Som nyuddannet er man bekymret for, om man kan gøre det godt nok. Om man er kompetent nok og handler rigtigt, eller om man overser noget.
Sådan lyder det fra Nanna Sang Gerner Grønbæk, der dimitterede i januar og 1. februar fik job på Hvidovre Hospital. Hun er uddannet på Metropol og var også elev på Hvidovre Hospital. Cecilie Bundgaard, der blev ansat samtidig, gik på UCN i Aalborg og var elev på Skejby Sygehus. Hendes nervøsitet gik umiddelbart på, om tempoet på en fødeafdeling i hovedstadsområdet var for højt.
– I medierne hører man jo, at det er vildt og voldsomt, og som nyuddannet ved man, at man er lidt langsommere. Der er også ting, man har brug for at spørge om, og det var jeg bekymret for, om der var rum til, hvis der var så travlt, siger hun.
Det nye mentor- og kompetenceprogram overbeviste hende imidlertid om, at fødeafdelingen på Hvidovre Hospital alligevel var det rigtige sted at søge.
– I store private virksomheder har man længe haft introduktionsprogrammer med samtaler og evaluering, så det er da på tide, at vi som nyuddannede jordemødre også får det tilbud. Jeg tror også det er nødvendigt for at give os en god start og holde os fast i faget, siger hun.
Cecilie Bundgaard oplever, at hun er blevet rigtig godt modtaget på fødeafdelingen.
– Jeg har helt sikkert oplevet travle vagter, men grundlæggende er der en god kollegial stemning. I vagterne er de mere erfarne gode til at prikke os på skulderen og spørge, om vi har husket at spise og gå på toilettet, og der er også fokus på, at vi som nyuddannede ikke skal stå med en fødende med svær svangerskabsforgiftning eller med to forløb på én gang, siger hun.
Foreløbig er hun særligt glad for samtalerummene, hvor det bliver italesat, at det er helt normalt og også OK at være usikker.
– Første gang tog vi en runde om, hvad der rørte sig i den enkelte og bagefter en fælles snak, hvor det var fedt at høre, at man ikke stod alene med sine oplevelser og følelser, siger hun.
Kurset i suturering en måned efter ansættelsen fremhæver hun også som et plus, fordi mange i deres elevtid kun har syet ganske få gange, og generelt oplever hun, at der er stor opmærksomhed på at styrke den enkelte de steder, hvor det måske halter lidt.
– Der bliver taget hånd om én, så man kan få lidt ekstra hjælp af sin mentor eller den nærmeste leder i forhold til kompetenceudvikling, siger hun.
Cecilie Bundgaard har valgt at blive boende i Århus, hvor hun har en ejerlej- lighed, men klarer sig med et værelse i København og et vagtskema, der tager hensyn til, at hun pendler.
Mentorer meget synlige
Selv om Nanna Sang Gerner Grønbæk under sin uddannelse var elev på samme fødeafdeling, oplever også hun at have gavn af programmet.
– Jeg har ikke været i klinikken siden før sommerferien sidste år, og der er stadig mange ting, jeg ikke kender og ikke har prøvet før, siger hun.
Som nyuddannet sætter hun pris på at have en mentor, som hun kan tale fortroligt med i enrum og peger i den forbindelse på, at både Henriette Mølholm og Henriette Hintz, der varetager mentorfunktionen, fra starten har været meget synlige i afdelingen.
– Når man allerede kender dem lidt, får man hurtigere et tillidsforhold, og hvis jeg senere har behov for at drøfte noget lidt mere personligt, vil jeg nok vælge at gå til mentoren i stedet for til den nærmeste leder, siger hun.
At det nye program er en kuvøse, der fastholder hende i elevrollen og forhindrer, at hun springer ud som “rigtig” jordemoder, afviser hun blankt.
– Sådan er det i den grad ikke. På min allerførste vagt var jeg føl, men allerede næste dag havde jeg vagt alene. Jeg blev bare kastet ud i det, men med mulighed for al den hjælp, jeg havde brug for, siger hun.