at registrere korrekt, så det viser de perioder, hvor vi er nødt til at være væk fra stuen?
Mødet viste, at der er fast enighed blandt jordemødre: Noget må ske. Nogle må fortælle, hvilkeopgaver der ikke skal udføres, hvisder skal spares yderligere. Der var også enighed om strategien: Dokumentation og kommunikation og kvindens sikkerhed og velfærd i fokus.