Gravidchatten

Artiklen beskriver Gravidchatten, der siden 2013 har være et tilbud til gravide og nybagte mødre i Region Hovedstaden. Et af målene med chatten var at komme i kontakt med gravide, der har særlige behov. Gravidchatten er nedlagt med udgangen af 2016. Projektperioden er udløbet, og der er ikke fundet penge til at føre den videre.

Baggrund
Kvinder i den fødedygtige alder er flittige brugere på nettet. De søger viden og informationer om alt muligt vedrørende graviditet, fødsel og det nyfødte barn. De benytter sig af apps, der fortæller dem, hvor langt de er i deres graviditet og om barnets udvikling, og de deltager i terminsgrupper på Facebook, hvor de chatter med ligesindede. Mange af de svar og erfaringer de høster, er baseret på andre kvinders subjektive oplevelser.

Der mangler steder på nettet, hvor gravide kan få professionel og fagligt kompetent råd og vejledning.

En forundersøgelse til en involveringsstrategi for brugen af digitale medier, som Region Hovedstaden lavede i 2012, vi-ser, at mere end halvdelen af de kvinder, der havde været gravide eller havde planlagt at blive det indenfor de seneste 5 år, gav udtryk for, at de ville have ønsket at drøfte graviditet eller relaterede emner online, gerne anonymt og også gerne i lukkede patientgrupper.

For at imødekomme behovet for fagligt funderet rådgivning, der er tilgængelig online, har det siden august 2013 været muligt for gravide kvinder og nybagte mødre i Hovedstadsregionen at benytte sig af den anonyme rådgivningschat, Gravidchatten.

Gravidchatten er bemandet af jordemødre og sundhedsplejersker, der har live chat-samtaler med brugerne, gennem skriftlige beskeder i et chatvindue på computer eller mobil platform. Chatten er en-til-en og anonym, og brugerne opnår dermed et fortroligt rum.

Selve chatten består i et website – www.gravidchatten. dk – hvor man som bruger har mulighed for at påbegynde en samtale med en rådgiver i chattens åbningstid, der er to gange om ugen fra13-16.

Websitet er linket til en Facebookside og det er muligt at tilgå chatten i åbningstiden direkte gennem Facebook.

Anonyme rådgivningschats bliver benyttet med succes i mange sammenhænge, men der er ikke fortilfælde, hvor det er blevet benyttet i sundhedsvæsnet til råd og vejledning. I sundhedsvæsnet har chatmediet primært været brugt til, at patienter med særlige lidelser, eksempelvis KOL, kan chatte med hinanden.

Gravidchatten blev etableret som en af interventionerne i det tværsektorielle samarbejdsprojekt ’Hånd i Hånd – en god start i Familien’.

Deltagere i projektet var Gynækologisk-obstetrisk afdeling på Nordsjællands Hospital og de fem kommuner Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør og Hillerød og de praktiserende læger i de pågældende kommuner. Projektet var finansieret af Region Hovedstadens 50 mil. kr. pulje for udsatte borgere.

Målet med projektet var at opspore særligt sårbare gravide med behov for en tidlig indsats samt at optimere samarbejdet tværfagligt og tværsektorielt.

Baggrunden for chatten lå i projektets fokus på den tidlige opsporing af sårbare gravide, og ønsket om at afdække, hvorvidt der var gravide i grænseområdet til Tidlig Indsats’ (Nordsjællands Hospitals tilbud om udvidet svangeromsorg til sårbare gravide), som vi ikke var opmærksomme på via de almindelige tilbud i sundhedsvæsnet.

Tesen bag at udvikle en anonym rådgivningschat var, at chatten som kommunikationsmodel mellem den gravide/nybagte mor ville fungere som ventil for sårbare gravide, så de havde mulighed for at snakke åbent med fagpersoner uden risiko for at føle sig stigmatiseret eller på anden måde udstillet. Erfaringer fra lignende rådgivningschats viser, at en chat kan fungere som kommunikationskanal for personer, der ellers ikke henvender sig til fagpersoner med deres problematikker. På den måde kan de fungere som en initierende kontakt, der udmunder i, at den anonyme bruger henvises til relevante tilbud.

Hvorfor rådgivningschat og ikke rådgivningstelefon
Erfaringer fra aktører, der både har en rådgivningstelefon og en rådgivningschat, viser, at chatten oftere benyttes ved dybere psykosociale problemer. Chat benyttes eksempelvis oftere end telefon, når der ønskes rådgivning om emner, der er forbundet med skyld og skam, eksempelvis misbrug, vold eller selvmordstanker.

Anonymitet
Rådgivningen på Gravidchatten er anonym. Anonymiteten giver plads til at stille de spørgsmål, man synes er pinlige, eller som er svære at sige højt face to face, fordi man måske føler sig utryg eller helt forkert. Anonymiteten virker begge veje, så både brugere og rådgivere er anonyme.

Et andet udgangspunkt for at vi valgte, at rådgivningen på Gravidchatten skulle være anonym, var det juridiske aspekt. Sikkerheds- og dokumentationskravet bortfalder, når rådgivningen er anonym, og der ikke generes personfølsomme data i forbindelse med samtalerne. Det chatsystem, der benyttes til Gravidchatten, gemmer intet indhold fra samtalerne, og indholdet forsvinder for rådgiver, så snart brugeren logger af.

Rådgiverne
Det er helt centralt, at de fagpersoner, der betjener chatten, har et indgående kendskab til målgruppen og erfaring med rådgivningssamtaler face to face. Fagligheden er vigtigere end et forudgående kendskab til online kommunikation. Rådgivergruppen består af jordemødre, sundhedsplejersker og sygeplejersker fra barselgangen.

Udover rådgiverne har der været en projektleder og en digital konsulent tilknyttet Gravidchat-ten. Den digitale konsulent har bl.a. løbende evalueret chatten gennem brugertilfredshedsmålinger og monitoreret chattens udbredelse og brugerantal gennem værktøjer som Google Analytics.

Målgruppen
Chattens målgruppe er ikke kun sårbare gravide eller kvinder tilknyttet ’Tidlig Indsats’, men alle gravide kvinder eller kvinder, der har født indenfor den sidste måned, og som er bosat i hovedstadsregionen. Dette valg er truffet af flere årsager. Først og fremmest fordi det ville være svært at lave en skudsikker sortering i de kvinder, der anonymt henvender sig på chatten. Der er en tendens til, at brugerne ofte henvender sig med en mindre tung problematik, når tilliden så er skabt i løbet af samtalen, bliver en ny og væsentligt tungere problematik taget op.

En anden årsag til at målgruppen omfatter alle gravide, var ønsket om at kunne bruge chatten til at få indblik i eventuelle problemstillinger, som gravide, der normalt ikke er tilknyttet Tidlig Indsats, slås med. Ved at udvide målgruppen ville vi få mulighed for at afsøge, om der er gravide, der burde opspores til ’Tidlig Indsats’, men ikke bliver det pt.

I begyndelsen henvendte chatten sig kun til kvinder i Nordsjællands Hospitals optageområde, men det viste sig hurtigt, at ca. 40 procent af brugerne kom fra andre kommuner end dem i optageområdet – primært fra hovedstadsregionen. Derfor blev markedsføringen ændret til at omfatte alle kvinder i målgruppen i hele hovedstadsregionen fra april 2014.

Markedsføring af chatten
Et af chattens vilkår var, at en konstant markedsføringsindsats er afgørende for, at chatten når ud til nye brugere, da chattens brugere typisk kun er brugere i den periode, deres graviditet varer.

Der er benyttet flere tiltag, bl.a. flyers i A5-format, der er udleveret til alle kvinder sammen med velkomstbrevet fra hospitalet. Plakater i jordemoderkonsultationerne og en side på informationsskærmene i hospitalets ambulatorier fortæller også om Gravidchatten. Derudover er tilbuddet beskrevet på hospitalet hjemmeside, på sundhed.dk, de deltagende kommuners websites, hos de praktiserende læger og der har været lavet en PR-indsats, som har givet eksponering i medierne.

Den mest effektive markedsføringskanal har dog vist sig at være de Facebook-annoncer, der har kørt gennem det meste af forløbet. Der har været benyttet to annonceformater. En løbende, der gør opmærksom på chatten, og dagsannoncer, der reklamerer for, at chatten er åben. Sidstnævnte er kun synlig i chattens åbningstid. Trafikken til websitet viser tydeligt, at den største kilde er Facebook.

Praksis og resultater
Chatten har været en succes. Den er blevet benyttet af gravide kvinder og nybagte mødre, og møder kvinder der, hvor de er, og udligner med anonymiteten barrierer og social ulighed i forhold til meningsfuld kommunikation. Alle er lige i det anonyme rum.

Siden starten har knapt 1.000 kvinder fået rådgivning og vejledning gennem samtaler på chatten. Emnerne har været mange og mangeartede, og kompleksiteten af samtalerne har været meget forskellig.

Målet for antal samtaler pr. åbningstid var gennemsnitlig 4. Det mål blev hurtigt nået, men antallet af samtaler pr. gang har svinget fra 0-17, hvilket vil sige, at rådgiverne af og til har siddet og ventet uden at have samtaler igennem. Erfaring fra lignende rådgivningschat viser samme mønster.80 procent af samtalerne har handlet om graviditetsrelaterede emner, 18 procent om psykosociale emner som parforhold, relationer, psykisk sårbarhed, bekymring og bolig.

De resterende 1-2 procent har handlet om mor-barn relation, amning, søskendejalousi mm.

Spørgsmålene har været mange og mangeartede (se boks side 15).

En stor gruppe kvinder har klart givet udtryk for, at de har valgt Gravidchatten, fordi de har haft brug for at drøfte problematikker, de ikke har følt sig trygge ved at tale med andre om.

Aldersfordelingen af kvinderne viser, at de hyppigste brugere er kvinder mellem 25 og 34 år. De tegner sig for ca. 40 procent af henvendelserne.

En overraskende erfaring vedrørende målgruppen har været, at ca. 18 procent af brugerne har været helt unge kvinder på 15-17 år, der ofte ikke havde nogen at tale med om deres usikkerheder og bekymringer.

De har typisk haft brug for at tale om usikkerhed ved seksualitet, skræk for ubeskyttet samleje og uønsket graviditet og abort.

Ret tidligt i Gravidchattens levetid fik vi en fornemmelse af, at kvinder med anden etnisk baggrund også var brugere på Gravidchatten. Formodningen bygger på vores erfaringer med kvinder, der under samtalen ønsker at tale om problematikker relateret til religion eller kulturel baggrund. Sproglige barrierer, der af og til har været, understøtter dette.

En anden indikator for, at kvinder med anden etnisk baggrund har vist interesse for Gravidchatten, er data fra ”likes” på Facebook. Der er en stor repræsentation af etniske kvinder, som ”liker” og kommenterer chattens annoncer.

Det har desværre ikke været muligt at finde en etisk forsvarlig, ikke stigmatiserende metode til at dokumentere antallet af brugere med anden kulturel baggrund end dansk.

Gravidchatten har været med til at opspore kvinder, der sidenhen er henvist til ’Tidlig Indsats’. På grund af anonymiteten har det ikke været muligt at opgøre det præcise antal.

Ud over ’Tidlig Indsats’ er der selvfølgelig også kvinder, der i løbet af samtalen er henvist til andre tilbud, typisk praktiserende læge, akut modtagelse for gravide eller egen jordemoder. I sjældnere tilfælde er der blevet henvist til forskellige hjælpeeller støtteorganisationer som Mødrehjælpen eller Etnisk Ung. Chatrådgivning er langsommere end almindelig samtale. De enkelte samtaler kan vare fra 5 minutter til 60 minutter. Men gennemsnitstiden for samtalerne har været ca. 15 minutter. Både bruger og rådgiver skal bruge tid på at svare, det tager tid at udtrykke sig skriftligt. Det nonverbale sprog mangler, og det er derfor vigtigt at kunne læse det, der står mellem linjerne, så man som rådgiver får spurgt ind til kernen i problematikken og det, som brugeren ønsker hjælp til. Det er afgørende for samtalerne, at rådgiverne har en anerkendende indfaldsvinkel til henvendelserne, således at kvinderne oplever, at deres situation bliver taget alvorligt.

Brugertilfredshed
36 procent af brugerne valgte at evaluere samtalen ved at udfylde evalueringsskemaet, når samtalen afsluttes. 78 procent af dem beskriver, at de fik hjælp til at løse deres problematik.

”Mange tak for en god hjælp og vejledning”

”Super tiltag. Gid alle regioner havde sådan et tiltag”

”Jeg havde nok ikke ringet og ”forstyrret” jordemoder og siddet i kø i lang tid. Men det er rigtig rart at have et sted, hvor man kan spørge om mindre ting, som man måske ikke vil forstyrre jordemoder med”

”Det er dejligt at få en mulighed for at skrive, fordi nogen gange man ikke snakker ting i telefon, imens man er på arbejde. Hun var rigtig hjælpsom og jeg er rigtig glad for den mulighed”

Rådgivernes tilbagemeldinger
Rådgivernes oplevelser med at sidde på chatten har været positive. De giver alle udtryk for, at det har været en sjov og udfordrende opgave. Det udfordrende har bestået i, at skulle samtale på skrift, hvor alle andre sanseindtryk har været udelukket af samtalen.

Alle rådgivere har oplevet det meningsfuldt at arbejde med de gravide/kvinderne via chatmediet. Alle har oplevet det som et godt supplement til det etablerede system.

Den største effekt af tværfagligheden har været muligheden for inter-kollegial sparring og så den relation og kendskabet til hinanden, der er opstået blandt rådgiverne. De har fået en ny og mere nuanceret indsigt i hinandens fag, der har haft afsmittende effekt på den generelle arbejdsrelation.

Konklusion
Gravidchatten kan bruges som opsporingsværktøj i forhold til sårbare gravide, men anonymiteten gør det vanskeligt at opgøre, hvor mange det drejer sig om. Konklusionen er, at alle grupper benytter Gravidchatten – også de sårbare og de meget unge. Så den har vist sig både at være opsporende og forebyggende.

I de løbet af de fire år projektperioden har varet, er antallet af gravide kvinder tilknyttet Tidlig Indsats vokset med 50 procent. Den største forklaring på den øgede opsporing ligger i det øgede fokus på målgruppen, som projektet har medført tværfagligt og tværsektorielt.

Perspektivering
Gravidchatten er nedlagt med udgangen af 2016. Projektperioden er udløbet, og der er ikke fundet penge til at føre den videre. Tanken var, at den fremover skulle være en del af en hotlinefunktion for gravide.

I en tid med travlhed og begrænsede ressourcer kan et tilbud som Gravidchatten ikke stå alene. Det er ikke effektivt nok,men helt klart et godt og givtigt medie, både for brugere og professionelle.

Anonym chatrådgivning er oplagt til gravide. Med alle de spørgsmål og bekymrede henvendelser de gravide i dag har til fødestederne, ville det være oplagt at lave en regional eller landsdækkende hotlinefunktion for gravide og nybagte mødre/forældre.

En slags 1813 for gravide og nybagte mødre/forældre.

Erfaringer fra Gravidchatten har vist, at det stort set ingen betydning har, om det er lokale kvinder, man rådgiver. De problematikker der drøftes, er universelle og almene, og kan behandles uafhængigt af sted.

Kilder:
Region Hovedstaden Koncern kommunikation oktober 2011, ”Forundersøgelse til involveringsstrategi”.
Conny Kuhlman og Louise Oksholt: Projektrapport, ’Hånd i hånd – en god start i familien’, januar 2015.
Trine Natasja Sindahl, ’Håndbog i chatrådgivning af børn og unge’, Trygfonden 2011. 

Eksempler på spørgsmål til og problematikker i Gravidchatten

  • Hvor længe skal jeg blive med ved med at have kvalme?
  • Er det normalt at have plukkeveer? Hvor stor er risikoen for, at jeg føder for tidligt?
  • Jeg har GBS, er det rigtigt, at det kan være farligt for barnet?
  • Er det farligt at spise fisk, når man er gravid? Hvad vil det sige at spise varieret kost?
  • Jeg er gravid og går til eksamen, og er meget stresset og drikker Redbull for at få energi. Hvor meget koffeindrik må man drikke, når man er gravid?
  • Jeg er 15 år og bange for, at jeg er gravid, og jeg tør ikke fortælle mine forældre om det.
  • Jeg er gravid, men har ikke lyst til at få et barn nu, hvad skal jeg gøre?
  • Jeg er gravid med tvillinger, og min mor har sagt, hun ikke vil have noget med mig at gøre, fordi jeg igen er sammen med min kæreste, og hun ikke bryder sig om ham.
  • Jeg har været min mand utro og er bange for, at det ikke er ham, der er far til det barn, jeg venter. Jeg var sammen med min mand en uge efter mit sidespring, er sandsynligheden for, at han er far til vores barn så ikke størst?
  • Jeg er gravid og bange for, hvad det betyder for barnet, at jeg ikke spiser noget. Jeg har tidligere haft spiseforstyrrelse, som jeg klarede selv, men syns ikke, jeg har styr på det denne gang.
  • Hvilken betydning har det for fosteret, at jeg ryger?
  • Jeg har en veninde, der ryger hash og er gravid, er det ikke farligt for barnet?