Hovedbestyrelse med flere indgange

Jordemoderforeningens hovedbestyrelse har hidtil bestået af formændene for regionskredsene, formanden for lederkredsen samt formand og næstformand. Fremover skal der desuden sidde jordemødre, der vælges ved urafstemning. Målet er at favne det brede virksomhedsområde, som jordemødre i stigende grad beskæftiger sig med.

Der var tre jordemødre, der havde meldt sig på banen, da fristen for at stille op til en af de to nye poster i Jordemoderforeningens hovedbestyrelse udløb. Før stemmesedler og valgmaterialet var produceret, valgte en af kandidaterne imidlertid at trække sig og urafstemningen blev aflyst.

De to kandidater, der dermed er valgt ved fredsvalg, kommer begge fra Region Midtjylland og begge har gennemført Jordemoderforeningens ambassadøruddannelse, men adskiller sig på deres beskæftigelse. Maria Gaden Bjerre er ansat i en kendt jordemoder-ordning ved Regionshospitalet i Randers, mens Rikke Damkjær Maimburg er ansat som forskningsleder ved Århus Universitetshospital, Skejby.

Maria Gaden Bjerre og Rikke Damkjær Maimburg indtræder i hovedbestyrelsen 1. juni.

Rikke Maimburg
Rikke Maimburg havde kun været færdig et par år som jordemoder, da hun blev udpeget til en plads i et tværfagligt udvalg nedsat i et samarbejde mellem Jordemoderforeningen og fødselslægernes organisation DSOG. I fællesskab skulle de to faggrupper definere og undersøge rammerne for den normale fødsel. Debatten kom også til at handle om kejser-snit på mors ønske, og den unge jordemoder argumenterede med stor iver for at sikre de bedst mulige vilkår for den vaginale fødsel.

Siden har Rikke Maimburg dedikeret en stor del af sit arbejdsliv til forskning i jordemoderfaget og udvikling af det. Siden 2012 har hun været leder af en forskningsenhed, og hun ser posten i hovedbestyrelsen som en god – og tiltrængt – vej mod tydeligere repræsentation af forskende og undervisende jordemødre i foreningens øverste beslutningstagende organ. Allerhelst så hun, at en eller to pladser var forbeholdt jordemødre med uddannelses- og forskningskompetencer.

- Jeg vil gerne, at vi som fag og forening er mere åben og lydhør overfor de mange jordemødre, der arbejder med at udvikle faget både klinisk og i uddannelses- og forskningsøjemed uanset, hvilket ansættelsesforhold man har. Forskning og udvikling skal gennemsyre aktiviteterne i foreningen – også i hovedbestyrelsen – så vi træffer de mest kvalificerede beslutninger. Hovedbestyrelsen tager mange vigtige beslutninger, som påvirker jordemødres arbejde og fag, og jeg vil gerne bidrage med min viden, siger Rikke Maimburg.

Der er en klar sammenhæng mellem udvikling af fag og sikring af et godt arbejdsmiljø, mener hun.

- Der findes en masse evidens for det gode jordemoderarbejde, der ikke er implementeret i den danske svangreomsorg. Hvis vi prioriterede anderledes, kunne vi tilbyde ydelser af højere kvalitet og det vil igen give jordemødrene mere arbejdsglæde og bedre arbejdsmiljø, siger hun.

Men det haster med at få sat endnu mere fokus på udvikling og uddannelse, mener det nye medlem af hovedbestyrelsen.

- Hvis ikke vi sikrer solid faglig uddannelse, efteruddannelse og forskning og helt naturligt og uden større modstand implementerer ny viden i vores daglige arbejde, så vil vi i mindre og mindre grad have indflydelse på vores eget fags udvikling og vores selvstændige kompetenceområde, mener Rikke Maimburg, der også vil arbejde for, at alle jordemødre ser sig selv som medlemmer af foreningen.

- Vi oplever desværre, at jordemødre går andre veje – for eksempel forskere og undervisere. Vores fag skal være en samlet enhed, ikke splittet op. Og det vil jeg arbejde for, siger hun.

Maria Gaden Bjerre
Maria Gaden Bjerre var blandt de seks kandidater, der sidste forår stillede op til posten som foreningens næstformand, men uden at vinde. Nu var chancen der så igen for at få indflydelse på foreningens politik, og Maria var ikke i tvivl: Hun ville stadig gerne være med der, hvor tingene sker og beslutningerne bliver til – i hovedbestyrelsen.

- Jeg glæder mig meget til at bidrage til hovedbestyrelsens arbejde, både med håndteringen af udefrakommende krav og realisering af egne visioner og mål, siger Maria Gaden Bjerre,der kommer med stor erfaring fra arbejdet som arbejdsmiljørepræsentant. Siden 2015 har hun siddet i hoved-MED*-udvalget på Regionshospitalet Randers, hvor hun er ansat i en kendt jordemoder-ordning. I samme periode har hun haft sæde i Region Midtjyllands øverste MED-udvalg. Maria Gaden Bjerre er uddannet trivselsagent og er i den egenskab tovholder på en indsats for det psykiske arbejdsmiljø på tværs af hospitalet.

- Jeg brænder for, at vi tager sammenhængen mellem jordemødrenes trivsel og den kvalitet, vi leverer, alvorligt, siger 35-årige Maria Gaden Bjerre. De pressede forhold på fødeafdelingerne er en udfordring for både trivsel og kvalitet, mener hun, og det gælder både i graviditeten, under fødslen og derefter.

- Der er for lidt tid til også at tale om den psykologiske del af graviditeten ved konsultationerne. Vi ved, hvor vigtigt det er for graviditeten, for fødslen, for amningen, ja for hele familiedannelsen, at vi får de psykologiske aspekter med. Det gælder naturligvis også i mødet med familierne på fødegangen, barselafsnit osv., Men det er sværere at dokumentere effekten af den psykologiske del i forhold til den fysiologiske del, som vi også varetager. Vi må blive bedre til om muligt at dokumentere, men i hvert til at argumentere for berettigelsen af at have mere tid til den enkelte. Vi ved, at graviditeten gør forældrene særligt modtagelige for sundhedsfremmende indsatser, og vi misser som samfund en oplagt menneskelig investeringsmulighed, når vi ikke udnytter den åbning, siger Maria Gaden Bjerre.

Hun er overbevist om, at der er en sammenhæng mellem trivsel og kvalitet.

- Når vi ikke har mulighed for at støtte kvinderne, så de føler sig trygge og bliver styrkede, så får man som jordemoder en rigtig dårlig mavefornemmelse, og det fører igen til dårlig trivsel hos medarbejderne, som i mistrivsel har sværere ved at være nærværende, have overblik osv., siger hun.

Derfor hænger indsatsen for bedre forhold for jordemødrene sammen med bedre forhold for de gravide og fødende.

- Der er selvfølgelig forhold som for eksempel lønforhandlinger, der ikke har en direkte sammenhæng med kvindernes forhold. Men når vi taler om normeringer og andre rammer for vores arbejde, så er jordemødres trivsel og de tilbud vi kan give kvinderne, meget nært forbundne, siger hun.

* MED står for medindflydelse og medbestemmelse. Alle regioner og kommuner har et eller flere MED-udvalg med deltagelse af ledelse og medarbejdere. 

Rikke Damkjær Maimburg, 43 år
Uddannet jordemoder i 1998
Ansat som lektor på klinisk medicin, Århus Universitet og forskningsleder på Århus Universitetshospital, Skejby.
Medlem af uddannelsesudvalget på AUH og af styregruppen for MVU forskning på AUH MPH i 2003 fra AU og ph.d. i medicin fra AU og UCLA

Maria Gaden Bjerre, 35 år
Uddannet jordemoder fra UCN i 2010
Ansat i kendt jordemoder-ordning ved Regionshospitalet Randers
Arbejdsmiljørepræsentant, medlem af HMU og RMU
Uddannet trivselsagent