Hovedbestyrelsen er skrumpet

Jordemoderforeningens kredse er vokset til regionskredse, der svarer til de fem regioner, der om halvandet år afløser amterne. Omvendt er hoved- bestyrelsen skrumpet til det halve. Formanden for Jordemoder- fagligt Selskab får en obser- vatørplads i hovedbestyrelsen.

Det kræver ikke længere ret meget plads, når Jordemoderforeningens hovedbestyrelse skal mødes. Fremover kræver det kun otte stole og et bord, når de fem regionsformænd, formanden for lederkredsen og foreningens formand og næstformand, der udgør foreningens øverste politiske ledelse, skal mødes. Ind imellem skal der findes en ekstra stol frem, når der er punkter på dagsordenen, som formanden for Jordemoderfagligt Selskab skal tage del i.

Samtidig er antallet af kredse i foreningen skrumpet til fem, svarende til de fem regioner, som Danmark bliver inddelt i fra 1. januar 2007.

Ændringerne sker som følge af en beslutning, som Jordemoderforeningens kongres traf i efteråret 2004, om at foreningens struktur skal følge det regionale danmarkskort og dermed fortsat modsvare de arbejdsgivermodparter, som flertallet af jordemødre er ansat af.

Man valgte at ændre foreningens strukturer allerede halvandet før det offentlige Danmark ændrer sin struktur i forventning om, at de nye regionskredse kan skaffe sig indflydelse på den kommende organisering af svangreomsorgen.

Nysgerrig leder
– Det pirrer min nysgerrighed at være leder og at sidde i hovedbestyrelsen, siger ELLEN TOBIASSEN, der netop – og for tredje gang – er blevet valgt som formand for Lederkredsen.

– Det bliver spændende at følge udviklingen, som regionsdannelsen kommer til at medføre, og jeg er da nysgerrig efter at følge udviklingen på svangreområdet i de andre regioner. Og det bliver der rig mulighed for i den nye hovedbestyrelse, hvor vi skal mødes ofte, siger Ellen Tobiassen, der har været en varm fortaler for at gøre hovedbestyrelsen mindre og dermed mere arbejdsdygtig.

Ellen startede sin karriere som leder i jordemodervæsnet allerede halvandet år efter, at hun blev færdig som jordemoder i 1977. Først som lille centerleder, hvor hun blev god til at lægge vagtskemaer til jordemødrenes nogenlunde tilfredshed.

– Men det var vist også nemmere dengang end i dag, siger Ellen Tobiassen, der efter en række vikariater som afdelingsjordemoder og instruktionsjordemoder på Glostrup Sygehus i 1991 blev chefjordemoder på Holbæk Sygehus. I 2002 – og en diplomuddannelse i ledelse fra handelshøjskolen klogere – skiftede Ellen Tobiassen chefposten i Holbæk ud med en tilsvarende i Roskilde. I dag er Ellen Tobiassen jordemoderchef i Storstrøms Amt.

Men hvorfor bruge tid på fagforeningen, når det er ledelse, der er den store interesse?

– Fordi det er vigtigt, at lederne er synlige i foreningen. Der har i flere år været en debat i lederkredsen om vores tilknytning til foreningen, men jeg har altid følt en tilknytning til Jordemoderforeningen og mener, at vi også har en naturlig plads i ledelsen af foreningen, siger Ellen Tobiassen.

Mange tusind kronersspørgsmålet om, hvordan jordemodervæsnet og svangreomsorgen bør organiseres i den kommende regionale struktur, bliver Ellen Tobiassen ikke rig på.

– Det er endnu alt for præmaturt at komme med konkrete bud på, hvordan de enkelte regioner skal indrette sig. Men jeg er enig i ideen om, at vi skal have en regionsjordemoder i hver region, der står for svangreomsorgen – meget gerne både uden for og inden for sygehusets mure. Og hvis forebyggelsen, også på vores om- råde, kommer til at ligge i kommunerne, så skal vi have formuleret konkrete aftaler om samarbejdet, siger Ellen Tobiassen, der ser en stor fordel i, at kommunerne bliver færre og større med kommunalreformen: Det vigtige samarbejde med sundhedsplejerskerne bliver lettere at gennemføre i praksis.

Ikke god til at sidde stille
LINE HUNDEBØL NIELSEN
bliver formand for den region, der geografisk – og måske også organisatorisk – kommer til at undergå færrest foran- dringer, idet den primært kommer til at bestå af det nuværende Nordjyllands Amt, tillagt en mindre bid af Viborg Amt. Dannelsen af Region Nordjylland kommer for jordemodervæsnets ved- kommende til at betyde, at Thisted jordemodercenter bliver indlemmet i den nordjyske region. Selvom regionen kun bliver udvidet med et enkelt jordemodercenter, er bestyrelsen for regionen opmærksom på, at Thisted ikke bare skal være et appendiks til de øvrige jordemodercentre. Der skal brydes op i gamle vaner, så alle jordemødrene i regionen får en fælles start. Første initiativ kommer fra en arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle fødesteder: En udflugt ud i det grønne – uden fast dagsorden bortset fra hygge og socialt samvær.

I første omgang ser den nyvalgte regionkreds- formand til fra sidelinjen. Frem til første december har Line Hundebøl Nielsen barselorlov. Indtil da bestrides jobbet af Helle Høy Simonsen, der er tillidsrepræsentant ved Hjørring jordemodercenter.

Allerede et år efter endt jordemoderuddannelse i 2001 blev Line valgt som suppleant til posten som tillidsrepræsentant ved Aalborg jordemodercenter, hvor hun startede som center- jordemoder og stadig er ansat. I 2003 blev posten som tillidsrepræsentant ledig og den har Line beklædt siden. Ikke fordi der ikke er andre, der vil påtage sig posten – Line har hele tiden gerne villet repræsentere kollegerne.

– Jeg vil gerne have indflydelse og have adgang til at ændre på ting, som jeg synes er irriterende, så da jeg blev ansat her og så, at den daværende tillidsrepræsentant var ny og ung tænkte jeg: ”Ærgerligt, for det kunne jeg godt tænke mig at være”, fortæller Line Hundebøl Nielsen, der blev valgt uden modkandidater.

Den ny regionsformand regner ikke med, at der sker de store forandringer med jordemodervæsnet, når amterne bliver nedlagt.

– Vi er vant til en amtsjordemoderstruktur, og den fungerer godt, fordi der sidder een med overblik over hele organisationen, samtidig med at hun sidder tæt på den politiske ledelse i amtet. Det betyder, at politikerne og jordemodervæsnets ledelse arbejder tæt sammen om målene for svangreomsorgen og om, hvordan vi når dem, siger Line Hundebøl Nielsen, der også fremhæver jordemodervæsnets selvstændige og afskærmede økonomi som en klar fordel.

Vil bruge gamle netværk
Erfaringer fra 35 år som jordemoder og en fortid som kommunal- og amtspolitiker er nogle af de kvaliteter, som KIRSTEN LYCK, nyvalgt formand for region Syddanmark, kan byde på.

Langt den største del af karrieren som jordemoder er forløbet på fødestuerne på Sønderjyllands Amts sygehuse – kun afbrudt af seks år som centerleder og siden amtsjordemoder fra centerordningens start i 1974 til 1980.

– Men det var ikke lige mig, jeg ville ud og bruge mit fag, siger Kirsten Lyck.

Til gengæld har det kommunalpolitiske arbejde altid interesseret den ny formand, der har været medlem af kommunalbestyrelsen i Sydals kommune og fra 1998 til 2002 af amtsrådet i Sønderjylland. Her stoppede den politiske karriere – ikke helt frivilligt – vælgerne genvalgte ikke jordemoderen fra Sønderborg. Tanken om at stille op til det kommende regionsvalg har været under overvejelse, men er droppet igen. Kirsten Lyck husker blandt andet det arbejde, hun gjorde for at få de øvrige politikere i amtets sundhedsudvalg til at se fordelene i at bevare Tønder som en jordemoderledet fødeklinik.

– Det lykkedes at få alle med på ideen med at opretholde et fødetilbud på vestkanten, men desværre valgte kvinderne selv Tønder fra som fødested, og derfor blev det lukket, erkender Kirsten Lyck. Chancen for at blive formand for en hel region af jordemødre omfattende dem fra Ribe, Sønderjylland og Fyns amter plus en del af Vej- le Amt, kom meget belejligt for den erfarne politiker.

– Vi trænger til at få gang i debatten om jorde- modervæsnets og svangreomsorgens fremtid, og så ser jeg det også som en opgave at være med til at binde de to landsdele, det sydlige Jylland og Fyn, sammen. Det kan jordemødrenes regionskreds være med til, mener Kirsten Lyck.

Men det kræver selvfølgelig først og fremmest, at jordemødrene i regionen selv føler et fællesskab på tværs af Lillebælt – og det skal der nok arbejdes lidt for, erkender formanden.

– Jeg vil starte med at tage rundt til regionens syv fødesteder og hente inspiration fra det bedste af disse arbejdspladsers kulturer og så i øvrigt starte på en frisk bagefter. Mit mål er, at vi får bredt demokratiet ud, ved at aktiviteten og engagementet breder sig fra tillidsrepræsentanterne, der i dag tegner kredsen, til alle medlemmer. I sidste ende håber jeg, at det gør, at alle medlemmer bruger deres demokratiske rettigheder i højere grad, siger Kirsten Lyck med slet skjult hentydning til den lave stemmedeltagelse ved urafstemning om OK 05.

Vi vil undgå laveste fællesnævner
ELSE HANSEN
er nyvalgt formand for den geografisk største regionkreds, region Midtjylland, der består af Ringkøbing og Århus amter samt store dele af Vejle og Viborg amter. Det er fire meget forskellige jordemodervæsner, der dermed skal samarbejde om en fælles struktur. Det står endnu meget uklart, hvordan bestyrelsen for jordemødrenes midtjyske region vil foreslå, at regionens jordemodervæsen og svangreomsorg skal indrettes, men en ting er sikkert: Jordemødrene vil ikke acceptere, at der organiseres efter laveste fællesnævner.

– Det er fire meget forskellige organisationer, der skal slås sammen. Nogen tilbyder fx fødselsforberedelse, andre slet ikke. Nogen satser meget på indsatsen over for særlige grupper af gravide, og vores vision er, at det bedste fra hvert sted skal kombineres, siger Else Hansen.

Ud over formandsjobbet er hun også tillidsrepræsentant ved Viborg jordemodercenter, hvor hun har arbejdet det meste af tiden, siden hun blev jordemoder i 1998 – en post hun regner med at slippe nu, hvor formandsposten er blevet mere omfattende. Hun har allerede erfaring som formand, da hun har været formand for jordemødrene i Viborg amt siden 2003.

Else Hansen planlægger ikke et større roadshow for at lære de enkelte fødesteder i den store region at kende.

– Jeg vil i første omgang forsøge at samle alle arbejdsstederne via tillidsrepræsentanterne, der kommer til at spille en vigtig rolle ude lokalt. Det er dem, der har fingeren på pulsen og er tæt på kollegaerne. Og det er dem, jordemødrene henvender sig til, når noget ikke går, som det skal. På den måde bliver jeg meget afhængig af tillidsrepræsentanterne, og det kommer til at binde bestyrelsen tæt sammen, siger Else Hansen og fremhæver vigtigheden af, at vejen mellem den enkelte jordemoder og Jordemoderforeningen bliver så kort som muligt

. På den stiftende generalforsamling i maj diskuterede de 30 fremmødte, hvordan man bedst skaber en sammenhængde regionskreds, der giver mening for medlemmerne. Et af forslagene lød på, at regionerne får deres egen hjemmeside inde under www.jordemoderforeningen.dk.

Godt at være i god tid
– Jeg er glad for, at vi allerede har ændret Jordemoderforeningens struktur, så vi når at få fodfæste på de interne linjer, før hele Danmark bliver delt op i regioner, siger JOHANNA ARNADOTTIR, der er formand for den største region – målt ud fra antal medlemmer. Regionkreds Hovedstaden tæller 814 medlemmer, og det er næsten tre gange så mange som i den næststørste kreds.

Størrelsen tager den ny formand med ro, hvilket måske skyldes hendes islandske oprindelse. Johanna Arnasdottir er uddannet sygeplejerske og har derefter taget overbygningsuddannelsen som jordemoder i Island. Kort tid efter at hun var færdig som jordemoder i 1990, flyttede hun med familien til Danmark, hvor hun har arbejdet på Hvidovre Hospital siden 1994. Den ny regionsformand er en af de seje tillidsrepræsentanter, der har holdt ved siden 1997, hvor hun første gang blev valgt til at repræsentere kollegerne. Johanna Arnasdottir har været formand for Hovedstadskredsen siden 2002.

En af de overvejelser, Johanna og den ny be- styrelse har gjort sig er, hvordan de bedst forbereder sig på de hyppige møder i hovedbestyrelsen, som den ny struktur åbner mulighed for.

– Vi har ikke råd til, at hele bestyrelsen, elleve personer, mødes før hvert møde i hovedbestyrelsen, men vi har overvejet muligheden for nogle gange at mødes på nettet evt. suppleret med webcam, siger Johanna Arnadottir. Det er vigtigt, at alle ender af regionen er med i både bestyrelsesarbejdet og i det øvrige foreningsliv. Her udgør Bornholm en særlig udfordring på grund af øens placering.

– De har altid været meget aktive derovre, og den aktivitet vil vi meget gerne have skal følge med ind i den store region, siger Johanna Arnadottir. Foreløbig er to medlemsmøder med fagligt og kvindepolitisk indhold på tegnebrættet, men ellers ligger det åbent, hvordan kredsen skal fungere og bindes sammen fremover. Debatten om, hvordan hovedstadsregionens svangreomsorg skal se ud efter første januar 2007, er kun så småt i gang.

– Først skal vi have den interne struktur til at fungere, og derefter kan vi tage fat på den store kommunalreform. En af de ting jeg mener, det ville være oplagt at få indflydelse på, er organiseringen af jordemodervæsnets ledelse, siger Johanna Arnadottir.

Vi skal dokumentere og argumentere
Jordemoderfaget er oppe imod store kræfter, fordi det er et kvindefag, der arbejder for kvinders rettigheder. Selvom lovgivningen sikrer lige rettigheder til de to køn, så viser dagligdagen noget andet, mener SUSANNE ANDERSEN, der er nyvalgt formand for region Sjælland, der er en sammenlægning af tre amtskredse.

– På papiret er der ligestilling, men i praksis bliver kvinder ofte ikke respekteret – det gælder fx når Sundhedsstyrelsens retningslinjer for svangreomsorg ikke bliver efterlevet. Vi jordemødre har en forpligtelse til at påtage os et ansvar for at sikre bedre forhold for gravide og fødende, og det skal vi vise, at vi kan, siger Susanne Andersen, der ikke er bleg for at kalde kampen for bedre svangreomsorg for en ny kvindekamp.

Susanne Andersen bor i København, men har valgt at arbejde i Næstved, der ligger 85 km. fra hendes bopæl.

– Næstved har en passende størrelse for et fødested, og så har vi relativ god tid både til de fødende og til det forebyggende arbejde, så vi kan gøre tingene ordentligt, forklarer Susanne Andersen. Hun kunne imidlertid godt tænke sig at omorganisere fødselsforberedelsen i retning af gruppekonsultation, hvor der var tid til også at tale om fx samliv og om de forandringer, der sker, når man bliver forældre. Og ikke mindst ville hun gerne være med til at følge op på en ny organisering af fødselsforberedelsen for at undersøge, om det har en sundhedsfremmende effekt.

– I det hele taget skal vi jordemødre blive bedre til at dokumentere det, vi går og gør, og det vi gerne vil. Både den enkelte jordemoder og gruppen af jordemødre skal blive bedre til at argumentere for vores synspunkter, så det ikke kun er retningslinjerne fra Sandbjerg, der er udgangspunktet for det vi gør, siger Susanne Andersen, der håber at arbejdspladserne i den ny regionskreds kan inspirere hinanden – både på det faglige og på det fagpolitiske plan.

– Min tanke er, at vi udveksler ideer mellem fødestederne fx i et nyhedsbrev for på den måde at stræbe efter at nå højeste fællesnævner.



Fakta

  • Pr. 1. juni 2005 består Jordemoderforeningen af fem regionskredse, der svarer til de regioner som danmarkskortet bliver opdelt i fra 1. januar 2007.
  • Regionskredsenes bestyrelser består af en urafstemningsvalgt formand samt af tillidsrepræsentanterne fra regionens arbejdspladser. Man kan lokalt beslutte at udvide bestyrelsen med medlemmer valgt på den årlige generalforsamling. I de regionskredse hvor der er jordemoderuddannelser, har de studerende ret til en plads i bestyrelsen.
  • Jordemoderforeningens hovedbestyrelse består af formændene for regionskredsene, formanden for lederkredsen samt foreningens formand og næstformand.
  • Formanden for Jordemoderfagligt Selskab kan deltage i hovedbestyrelsens møder som obeservatør.