Hepatitis B – derfor skal nyfødte vaccineres

Uden vaccination vil mellem 10-90 procent* af nyfødte blive smittet med hepatitis B, hvis deres mødre er kroniske smittebærere af sygdommen. Er et spædbarn først smittet med hepatitis B vil ni ud af 10 udvikle kronisk hepatitis B. En fjerdedel af dem, der smittes ved fødslen, vil senere dø af følgesygdomme som cirrhosis (skrumpelever) og leverkræft.

Det er de barske realiteter, hvis nyfødte ikke vaccineres lige efter fødslen.

Hepatitis B (leverbetændelse med hepatitis B-virus) er en af verdens mest udbredte infektionssygdomme og optræder især i Asien, Afrika og Sydamerika. I Danmark er der en høj forekomst hos indvandrere fra de nævnte lande samt hos stofmisbrugere.

Sygdommen smitter via blod, gennem seksuel kontakt og ved tæt social kontakt. Men overførsel af virus fra mor til barn under graviditet og fødsel er den farligste smittevej. Det skyldes, at den nyfødte endnu ikke har udviklet et immunapparat, der kan bekæmpe virus. Mens nyfødte, der smittes ved fødslen, har 90 procents risiko for at udvikle kronisk hepatitis, vil kun fem procent udvikle kronisk sygdom, hvis de smittes som voksne.

Det er baggrunden for, at man i Danmark indførte screening af alle gravide for hepatitis B i november 2005. Før den tid blev kun risikogrupper som fx stiknarkomaner og kvinder født udenfor Vesteuropa screenet for den alvorlige leverbetændelse. Er den gravide smittet med hepatitis B, kan hun tilbydes behandling allerede under graviditeten. Behandlingen kan beskytte mod prænatal smitteoverførsel fra gravide med højt hepatitis B-virus i blodet.

I Danmark diagnosticeres hvert ar ca. 180 gravide med en kronisk hepatitis B-infektion. Omkring 93 procent af børn, født af hepatitis B-smittede mødre, bliver i dag vaccineret. Det betyder, at der er en restgruppe på syv procent, som af den ene eller anden grund bliver overset i sundhedssystemet.

Hvis moderen er rask smittebærer, kan hun være mere eller mindre smitsom. Men ifølge afdelingslæge pa Statens Seruminstitut Susan Cowan kan man ikke gradbøje risikoen for mor/ barn-smitte.
– Hvis moderen er smittet, har barnet under alle omstændigheder en risiko for at få virus overført fra moderen. Det er først muligt at måle en evt. smitte, når barnet er nogle måneder gammelt. Så hvis vi skal forebygge en evt. smitteoverførsel, er vi nødt til at handle hurtigt. Vi har kun omkring to døgn at løbe på, fortaller Susan Cowan.

Barnet skal dels have en sprøjte med hepatitis B vaccine og dels en indsprøjtning med immunglobulin straks efter fødslen. Den sidstnævnte gives, fordi det nyfødte barn har et umodent immunforsvar og derfor ikke selv kan producere antistoffer med det samme som svar pa vaccinen. Immunglobulinet indeholder antistoffer, som beskytter barnet, indtil det har dannet antistoffer selv. Begge dele skal gives indenfor 48 timer, hvis det skal have maksimal effekt.

Barnet skal have yderligere tre vaccinationer hos egen læge, nemlig når det er en, to og 12 måneder gammelt.
– Indsprøjtningen med immunglobulin vil give beskyttende antistoffer, som holder effekten et par måneder. Når barnet har fået alle fire vaccinationer, er risikoen for, at barnet er blevet smittet, reduceret til under fem procent, fortæller Susan Cowan.

* Risikoen for at blive smittet ved fødslen af ens hepatitis B positive mor afhænger af hendes virus-mængde i blodet. Virusmængden måles på HBeAg på moderen. HBeAg er en proxy for virus-mængde. Er moderen HBeAg positiv, er babys risiko for at blive smittet 90 procent. Er hun HBeAg negativ, er den i området 10-30 procent.

Læs også: Tvangsvaccinering for barnets skyld

I 2011 blev der anmeldt 247 tilfælde af kronisk hepatitis B-infektion i Danmark. I alt 153 var kvinder, heraf var de 91 gravide. Det skønnes, at der på verdensplan findes 360 millioner kronisk inficerede bærere af hepatitis B-viruset.

I Danmark skønnes ca. 15.000 personer at have en kronisk HBVinfektion.

Flertallet er smittet allerede ved fødslen.

WHO regner med, at omkring 2 mia. mennesker har haft hepatitis B på et eller andet tidspunkt i deres liv, og at der i øjeblikket smittes 4 mio. om året.

Hvert år dør 1 mio. mennesker af følgesygdomme som skrumpelever, leversvigt og leverkræft.

Karakteristiske symptomer ved hepatitis B er gulsot, træthed, feber, mørk urin og lys afføring.

Hepatitis B giver ingen symptomer hos 70 pct. af voksne smittede og hos 90 pct. af børn smittet med sygdommen. Sygdommen opdages ved blodprøver. Inkubationstiden for hepatitis B er 1-5 måneder. Ca. 10 pct. af de smittede bliver kroniske smittebærere.
Kilde: Sundhed.dk og Statens Serum Institut