Her må gerne mases

Ny bog tilbyder praktiske anvisninger på, hvordan kvinder får et bedre greb om egne lønforhandlinger.

Der er ingen retfærdighed, når det gælder løn. De aktive løber med pengene, uanset om de har fortjent det eller ej. Efter min mening er det grund nok i sig selv til at kræve mere i løn.

Det siger journalist Solveig Schmidt, lektor på Danmarks Journalisthøjskole og gennem ti år faglig sekretær i Dansk Journalistforbund. Hun er desuden forfatter til bogen "Lønforhandling for kvinder", der udkom på forlaget Rosinante i februar i år.

Problemet at kvinder er dårlige til at forhandle deres egen løn og dårlige til at stille krav bliver ikke mindre, når de færdes i et udpræget kvindefag, som fx jordemødrene gør, mener Solveig Schmidt.

Med Ny Løn risikerer arbejdspladserne, at der breder sig en jantelovs-agtig "du skal ikke tro, du er noget"-stemning omkring, hvem der får hvad i løn. Fokus på lønnen giver en negativ stemning.

– Det vil jeg gerne kommentere, for det er meget vigtigt, at kvinder tænker over selve deres indstilling til begrebet Ny Løn, som i dag indføres alle vegne. Uanset om man kan lide det eller ej, så bør det ikke ende dér, hvor man går rundt og skæver surt til hinanden og tænker: "Hvorfor skal hun ha 200 kr. mere end mig, hun laver da det samme". Indstillingen bør være, at enhver lønstigning blandt kolleger er en hjælp til at få hele gruppen til at stige i løn. Ny Løn skaber bevægelse og kan blive en løftestang.

Solveig Schmidt understreger, at arbejdsmarkedet i dag udvikler sig sådan, at flere og flere ansatte aktivt skal tage medansvar for egen løn.

– De tider er forbi, hvor man kunne læne sig tilbage, fordi fagforeningen ordnede paragrafferne. I dag bør kvinderne kræve, at deres fagforbund lærer dem at begå sig ved forhandlingsbordet, for man ved, at i det spil er kvinder bagud på points allerede fra starten, og derfor skal redskaberne være i orden, også selv om den årlige lønsamtale foregår via kredsen og tillidsrepræsentanten. Gode forhandlings-kneb kan bruges både ved job-skifte og i hverdagen.

Krav giver respekt
En af pointerne i Solveig Schmidts bog om lønforhandling for kvinder er, at kvinder bør se virkeligheden i øjnene og lære sig det spil, som altid følger med en lønforhandling, også selv om de dybest set synes, det er latterligt.

Bogen ser bl.a. på kvinders modvilje mod at fremhæve egne kvaliteter, en af de centrale svagheder i kvinders muligheder for at få mere i løn.

– Der er mange ting i forhandlingsspillet, som passer dårligt til kvinders opfattelse af, hvordan tingene skal skrues sammen, siger Solveig Schmidt.

– Kvinder vil have et lønsystem, der behandler alle pænt. Selve forhandlingsformen irriterer mange kvinder. De fatter ikke, hvorfor man ikke bare kan tage en kort, kontant snak om sagen og få det overstået. Hvorfor alle disse ulidelige gentagelser og hanekampsregler! Kvinder har en modstand mod selve spillet. Og med god grund. Det stemmer nemlig dårligt overens med kvinders måde at tænke og kommunikere på.

Svaret på alle indvendingerne er, at det er bare ærgerligt! Som kvinde må du overvinde din irritation og gå ind i spillet. Det giver nemlig respekt at kræve en ordentlig løn.

– Jeg vil opfordre kvinder til at stille op i køen, siger hun, – og husk, at der må gerne mases! Det er helt i orden at springe frem i køen. I stedet for at se det som en pøbelagtig, usolidarisk adfærd, så prøv at se det på den måde, at du ved at kræve og få en høj løn er med til at skabe højere løn for andre kvinder.

Forberedelse er vigtigt
God forberedelse er alfa og omega i en lønforhandling, lyder et råd fra Solveig Schmidt. Og denne forberedelse begynder allerede i hverdagen, længe før du møder en leder at forhandle med, eller før du fortæller din tillidsrepræsentant eller din kreds, hvorfor det er din tur næste gang.

– Sæt dig ind i, hvordan lønsystemet fungerer. Især hvis du skal flytte arbejdsplads, hvad enten du flytter til et helt nyt amt eller bare til en anden afdeling, er det vigtigt at du sætter dig ind i, hvordan mulighederne er netop her. Hvilke kompetencer betyder noget? Hvad er efterspurgt? Hvad er det, jeg selv kommer med? Hvordan er lønniveauet?

– Men den allervigtigste brik handler ikke om den enkelte forhandling, men om, hvordan du er i hverdagen. Du kan være så dygtig og flittig, som du vil, men du bliver aldrig forgyldt, hvis du sidder som en stille mus i hjørnet og smiler hver gang, du får en lille bid ost, understreger Solveig Schmidt.

‘Lønforhandling for kvinder’
Af Solveig Schmidt
Rosinante, 184 sider, 169 kr.

Fem faldgruber
Kvinders sproglige fokus og modvilje mod forhandlinger giver sig udtryk i det, Solveig Schmidt kalder de fem faldgruber:* Kvinder er ikke indstillet på kamp, men vil have det hele overstået i en god stemning

* Kvinder bruger ikke tid nok på forhandlingens ritualer

* Kvinder tager et nej for et svar og reagerer med vrede og skuffelse i stedet for at kæmpe videre

* Kvinder stiller for lave krav

* Kvinder lider af upassende solidaritetsfølelser, som får dem til at holde sig selv og andre på et middelmådigt lønniveau.
(Citat fra bogen Lønforhandling for kvinder, side 43/44.)

Flittige små bier
"Kvinder vil ses og belønnes uden at skulle bede om det. Vi vil have mere i løn, fordi vi er flittige små bier, der pligtopfyldende passer arbejdet. På samme måde, som vi vil have fødselsdags- og bryllupsgaver uden at skulle gøre opmærksom på datoen. Vi vil uopfordret anerkendes for vores gode arbejde og behagelige væremåde. Kvinder oplever det som en krænkelse at skulle bede om belønningen.
Jeg skal ikke kommentere de spilleregler, vi plager hinanden med i privatlivet. Men jeg vil gerne slå fast, så det ikke kan misforstås, at disse følelser kommer fuldstændig og aldeles til kort i en lønforhandling."

(Citat fra bogen Lønforhandling for kvinder, side 40)