Fra Svendborg til Thisted

Kvinder får færre problemer med amningen og ammer længere, når den information, de modtager, er opdateret. Fra 1992 til 2008 har Videncenter for Amning indsamlet og formidlet viden om amning til sundhedspersonale. Det er usikkert, hvordan det spædbarnsvenlige initiativ føres videre efter lukning af centeret.

Historien starter, da Svendborg Sygehus bliver godkendt som spædbarnsvenligt i november 1992, som det første i Danmark – og den slutter 16 år senere med reevalueringen af Sygehus Thy-Mors Thisted i december 2008.

I perioden 1992-2000 stiger antallet af kvinder, som fortsat ammer fuldt, når barnet er 4 måneder, fra 50 til 60 procent. Data fra et kvalitetsudviklingsprojekt om amning i sundhedsplejen 2003-2004 viser en stigning fra 15 til 30 procent i antallet, som fortsat ammer fuldt, når barnet er omkring 6 måneder. Og i perioden 2002-2007 er der registreret et fald i antallet af danske kvinder, som har problemer med amningen de første dage efter fødslen. Sår og revner falder fra 41 til 35 procent – og brystspænding falder fra 53 til 45 procent.

Et tværfagligt samarbejde

Videncenter for Amning bliver etableret i november 1992 for at koordinere aktiviteter i forbindelse med Det Spædbarnsvenlige Initiativ – og for at gøre ny viden tilgængelig for sundhedspersonale. Målet er, at spædbørnsfamilier skal have den støtte og information, de har brug for, uanset om barnet bliver ammet eller ej.

Det betyder, at omsorgen fra sundhedspersonalet skal tage udgangspunkt i den enkelte families aktuelle situation – og samtidig være i overensstemmelse med den nyeste dokumenterede viden. Sundhedspersonalets vigtigste opgave er at stille information til rådighed for forældrene, så de kan træffe de valg, som er rigtige for dem – og at støtte dem i at gennemføre de valg, de træffer. Det gælder både før, under og efter fødslen.

De første år er Videncenter for Amnings virksomhed baseret på frivillig arbejdskraft. Udgangspunktet for virksomheden er imidlertid et målrettet og velfungerende samarbejde mellem sundhedsfaglige organisationer og sundhedsmyndigheder. Og i 1995 modtager Videncenter for Amning tilsagn om driftsstøtte fra Indenrigs- og sundhedsministeriet via Sundhedsstyrelsen.

I løbet af de næste år kommer Videncenter for Amning til at fungere som nationalt center for indsamling og formidling af viden om amning. En evaluering i 2003 viser, at mindst 3 ud af 4 fødesteder i Danmark vurderer, at Videncenter for Amning har stor betydning for udviklingen af kvaliteten i omsorgen for gravide, fødende og ammende kvinder. Det kommer derfor som en overraskelse for mange, da Sundhedsstyrelsen i december 2006 meddeler, at støtten vil ophøre i løbet af 2008.

I Danmark er Det Spædbarnsvenlige Initiativ udviklet til et effektivt tværfagligt kvalitetsudviklingsprogram, som kontinuerligt videreudvikles via et internationalt netværk. Initiativet er udvidet, så det også omfatter præmature børn – og en udvidelse til sundhedsplejen betyder, at programmet samtidig kan bidrage til, at familierne oplever sammenhæng i forløbet, fra tidligt i graviditeten til barnet er mindst ½ år. Initiativet bliver introduceret i Danmark, da Sundhedsstyrelsen udgiver den første udgave af ”Vellykket Amning” i slutningen af 1991. Næsten alle danske fødesteder viser interesse for Det Spædbarnsvenlige Initiativ. Og i 2008 foregår knap 30 procent af fødslerne på et spædbarnsvenligt sygehus.

Fra 1992 til 2008 er der i alt 20 fødesteder, som opnår status som spædbarnsvenligt sygehus. I samme periode reduceres antallet af fødesteder i Danmark imidlertid fra 54 til 29 pga. omstruktureringer i sygehusvæsnet. Der er derfor nu 12 fødesteder, som er godkendt som spædbarnsvenlige. 2 ud af 8 i Region Hovedstaden, ingen af de 5 i Region Sjælland, 4 ud af 6 i Region Syddanmark, 5 af de 7 i Region Midtjylland og 1 ud af 3 i Region Nordjylland.

Landsdækkende undersøgelser, som er gennemført på danske fødesteder i 2002 og 2007, viser, at informationen er mere opdateret på de fødesteder, som er godkendt som spædbarnsvenlige. Der er fx flere, der bliver opmuntret til at være sammen med barnet hele tiden lige fra starten, have hud-mod-hud kontakt og ligge ned og amme. Flere bliver opmuntret til at lære at malke ud med hænderne, at bruge et lille bæger eller en ske frem for en sutteflaske og at vente med at give barnet narresut, indtil amningen fungerer. Og flere bliver opmuntret til at tro på, at de kan amme deres barn.

Undersøgelserne viser imidlertid også, at forskellen på en række områder er blevet mindre – og det samlede resultat er generelt bedre i 2007. Det gælder især forberedelsen af de gravide, samt brugen af narresut, pasning af barnet og anvendelse af tilskud.Denne ændring kan skyldes, at ønsket om at præsentere amning som et informeret valg er blevet større – og at modstanden mod forandringer er blevet mindre.

Dokumentation
Videncenter for Amnings aktiviteter var først og fremmest et tilbud til sundhedspersonale, som ønsker, at forældre skal have en god oplevelse med amningen. Aktiviteterne har bl.a. omfattet tilrettelæggelse af tværfaglige temadage, kurser og konferencer, artikler i fagtidsskrifter og spædbørnsmagasiner, nyhedsbreve/nyhedsmails, pressemeddelelser og debatindlæg, produktion af videoer – og udvikling af hjemmeside.

Den første temadag bliver gennemført i 1993. Siden har de fleste fødesteder afholdt temadage, hvor alt personale, som har kontakt med kommende forældre og spædbørnsfamilier, har haft mulighed for at få adgang til den nyeste viden. En evaluering, som viser, at tværfaglige temadage om amning kan bidrage til at udvikle kvaliteten i svangreomsorgen, udløser i 2000 en pris fra Dansk Selskab for Kvalitetsudvikling i Sundhedssektoren (DSKS).

Pressen modtager løbende meddelelser fra Videncenter for Amning – og når der bliver sat spørgsmålstegn ved modermælkens kvalitet, ved kvinders evne til at amme, ved retten til at amme offentligt eller ved den officielle danske ammepolitik, så deltager Videncenteret i debatten i dagspressen.

Videncenter for Amning har desuden distribueret udvalgte videoer til jordemodercentre, fødeafdelinger, barselafsnit, sundhedsplejersker og uddannelsessteder. ”Amningens ABC” (Gyldendal Undervisning) bliver sendt ud i 1996, ”At malke med hånden. At drikke af kop” (Videncenter for Amning) bliver sendt ud i 1999, og ”Mænd om modermælk” (Videncenter for Amning), hvor en stribe mænd fortæller, hvad de mener om modermælk, om amning og om bryster, bliver sendt ud i 2001.

I 1997-1999 tager Videncenter for Amning initiativ til en ekstra indsats i Den Internationale Ammeuge, som er en årligt tilbagevendende begivenhed, der fejres over hele verden. I den forbindelse bliver aktiviteterne udvidet med pjecer, postkort og plakater, bogmærker, balloner, bagrudestreamere og brasiliansk mimeteater, tegnekonkurrencer, t-shirts og TV spots og lækre konditorkager.

I ammeugen 1999 udgiver Videncenter for Amning desuden en avis, ”Mælkevejen”, som blandt andet handler om forandringsprocesser. Jordemoderforeningens daværende formand, Merete Larsen, siger i en snak om faglighed og følelser: ”Den psykologiske del er vigtig at have med, når man vil ændre på forholdene. Man kan ikke forvente, at folk siger ja til noget nyt, første gang de hører om det.”

Siden starten på den spædbarnsvenlige historie har amning været genstand for omfattende forskning. Det betyder, at den viden, som er tilgængelig, vokser støt – og at der derfor hele tiden er et potentiale for udvikling af praksis. Den nye viden, som er beskrevet i ”Amning – en håndbog for sundhedspersonale” (Sundhedsstyrelsen 2008), handler bl.a. om brystets anatomi og barnets vækst, om forberedelse til amning, om hud-mod-hud kontakt og om risikoen ved narresut, suttebrik og flaske.
Hjemmesiden www.videncenterforamning.dk bliver åbnet i 2001 for at sortere i strømmen af information og vise vej til informationskilder (bøger, pjecer, videoer, artikler og hjemmesider), som er i overensstemmelse med den nyeste viden og med Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende spædbarnets ernæring. Hjemmesiden er indtil juli 2008 blevet opdateret med ny viden et par gange om året.

Den danske kvalitetsmodel
Studier har vist, at Det Spædbarnsvenlige Initiativ kan bidrage til, at flere kvinder får amningen til at fungere. En database fra Statens Institut for Folkesundhed beskriver Det Spædbarnsvenlige Initiativ som en både sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats. Initiativet er et vigtigt element i en global strategi for ernæring af spæd- og småbørn. Og en europæisk handleplan for amning anbefaler, at Det Spædbarnsvenlige Initiativ indarbejdes i en overordnet akkreditering af fødselstilbuddet.

Det Spædbarnsvenlige Initiativ omfatter både selvevaluering, ekstern evaluering,intern registrering og erfaringsudveksling – og følger således grundelementerne i Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Det vil derfor være den bedste løsning, hvis Det Spædbarnsvenlige Initiativ bliver indarbejdet i Den Danske Kvalitetsmodel.

Kvalitetschefen for IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet), som står for udviklingen af DDKM, har tilkendegivet, at det vil være naturligt at inddrage standarderne i Det Spædbarnsvenlige Initiativ som en faglig kilde til udvikling af næste generation af modellen, men påpeger, at evalueringen skal kunne gennemføres af surveyors uden specialistviden om amning. Den endelige beslutning ligger imidlertid hos bestyrelsen for IKAS.

Et veletableret netværk
En fortsat udvikling af kvaliteten på de spædbarnsvenlige sygehuse har siden 2001 været sikret gennem interne registreringer af en række udvalgte data hvert år i maj, eksterne reevalueringer hvert 3. år – og et årligt stormøde, hvor jordemødre og sygeplejersker har udvekslet erfaringer og hentet inspiration.

Stormødet, som indtil 2007 blev arrangeret af Videncenter for Amning, har givet de spædbarnsvenlige sygehuse og kommuner en enestående mulighed for at etablere et netværk, som kan bruges til at drøfte de udfordringer, der følger, når ny viden skal omsættes i praksis, og forandringerne skal fastholdes. Fødesteder og kommuner har derfor valgt at fortsætte med at holde netværksmøder en gang om året. Antallet af deltagere er begrænset til 2-3 repræsentanter fra hvert fødested/kommune, og det anbefales, at repræsentationen er tværfaglig. Fødestederne skiftes til at stå for den praktiske del af arrangementet, og udgifterne dækkes ved deltagerbetaling.

De spædbarnsvenlige fødesteder har også valgt at fortsætte den interne registrering af udvalgte data en måned hvert år. Resultatet samles i en fælles oversigt til internt brug på fødestederne. Oversigten viser, hvor de enkelte steder har særlige styrker og svagheder og kan derfor bidrage til at afklare, hvordan fødestederne kan støtte hinanden.

Endelig er der indledt forhandlinger med kolleger i Norge for at sikre, at de sygehuse, som er godkendt, kan opretholde deres status som spædbarnsvenlige. Løsningen kunne være en model, hvor indsamling af data til reevalueringer ligesom hidtil varetages af danske assessorer, mens det er ”Nasjonalt kompetansesenter for amming”, som træffer afgørelsen. På et tidspunkt vil det måske være muligt at udvide aftalen, så evalueringer af nye fødesteder kan gennemføres efter samme model.

Spædbarnsvenlige Sygehuse:

  • 1992 Svendborg
  • 1996 Kalundborg (lukket 2002)
  • 1997 Farsø (lukket 1998)
  • 1998 Esbjerg,Grindsted (lukket 2003),Herlev, Odder (lukket 2003) og Sønderborg
  • 1999 Frederikshavn (lukket 2002) og Lemvig (lukket 2003)
  • 2000 Holstebro og Skive (lukket 2002)
  • 2001 Horsens, Ringkøbing (lukket 2004) og Viborg
  • 2002 Haderslev
  • 2003 Thisted
  • 2004 Bornholm
  • 2006 Silkeborg
  • 2007 Randers


Spædbarnsvenlige Kommuner:

2004 Brøndby og Norddjurs