”Har du nogen spørgsmål?” Det meget åbne spørgsmål er ikke nogen sjælden afslutningsbemærkning i danske jordemoderkonsultationer. Men hvis det står til brugere, der indgår som respondenter i det stort anlagte udviklingsprojekt Ny jordemoderpraksis ved AUH Skejby, så skal jordemødre droppe spørgsmålet. For hvordan ved man som ny gravid, hvad man skal spørge om og hvad jordemoderen kan svare på? De umiddelbare spørgsmål er sandsynligvis blevet afklaret undervejs i samtalen, så hvad er det, jordemoderen tænker på, når hun efterlyser flere spørgsmål?
Joke Habben, der er leder af jordemoderpraksis og leder af projektet, nævner spørgsmålet som et eksempel på, at der er plads til forbedring i kommunikationen i jordemoderkonsultationen. For Joke Habben er balancen mellem det konkrete og det mere luftige vigtig at holde i alle de forandringer, der skal ske på det østjyske fødested.
– Det er ikke nok, at jordemoderen stiller sig til rådighed som lytter eller som formidler af fakta. Hun skal også kunne formidle med autoritet og være konkret uden at blive kategoriserende. Jordemoderen skal se den enkelte kvindes individuelle behov og derfor går det ikke med et generelt formuleret spørgsmål, siger jordemoderlederen.
Inddragelse af den gravide
Projekt Ny jordemoderpraksis har som formål at skabe grundlag for maksimal inddragelse af kvinden i tilrettelæggelsen af eget kontaktforløb blandt andet gennem nye kommunikationsformer og øget brug af digital kommunikation og med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen som basis. Projektet tog sin begyndelse i starten af 2010, hvor designvirksomheden Designit blev tilknyttet. Deres opgave er at udarbejde webskitser (wireframes), som giver et bud på systemarkitekturen og et brugervenligt interface. Selve programmeringen og grafisk design kommer først langt senere i næste fase. Gennem spørgeskemaer og interview med brugere og fagfolk og observationer i jordemodercentrene, svangreambulatoriet og ultralydafdelingen undersøgte man samspillet mellem fagfolk på den ene side og brugerne på den anden. I den første fase af projektet var det målet at få et billede af henholdsvis fagfolks og brugeres forventninger og oplevelser af svangreomsorgen for derefter at kunne komme med bud på forandringer blandt andet i form af nye It-platforme.I slutningen af 2010 afsluttes projektet med en rapport, der skal være udgangspunkt for en fase to, hvor andre medspillere skal på banen, når ideerne skal føres ud i livet. I en fase to vil der blandt andet blive brug for folk, der kan udvikle software og være med til at integrere sygehusets eksisterende hjemmeside, www.skejbybaby.dk, med de nye tiltag.
Sideløbende med projektet er det store fødested i gang med en større omstrukturering, der omfatter samling af jordemoderkonsultationerne på hospitalets matrikel og et øget fokus på udvikling og evidensbasering af den prænatale jordemoderpraksis.
Vag profil
176 gravide har svaret på spørgeskemaer og 30 gravide og forældre har været i personligt interview for at afdække brugernes behov. På den anden side har 35 jordemødre svaret på spørgeskemaer, 16 sundhedsprofessionelle er blevet interviewet og 13 har deltaget i fokusgrupper.
Et af de resultater, der springer i øjnene, er brugernes usikkerhed overfor, hvad de kan forvente af deres jordemoder. Kun 25 procent angiver, at de havde et godt overblik over, hvad de skulle forvente af kontakten med jordemødrene. De gravide – og med dem andre faggrupper – har en vag forestilling om, hvilke faglige kompetencer jordemødrene har ud over selve fødslen og angiver, at de vanskeligt kan skelne mellem deres besøg hos læge og hos jordemoder. Mange oplever, at kontakten med jordemoderen er reduceret til et rutinetjek af barnet.
Jordemødrenes noget udflydende profil kommer ikke bag på jordemødrene selv, fortæller Joke Habben.
– Det havde vi i forvejen godt en ide om og et af projektets mål er netop, at vi udvikler vores praksis og profil. Undersøgelsens resultater har inspireret jordemødrene meget til mere eksplicit at beskrive, det vi gør og det vi kan som jordemødre, siger Joke Habben og giver som eksempel, at der er ved at blive udarbejdet beskrivelser af de enkelte konsultationer i løbet af graviditeten. For jordemoderlederen er det vigtigt, at beskrivelserne ikke bliver opremsninger, men lægger op til refleksion.
– Jeg forestiller mig, at det bliver sådan, at brugerne kan klikke ind på de enkelte jordemoderkonsultationer, der er beskrevet meget eksplicit, men uden at det dermed forstener budskabet. I alt det vi formidler, skal vi undgå at kategorisere, men lægge op til selvrefleksion, siger Joke Habben.
Brugernes opfattelse af en god jordemoder er en jordemoder, der lytter og er indfølende. Hun er en kompetent fagperson, og så tager hun udgangspunkt i den enkelte gravides person og behov.
På trods af jordemødrenes manglende profil i forhold til brugerne, så er 85 procent meget tilfredse eller tilfredse med deres jordemoderforløb og 75 procent føler, at de har fået indfriet deres forventninger. Dette skal ses på baggrund af lave forventninger fra start eller meget vage forestillinger om, hvad en jordemoder kan.
Det nødvendige net
Næsten alle adspurgte gravide bruger nettet til at søge information om graviditet og fødsel, viser undersøgelsen. Et af de emner, som de gravide søger efter, er viden om kroppens og fosterets udvikling. Mange gravide er også interesserede i at læse om andre gravides oplevelser og problemstillinger. Den udbredte brug af nettet lægger naturligt op til at udbygge denne kommunikationsform for at imødekomme brugernes behov. Derfor har designvirksomheden i samarbejde med styregruppen skitseret forslag til digitale løsninger, hvor forløbsbeskrivelsen, som anbefales af Sundhedsstyrelsen, bliver et omdrejningspunkt og hvor den enkelte bruger får en personlig profil i dialogen med de fagprofessionelle. Nem-ID bliver muligvis adgangstegnet til den personlige profil, men de tekniske løsninger er langt fra på plads endnu. Foreløbig er der udarbejdet et scenarie for den flade, som brugerne vil komme til at møde på nettet.
Joke Habben fortæller om scenariet:
– Allerede hos egen læge vil der blive oprettet en personlig profil, som den gravide får adgang til. Hun opfordres til at skrive sine personlige erfaringer — det kan handle om tidligere fødselsoplevelser, problemer med amning osv. Når den gravide møder jordemoderen, har jordemoderen allerede en indsigt i lige netop denne kvindes profil og forhold og de kan tage udgangspunkt i det. Sammen udarbejder de forløbsplanen, der derefter fungerer som et opslagsværk for den gravide. Den gravide vil for eksempel kunne læse om udviklingen i parforholdet i de forskellige stadier i graviditeten. Hvis en kvinde har haft særlige problemer med for eksempel amning i en tidligere graviditet, vil jordemoderen have mulighed for at lægge artikler om netop dette problem på den gravides profil. En af de overvejelser vi har, er hvor detaljeret, vi skal skrive. For eksempel diskuterer vi, om der skal være vægtkurver for fosteret på forløbsbeskrivelsen. På den ene side efterspørger de gravide konkrete data. På den anden side kan det virke statisk og angstfremkaldende bare at lægge gennemsnitvægte på uden yderligere differentiering, siger Joke Habben. En anden service, som respondenterne efterlyser, er muligheden for at booke og ændre tider på hjemmesiden. Denne mulighed vil blive integreret sammen med emailkontakt med jordemodercenteret.
– Den personlige profil skal være interaktiv på en måde, så der stadig er en personlig afsender. Rent praktisk vil det nok blive på den måde, at jordemoderen, efter møderne med den gravide, supplerer hendes forløbsbeskrivelse med artikler specifikt om de emner, der relaterer til den enkelte gravide, forklarer Joke Habben.
Udviklingen af specifikationer for den digitale kommunikation i projekt Ny jordemoderpraksis er stadig på projektplanet, men projektlederen håber at kunne præsentere et demonstrationsprojekt i starten af det ny år. På det tidspunkt er de første 1,6 millioner kroner investeret i projektet og styregruppen skal ud og finde nye fondsmidler for at kunne komme nærmere en implementering. Men allerede nu har projektet ført forandringer med sig, mener Tine Park, der er seniorkonsulent i Designit.
– Projektet, der har været med til at starte en tiltrængt intern debat, har givet anledning til refleksion hos den enkelte og har givet øget indsigt i de gravides ønsker og behov. Det har desuden givet anledning til at forbedre samarbejdet på tværs af sektorer, siger Tine Park.