Da den canadiske fødselslæge Mary Hannah offentliggjorde sin undersøgelse ”Term Breech Trial” i starten af dette årtusinde, var der især én fagperson herhjemme, der kritiserede både undersøgelsen og tolkningen af den, og det var obstetrisk overlæge Henrik Nyholm fra Glostrup.
Dengang fastslog han i en artikel her i tidsskriftet, at ”ingen er i tvivl om, at en underkropfødsel er lidt farligere for barnet end en normal fødsel. Men at risikoen skulle være så meget forøget, at det berettiger til, at alle skal have sectio, det er slet ikke dokumenteret.”
– Der er ikke sket noget videre holdningsmæssigt siden da, siger han i dag. – Ikke så få kolleger synes det samme som jeg, men mange toneangivende afdelinger har valgt at følge Hannah, hvilket jeg finder svært utilfredsstillende.
– Der findes intet fortilfælde, hvor et enkelt videnskabeligt arbejde er blevet lagt til grund for så radikal en ændring af praksis, som med Hannah, tilføjer Nyholm, der fortsat er af den overbevisning, at den canadiske rapport var ”en kærkommen undskyldning for at slippe for at beskæftige sig med problemerne ved en underkropfødsel.”
Ekspertisen på vej væk
Henrik Nyholm opgjorde i 2003, at 18 ud 29 af landets fødeafdelinger var gået over til rutinemæssig anbefaling af planlagt kejsersnit til alle kvinder med barn i underkropstilling. Det svarede til en tredobling i forhold til 1999 — altså før Hannahs rapport.
– Jeg kender ingen nyere tal, men jeg ved, at der i hvert fald ikke er blevet færre afdelinger, der anbefaler kejsersnit, siger Henrik Nyholm.
Han erkender, at der i dag er så få afdelinger, der lader kvinder føde UK – børn vaginalt, at manglen på rutine hos jordemødre og fødselslæger er blevet lige præcis det åbenbare problem, som han forudså i 2003.
Kom ud til os
Derfor er Henrik Nyholm også begyndt at lege med tanken om at foreslå de vaginale UK -fødsler centraliseret. For dog at bevare en vis grad af ekspertise og dermed fortsat kunne garantere tilstedeværelsen af erfarne fødselshjælpere.
– Det forestiller jeg mig helt seriøst. Underkropfødslerne kunne godt være en centraliseret funktion i den nye region, siger han, og oplyser, at der sidste år faktisk blev henvist adskillige kvinder til Amtssygehuset i Glostrup, fordi de ønskede at føde vaginalt, og fordi enten jordemoder eller fødselslæge på deres eget hospital vidste, at det kunne de komme til på Glostrup.
– Vi har haft henvisninger både fra Frederiksberg, Rigshospitalet, Næstved og Slagelse, opremser Henrik Nyholm, der synes, det vil være urimeligt grænsende til det uetiske, hvis man ikke giver kvinderne en valgmulighed.
Kun 20 sidste år
Trods de udefrakommende kunder i butikken, var antallet af vaginale UK -fødsler på Amtssygehuset i Glostrup meget lille i 2006 set i forhold til det samlede fødselstal på 2.209.
– Vi havde 76 UK -graviditeter, hvoraf cirka halvdelen valgte at føde vaginalt, og af disse var der igen kun lidt over halvdelen, der gennemførte fødslen. Resten endte med et akut kejsersnit, oplyser Henrik Nyholm.
På Glostrup foregår informationen af de gravide fortsat mundtligt, men der er en lille folder undervejs, hvor man i fred og ro kan læse om fordele og ulemper ved henholdsvis vaginal fødsel og planlagt kejsersnit.
– Her lægger vi vægt på at forklare, at hvis man vælger at føde naturligt, kræver vi, at fødslen går lige efter en snor, så der er altså en relativ stor risiko for, at det ender som akut sectio, siger Henrik Nyholm.
Børnene er lige gode
Han hæfter sig i øvrigt ved dr. Hannahs knapt så omtalte to års follow-up-studie, der fastslår, at der for UK -børnene ikke kan påvises nogen forskel, hvad angår antallet af neurologiske skader og andre alvorlige mén, hvad enten de er født naturligt eller forløst ved kejsersnit.
– For mig at se betyder det jo, at hendes oprindelige studie falder til jorden, påpeger Henrik Nyholm, hvis hovedanke mod Hannahs første undersøgelse var, at hun helt overså de potentielt alvorlige komplikationer ved efterfølgende fødsler, som et kejsersnit påfører kvinderne.