Hospice i mors liv

Kvinder, der vælger abort fra, selv om de venter et barn, der sandsynligvis ikke vil være levedygtigt efter fødslen, får tilbud om at blive tilknyttet et team af jordemødre på Aarhus Universitetshospital, Skejby. Ønsket om at lade naturen gå sin gang kan blandt andet være begrundet i at ville give barnet så meget omsorg som muligt i den tid, der er.

Vores handlinger og vores kommunikation er præget af normer i det omgivende samfund. Det gælder også, når det handler om prænatal diagnostik, hvor et fund, der tyder på sygdom hos barnet, kaster de kommende forældre ud i mange overvejelser og svære beslutninger, og hvor mødet med sundhedsfaglige personer kan have stor betydning for deres valg.

– Vi lever i et samfund, hvor langt de fleste vælger børn, der fejler noget alvorligt, fra. Og normen i et samfund vil præge både forældrenes valg, og den måde vi som sundhedspersonale informerer på, siger Dorte Hvidtjørn, der er jordemoder på Skejby og tilknyttet afsnit Y3, hvor gravide med foetus mortuus og gravide, der skal have foretaget en sen abort på føtal indikation, bliver henvist til. I de seneste to år har afsnittets seks jordemødre også specialiseret sig i omsorgen for kvinder, der vælger at fortsætte graviditeten selvom prænatal diagnostik viser, at det barn, de venter, kun har chance for at leve kort tid efter fødslen. Det handler blandt andet om børn med trisomi 13 og 18 og børn med manglende nyrer og hjerne. Langt de fleste, der får besked om, at deres barn har alvorlige kromosomafvigelser eller lider af sygdom, der er svært foreneligt med liv, vælger at afslutte graviditeten, når visheden foreligger. Men ganske få vælger at lade naturen gå sin gang. Omsorgen for denne gruppe forældre handler først og fremmest om at give fuld opbakning til det valg, som forældrene træffer, forklarer Dorte Hvidtjørn.

– Vi bakker op om forældrenes valg hele vejen rundt. Vores vigtigste opgave er at lægge øre til deres tanker og følelser. Vi lytter og prøver at hjælpe dem til at blive bevidste om det valg, de har truffet, hvis vi kan mærke, at de er i tvivl, siger hun.

Forholdet til barnet

På de to år, hvor jordemødrene på Y3 har taget hånd om kvinder med ikke-levedygtige fostre, har seks gravide valgt abort fra. Antalsmæssigt er det få, men det har ført mange faglige diskussionermed sig. Dansk litteratur på området er begrænset, så viden stammer primært fra erfaringer – blandt andet fra Norge – og fra amerikansk litteratur. I USA brugesbegrebet "a gift of time" om den tid, som de kommende forældre får, når de ikke umiddelbart tyr til abort.

Dorte Hvidtjørn genkender ønsket om at få tid sammen med det ventede barn fra kvinder, der har været på afsnit Y3. Og jordemødrene arbejder målrettet på at støtte den gravide i at få et forhold tilbarnet.

– Vores erfaring og beretning er fra især amerikanske forældre og anbefalinger fra amerikanske ‘neo-hospices’ siger, at det er godt at støtte moderen i at få et forhold til barnet præcis, som vi gør det ved alle andre graviditeter. Det gælder uanset, hvad der er baggrunden for, at kvinden har valgt en abort fra, siger Dorte Hvidtjørn.

Kvindernes begrundelser for at fortsætte graviditeten trods viden om, at fosteret ikke vil være levedygtigt, er meget individuelle. Der kan være religiøse forhold, hvor abort ikke er en mulighed, og det kan være ønsket om at beholde barnet så længe som muligt og give det den bedste afslutning på et kort liv. Det kan være et udtalt ønske, at barnet fødes i live. Den plan, der lægges for hver enkelte gravide kvinde , lægges i samråd mellem forældre, børnelæger og føtal medicinere og omfatter også en plan for fødslen. Alt bliver noteret i journalen, så ønsker om fx fosterovervågning bliver afklaret inden fødslen.

– Hvis en kvinde inderligt ønsker at se sit barn i live, kan det være relevant at notere, at der skal køres CTG under fødslen og endda, at der skal foretages kejsersnit på føtal indikation, siger Dorte Hvidtjørn og erkender, at netop dette har ført til faglige diskussioner.

– Det har givet diskussioner om det er fagligt forsvarligt at lave kejsersnit på føtal indikation på et barn, som vi ved, ikke kan leve. Men hvis kvinden efter information om risici ved et kejsersnit holder fast i sit ønske, vil vi jordemødre støtte op – også på dette område, siger Dorte Hvidtjørn.

Der er altid en børnelæge til stede ved fødslen.

– Børnelægen vurderer barnets tilstand og dets chancer for et videre liv. Hvis chancerne for et videre liv ikke er der,kommer forældrene og barnet over til ospå Y3, hvor der er fred og ro som på et hospice, siger Dorte Hvidtjørn.

Skyld

Gravide, der får besked om, at de venteret barn, hvis livschancer er små og levetid kort, henvises fra ultralydafsnittet tilafsnit Y3. Hvis kvinden tager imod tilbuddet, får hun kontakt med en af de seks jordemødre, der er tilknyttet afsnittet. Sammen lægges en plan for tiden op til fødslen, selve fødslen og tiden efter. Kvinden og hendes partner er velkomne på afdelingen, når de har behov og typisk er de til samtale hos jordemoderenhver anden eller tredje uge.Der er også tilbud om at blive scannet efter behov.

– Vi lægger en individuel plan. Mange har behov for at komme og få at vide, at barnet stadig lever, men ellers vurderervi hos hver enkelt, hvad samtalerne skal handle om. Måske er der en uenighed hos parret om beslutningen og måske har de brug for hjælp til at rumme de følelser, som de har. Vi kan også tale om, hvordan de skal forholde sig til omverden, der måske ikke forstår deres beslutning, siger Dorte Hvidtjørn.

Selvom det er sparsomt med erfaringer at konkludere på, så mener Dorte Hvidtjørn at kunne se, at de kvinder, der vælger en abort fra trods et ikke-levedygtigt barn, er mindre plaget af skyld end andre mødre.

– Vi ved fra par, der har deltaget i vores sorggrupper på Skejby, at de, der har ladet naturen råde, på nogle områder står bedre end dem, der vælger en abort. De har ikke skyldfølelse over at have truffet valget om abort, og desuden så starterde sorgprocessen et helt andet sted, end kvinder, der vælger en abort, når de får den ulykkelige besked. De kvinder, der har fortsat graviditeten, har været i sorgen og i afskeden i længere tid, når barnet fødes, og det har en betydning, siger Dorte Hvidtjørn, der understreger, at det at være gravid med et barn, man ved, ikke vil leve, selvfølgelig også er en meget svær tid.

– Det er ikke alle forældre, der ville kunne gøre det. Vi ønsker ikke at påvirke forældrene til enten at vælge abort eller at bevare graviditeten. Vi ønsker bare, at der skal være et støttende tilbud uanset, hvad de vælger.

OM AFSNIT Y3

  • På afsnit Y3 tager specialiserede jordemødre sig af gravide, der skal føde et dødt barn eller have foretaget en abort på føtal indikation efter uge 15.
  • Dødfødsler finder sted på fødegangen og varetages af de vagthavende jordemødrene, men omsorgen for kvinden før og efter, samt de sene aborter bliver varetaget af jordemødre på Y3, der også tager sig af at lave papirer, kontakt til bedemand, præst, Landsforeningen Spædbarnsdød mv.
  • Børneafdelingen henviser forældre til børn, der dør indenfor to døgn efter fødslen, til afsnit Y3.
  • Siden 2012 har kvinder, der vælger at fortsætte graviditeten efter, at de har fået vished om, at de venter et barn, der ikke kan overleve, også fået tilbud at blive tilknyttet jordemødrene på Y3.
  • Afsnit Y3 har i alt ca. 80 forløb om året. • Jordemødrene på Y3 superviseres seks gange om året som gruppe hos en psykolog
  • Jordemødrene på Y3 arbejder i 10-timers vagter