Genskab nærkontakten

Man kommer let til at føle sig overflødig som jordemoder, når epiduralblokaden er anlagt og den fødende fx giver sig til at læse ugeblade og spille kort med sin partner. Den oplevelse var der flere, der delte på temamødet på OUH om ’Jordemoderen og epiduralblokaden.’ Men ofte har den fødende brug for, at jordemoderen er der, selvom betingelserne for samarbejde mellem kvinden og jordemodern har ændret sig.

Anæstesilægen har været der, epiduralblokaden er lagt, og i takt med at ve-smerterne dæmpes, bliver den fødende mere og mere afslappet og udadvendt, til tider nærmest euforisk.

– Det er her, nogle kvinder begynder at fortælle vitser og fri til anæstesilægen, siger oplægsholder, Mette Busk, cand.san i jordemodervidenskab og forsknings- og udviklingsassistent i Jordemoderforeningen.

Skal man tage efter de udsagn, der kom frem på det faglige temamøde i Odense om jordemoderens rolle i forbindelse med epiduralblokader, er det også her, man kan komme til at føle sig overflødig som jordemoder.

– Der er ikke behov for, at man er helt så fysisk nærværende. Man masserer ikke kvinden over lænden mere, og man giver hende ikke vand eller stryger hende over  panden med en våd klud. Så kan man godt tænke, at nu kan hun klare sig selv; nu går jeg ud og skriver journaler, som en af mødedeltagerne forklarede.

En anden fortalte, at hun indimellem oplever det, som om hendes tilstedeværelse bliver en belastning, når epiduralblokaden har befriet kvinden for smerter.

– Nogle par synes, det er møgirriterende, at man sidder der, mens de spiller kort, eller hvad de nu gør. Derfor spørger jeg gerne, om de har brug for, at jeg er der. Jeg forklarer også, at det er vigtigt, at vi får snakket det videre forløb igennem, men at de ikke skal føle, at jeg overvåger dem. Hvis de gør det, går jeg hellere ud.   


Anerkend, spørg og lyt 
Mette Busk fortæller, at hun har mødt lignende udsagn mange steder på Jorde moderforeningens faglige forårsturné, hun har stået for i samarbejde med forsknings- og udviklingskonsulent Anne-Mette Schroll og klinisk jordemodersupervisor Kit Dynnes Hansen.

– Følelsen af overflødighed går igen. Når smerterne er væk, forsvinder den nære, fysiske kontakt, som ofte opstår imellem jordemoderen og den fødende, og relationen bliver en anden, siger hun.

I den situation er det vigtigt, at jordemoderen arbejder bevidst på at genskabe nærkontakten på de nye præmisser, hvor smertehåndteringen ikke længere er et omdrejningspunkt.

– Samtalen bliver tit vigtig for kvinden igen, når hun kommer ud af sin smertebobbel og får sin blufærdighed og sit normale selvbillede tilbage, og her er det en jordemoderopgave at hjælpe hende til rette  i den nye situation, fortsætter Mette Busk.

Det indebærer som det måske allervigtigste, at man anerkender kvindens valg af epiduralblokaden, spørger ind til, hvad hun tænker om den og måske gennemgår håndteringen af mulige bivirkninger og fødslens videre forløb endnu engang.

– I den fase skal man nok i højere grad lægge ører til end hænder for at få genskabt nærkontakten, og det er vigtigt, at kvinden kan mærke dig i det. Din anerkendelse af hendes valg betyder noget, og du skal være bevidst om, at anerkendelse ikke er det samme som ros og rygklapperi, understreger Mette Busk.

En langtidsinvestering 
Særligt i forhold til de kvinder, der opfatter epiduralblokaden som et nederlag, kan  den fortsatte kontakt til jordemoderen gøre en forskel. Men også den ubekymrede type, der tager imod blokaden med kyshånd, kan – måske uden helt at vide det selv – have gavn af en kontinuerlig, nær jordemoderkontakt.

– Alle studier peger på, at kvinderne er tilfredse med den smertelindring, de opnår ved epiduralblokade, men ser man på det i et længere tidsperspektiv, øger epiduralblokaden sandsynligheden for, at kvinder rapporterer om en mindre positiv fødselsoplevelse, forklarer Mette Busk og henviser til Rikke Damkjær Maimburgs studie, ’Women’s experience of childbirth – A five year follow-up of the randomised controlled trial “Ready for Child Trial.’

Årsagssammenhængen er desværre ikke undersøgt endnu.

– Men vi kan se, at epiduralblokader generelt er associeret med en mindre positiv fødselsoplevelse, når kvinderne bliver spurgt fem år efter fødslen. Det tyder på, at vi som jordemødre måske skal overveje at gøre noget anderledes end hidtil, siger Mette Busk, der er glad for den refleksion og debat, der opstod om emnet på temadagene overalt i landet.

Og som en af mødedeltagerne i Odense, en erfaren jordemoder fra Kolding, rundede af med at sige:

– Der er ikke noget af alt det, der er blevet lagt frem i dag, der peger på, at der er brug for mindre jordemoderomsorg efter en epiduralblokade. Derimod er der meget, der tyder på, at vores accept og støtte til kvinden i hendes valg, er vigtigt

Jordemoderforeningen var i år på faglig turne for fjerde gang med oplæg og debat, denne gang om epiduralblokaden og jordemoderens rolle. 22 fødesteder blev besøgt fra februar til udgangen af maj, hvor i alt 460 jordemødre har deltaget. På Odense Universitetshospital var Mette Busk oplægsholder og ordstyrer for omkring 40 fremmødte, der havde meget på hjerte.