Grafen og virkeligheden

Antallet af jordemødre ansat i regionerne er steget med 63 procent igennem de seneste to årtier. Og det kan både forklares og forsvares siger chefjordemoder, der mener, at der er nok dokumentation for, at forholdene trods flere jordemødre er så trængte, at området bør ses efter.

Det er ikke første gang, at der er fokus på trængte forhold på fødeafdelingerne. Men denne gang er Anette Lund Frederiksen, der er chefjordemoder på Odense Universitetshospital, ekstra bekymret over beretningerne i medierne.

- Det, der bekymrer mig, er, at når brugerne begynder at give så klart udtryk for problemer, så er elastikken ved at være for hårdt spændt, siger chefjordemoderen, der både er chef på fødeafdelingen i Odense og i Svendborg. Annette Lund Frederiksen er desuden formand for Lederkredsen i Jordemoderforeningen.

Også på de fynske fødesteder må jordemødrene jævnligt sende kvinder i fødsel videre til andre fødeafdelinger på grund af travlhed. Beredskabet kan simpelthen ikke holde til de belastninger og peaks, der opstår på en akutafdeling som en fødegang. Og problemerne med at fastholde jordemødrene indenfor det akutte område deler de med andre fødesteder blandt andet i hovedstaden.

- Fakta er, at vi har et fastholdelsesproblem. Vi bliver ved med at ansætte otte-ti af de nyuddannede, når de kommer ud i januar og juni, men de forlader os igen inden fem år, siger hun. Alderssammensætningen er dermed til den unge side, og det kræver meget af de nyuddannede jordemødre.

- Det betyder meget for en arbejdsplads, at man har et godt miks af unge og mere erfarne jordemødre. Hvis gruppen af unge jordemødre er relativ stor, bliver deres læringskurve ekstrem stejl, og de må hurtigt træde ind i den erfarnes rolle, siger chefjordemoderen.

- Det influerer ikke på sikkerheden, men på arbejdsmiljøet og på den tid, de unge jordemødre har til refleksion og restitution undervejs, siger hun.

- Hvis man lytter til jordemødrenes stemme, så handler det om, at fødeområdet er et akut område med store forventninger fra forældrene, til patientsikkerheden og til den bedste faglighed. Og fra ledelsesside er der krav om høj grad af fleksibilitet, siger chefjordemoderen.

”Den sindssyge” graf

Fra at der i år 2000 var godt 1.000 jordemødre ansat i amterne, er der i dag ca. 1.650 regionalt ansatte jordemødre beregnet på fuldtidsstillinger. Antallet af fødsler har kørt lidt op og ned i perioden og lå i 2000 på ca. 64.000 årlige fødsler, mens det i 2020 var på ca. 62.000.

Chefjordemoderen har været leder på først fødeafdelingen i Svendborg og siden også på Odense Universitetshospital, og hun har gentagne gange måttet forklare ”den sindssyge graf”, der sætter det øgede antal jordemødre op mod et stabilt antal fødsler. Altså færre fødsler pr jordemoder.

Anette Lund Frederiksen kender til en virkelighed, som forklarer udviklingen på en anden måde. I store dele af Danmark blandt andet på Fyn og i det sønderjyske var der i en årrække stor mangel på jordemødre. Det fik politikerne til at beslutte at oprette en jordemoderuddannelse i Esbjerg i 2005. Alene på de to første hold, der blev færdige i 2009 og 2010 på det vestjyske uddannelsessted, var der i alt 92 nyuddannede jordemødre, der hurtigt blev suget op af arbejdspladser med vakante stillinger.

- Vi brugte tidligere tocifrede millionbeløb på vikarer fra private vikarbureauer i årene op til, at der begyndte at komme flere nyuddannede jordemødre ud. Og udgifterne til vikarer gik af driftsbudgettet. Så da vi kunne ansætte jordemødre, steg tallet over antal jordemødre markant i tabellerne. Men vi brugte så ikke vikarer mere, forklarer Anette Fredriksen. Og vi ventede med længsel på, at der begyndte at blive en mulighed for at ansætte jordemødrene i det brede kompetencefelt, for dermed at kunne få større fleksibilitet, og samtidig med den større fleksibilitet skabte vi også et økonomisk råderum, da jordemødrene med deres kompetencer kunne løse opgaver, der tidligere var løst af andre faggrupper.

Chefjordemoderen forklarer og dokumenterer gerne udviklingen i antal jordemødre gennem årene, men hun synes, at data fra nutidens fødsler er dokumentation nok.

- Vi behøver altså ikke bevise mere omkring situationen på vores fødegange end, at vi har brug for at viderevisitere kvinder i fødsel, når vi peaker med fødsler, at vi har flaskehalsproblemer på afsnittet, hvor vi sætter fødsler i gang, at vi har flere sygemeldinger end før og at vi har et stort flow af personale – altså et problem med at fastholde jordemødrene, siger Anette Lund Frederiksen.

- Vi må stole på, hvad der bliver sagt fra både jordemødre og kvinder, siger hun.

Det, der kan bekymre mig, er, at når brugerne begynder at give så klart udtryk for problemer, så er elastikken for hårdt spændt, siger chefjordemoder Anette Lund Frederiksen.