Hjemmebesøg af en jordemoder efter fødslen – løsningen ligger lige for

Førstegangfødende, som sidder frustrerede i deres hjem uden den støtte og vejledning, de har behov for til en vellykket ammestart og nyfødte, som bliver genindlagt på grund af underernæring. Dette er den virkelighed, som en dansk jordemoder vender hjem til efter at have arbejdet som jordemoder i London det sidste år.

Tiden lige efter barnets fødsel er jordemoderens ansvarsområde og vi er veludannet til at varetage omsorgen for den nye familie i barnets første leveuger. Det er bestemt ikke en opgave vi kan skubbe fra os og over i primærsektoren til sundhedsplejersker, som trods deres store ekspertise i spædbarnspleje ikke er uddannet til at varetage omsorgen for den nybagte mor i de første døgn – det kræver en obstetrisk uddannelse, at palpere uterus, vurdere blødning og inspicere perineum. Ifølge Sundhedsstyrelsens ’Anbefalinger for svangreomsorgen* er det fødestedets opgave at sikre, ”at den observation og understøttelse af mor og barn, der tidligere fandt sted under indlæggelse, fortsat sikres efter ambulant fødsel…”. Anbefalingerne peger på, at opgaven kan løses ved at tilbyde to obligatoriske besøg af jordemoderen i hjemmet, hvoraf det første skal ligge et til to døgn efter fødslen.

En redegørelse fra Sundhedsstyrelsen** dokumenterer imidlertid, at regionerne ikke lever op til anbefalingerne på barselområdet. Den manglende omsorg for nybagte familier er en chokerende udvikling, som vi som faggruppe har et stort ansvar for og som det er på høje tid, at vi kommer med et holdbart løsningsforslag til.

Som udgangspunkt mener jeg ikke, at det er problematisk, at man sigter efter flere ambulante fødsler blandt førstegangsfødende, men det kræver, at der er et sikkerhedsnet klar til at varetage omsorgen for den nye familie, så snart de træder ind i eget hjem. De fleste forældre, som venter første barn, står mere eller mindre uforberedte på den opgave, det er at tage sig af en nyfødt. Disse forældre ønsker vejledning til de helt basale opgaver: skifte ble, bade barnet første gang, tolke barnets signaler og det allervigtigste for barnets trivsel, nemlig hjælp til en god ammestart. En sådan vejledning kan ikke varetages ved et telefonopkald fra jordemoderen dagen efter fødslen eller ved et tilbud om, at de nye forældre kan besøge hospitalets ambulante barselklinik, hvis de skulle have behov for hjælp, som er praksis på de fleste danske fødesteder. Konsekvenserne af manglende opfølgning viser sig i en stigning i antallet af genindlæggelser af nyfødte på indikationen ernæringsproblemer og gulsot og i de mange beretninger, vi som jordemødre hører fra kvinder og læser om på diverse chatfora. Beretninger, der vidner om, at familierne ofte står uforberedte og usikre i den første tid efter fødslen.

Erfaringer fra England
Hjemmebesøg af en jordemoder i barnets første leveuge er allerede en fast del af jordemoderomsorgen på Kingston Hospital i England, hvor jeg som jordemoder kørte ud til kvinderne og sikrede familiens trivsel efter fødslen. Mere konkret var barselsomsorgen struktureret således:

Første besøg finder sted dagen efter hjemsendelse. Jordemoderen kommer ud til den nye familie og har fokus på trivsel af både mor og barn. Moderen undersøges med hensyn til blødning; uterus palperes og blødning vurderes. Perineum inspiceres og sutureringen efterses. Forældrene vejledes i, hvorledes de kan sikre barnets trivsel og hvilke faresignaler, de skal være opmærksom på i forhold til. underernæring. Et ammemåltid observeres og kvinden vejledes til den rette sutteteknik, samt instrueres i forskellige ammestillinger.

Et andet meget vigtig fokus her er efterfødselssamtalen. Der er nu gået et lille døgn siden fødslen og spørgsmålene er begyndt at melde sig. Jeg oplevede, at Hjemmebesøg af en jordemoder efter fødslen – løsningen jeg som jordemoder kunne være medhjælpende til, at fødslen blev sat i det rette perspektiv for kvinden og evt. misforståelser eller uklarheder blev opklaret. Et forhold, som kan få positiv betydning for kvindens indstilling til en evt. ny graviditet og fødsel.

Andet besøg ligger på femte dagen, hvor der tages PKU. Samtidig vejes barnet og man tilstræber et vægttab under 10 procent af fødselsvægten. Der er igen fokus på amningen, nu hvor mælken er løbet til. Der er desuden fokus på barnets døgnrytme og familien vejledes i, hvorledes de kan sikre barnets behov for både ernæring og søvn. Kvindens perineum inspiceres med henblik på normal opheling og infektionstegn udelukkes. Det kontrolleres ligeledes, at blødningen er aftagende og uterus velkontraheret. Der vejledes i bækkenbundstræning og vigtigheden af dette pointeres.

Hvis både mor og barn er i trivsel, overtages omsorgen nu af sundhedsplejersken i primærsektoren, og hun kommer på første besøg et par dage efter.

Kontinuitet og kendthed
Jordemoderen varetager altså omsorgen for den nye familie i barnet første leveuge og alle familier får som minimum to besøg i denne periode. Samtidig er der mulighed for at indlægge et ekstra besøg, hvis dette skønnes nødvendigt. Det kan for eksempel være, hvis barnets vægt er faldet markant, ved begyndende gulsot, ved tvivl om begyndende infektion i perineum, ved ammevanskeligheder mm.

På Kingston Hospital har man samtidig vægtet kontinuitet i omsorgen højt og man har en kendt jordemoderordning, som sikrer, at kvinden kender den jordemoder, som besøger hende i eget hjem. Jordemødrene er organiseret i små teams, som varetager konsultationen af de gravide, der geografisk bor i teamets hjemmebesøgsdistrikt. Jeg forestiller mig, at samme model kunne overføres til vores danske system, hvor jordemoderen samtidig med den ugentlige konsultationsdag også har afsat tid til at besøge de kvinder i hendes team, som har født dagen før.

Jeg fandt en stor arbejdsglæde i denne organisering og det gav stor tryghed for familierne at vide, at ”deres” jordemoderteam kom og besøgte dem allerede dagen efter, de havde forladt hospitalet. Der var tale om god jordemoderomsorg og vi kan gøre dem kunsten efter, så det igen bliver fagligt forsvarligt som jordemoder at sende den nye familien hjem.

* Anbefalinger for svangreomsorgen. Sundhedsstyrelsen 2009, s. 36-37.

** Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser’. Sundhedsstyrelsen april 2011. Findes på www.jordemoderforeningen.dk