Det måske vigtigste resultat ved forårets omfattende strejke på sundhedsområdet var nedsættelsen af en lønkommission.
Den politiske erkendelse af behovet for en uvildig undersøgelse af lønstrukturen er et nødvendigt skridt i retning af indsnævring af løngabet mellem de kvindedominerede grupper på det offentlige område og det private arbejdsmarked. Det endelige mål – ligeløn – når vi først, når og hvis politikerne i Folketinget tager deres ansvar alvorligt på baggrund af lønkommissionens resultater, er Jordemoderforeningens formand, Lillian Bondo og næstformand, Kit Dynnes Hansen, enige om.
Men det betyder ikke, at foreningens arbejde for en bedre aflønning af jordemødre er sat på stand by, mens kommissionen arbejder. Fremover sætter foreningen fokus på udvikling af jordemoderprofessionen. Strategien, der blev vedtaget på foreningens kongres i slutningen af november, handler om at styrke faget og sikre jordemødrene mulighed for at udnytte deres kompetencer. Og en styrket profession kan bedre sætte sine krav igennem. Det, jordemødre kan tilbyde Danmark, er allerede værdifuldt, og den udvikling vil Jordemoderforeningen fortsætte.
Fra specialist til generalist
Undervejs i processen skal der gøres op med flere ting – blandt andet opfattelsen af, at jordemødre fra den dag, de er færdiguddannede, er specialister på hele det reproduktive område, som professionen dækker.
– Vi er ikke specialister på hele feltet, men generalister på et område, der har udviklet sig kolossalt meget og i mange retninger, siger Lillian Bondo.
– Og netop derfor skal vi gøre op med myten om, at vi alle kan det hele. I dag er viden på de forskellige områder så omfattende, at vi ikke længere kan være eksperter på det hele. Det er en vigtig erkendelse, vi må gøre os, supplerer Kit Dynnes Hansen.
Den voksende mængde af viden og behandlingsmuligheder gør en differentiering inden for faget nødvendig, forudser formand og næstformand. Det bør blandt andet resultere i formaliserede specialistuddannelser for eksempel inden for scanning og fertilitetsbehandling.Der er desuden behov for målrettet kompetenceudvikling inden for områder som amning, scanning af sphincter, omsorg for gemellimødre, etniske kvinders forskelligartede behov osv.
Omvendt lønstrategi
Differentieringen er en af løftestængerne i arbejdet for bedre aflønning.
– Vi ser et øget fokus fra samfundets side på den individuelle løsning af opgaver. Personlige, individuelle kompetencer lønnes bedre end brede kompetencer, som mange har. Vi vil derfor kombinere det samfundsmæssige krav om øget specialisering og kvalitet med muligheden for at løfte grupper af jordemødre med særlige kompetencer, siger Lillian Bondo.
Formanden lægger dermed op til endnu et brud med en udbredt vanetænkning blandt jordemødre. Siden starten af 70’erne, hvor jordemødrene overgik til offentlig ansættelse, er deres løn blevet løftet nedefra.
– Foreningens lønstrategi gik i mange år ud på at løfte de lavest lønnede med solidaritetsprincippet som det bærende. Jeg er ikke uenig i, at vi skal være solidariske med hinanden, jeg tror blot, at der er flere måder at være det på. For eksempel er vores karrieremuligheder begrænsede. Hvis vi arbejder for at løfte alle de steder, hvor vi kan beskrive særlig kompetence – også inden for det, som vi meget bredt kalder basisarbejdet – så tror jeg, at vi samlet set vil få en bedre aflønning. Jeg mener, at vi skal udvikle en karrieretrappe, hvor der er flere niveauer af opgaveløsning, siger Lillian Bondo.
Jordemoderforeningen som samlingspunkt
Jordemoderforeningen vil være en nødvendighed for alle jordemødre om ti år, forudser formandskabet. Den markante forudsigelse bygger på en kombination af jordemødres stærke fagidentitet og den udvikling, der sker på området.
– Vi har altid defineret os selv i forhold til faget. Det vil blive endnu mere udtalt fremover, hvor det vil være mere korrekt at tale om en profession, idet vi selv dækker alle vigtige funktioner på vores virksomhedsområde: Uddannelse, forskning, udvikling, ledelse og så videre foruden selvfølgelig kernefunktionerne. Jordemoderforeningen får en central rolle i arbejdet med fortsat at udvikle og definere, hvad der ligger i jordemoderprofessionen. For eksempel skal vi fastholde den selvstændige jordemoderfaglige ledelse, og det skal være foreningen, der går forrest i arbejdet for kvalitetssikring af de ydelser, som jordemødre leverer. Jeg forudser, at Jordemoderforeningen som professionsforening bliver det faglige ståsted og stedet, hvor man danner netværk. Det bliver et uomgængeligt forum, hvis man vil være en del af fagets udvikling, forudser Lillian Bondo.
Kit Dynnes Hansen mener også, at professionsforeningen vil få en central rolle i kvalitetsudviklingen.
– Det er vigtigt, at den jordemoderfaglige aktivitet er underlagt kvalitetskontrol, og det behov øges i takt med, at flere jordemødre arbejder uden for det offentlige sundhedsvæsen. Det lægger op til, at den enkelte jordemoder aktivt forholder sig til kvalitetssikring, siger Kit Dynnes Hansen, der stiller spørgsmålstegn ved den livslange autorisation, som jordemødre får i dag.
– Den livslange autorisation passer godt til den offentlige ansættelse, men vi skal overveje et andet system nu, hvor der er flere måder at udøve faget på og flere former for ansættelse. Et sådant system skal først og fremmest sikre jordemødre mulighed for, at de kan holde deres uddannelse ved lige, altså sikre dem mulighed for efteruddannelse. Det er jo primært muligheden for at kunne holde sig ajour fagligt, der øger kvalitet og sikkerhed i sundhedsvæsnet, siger Kit Dynnes Hansen.
– Det er ikke nok, som cirkulæret fastslår nu, at vi er forpligtet til at holde vores viden ajour, tilføjer Lillian Bondo.
Hvor kommer overenskomsten fra?
Store dele af fagbevægelsen oplever vigende medlemstilgang. Det gælder også Jordemoderforeningen, der i andet halvår af 2008 havde flere udmeldelser end forventet.
Kontingentet hører til i den dyre ende sammenlignet med andre faglige organisationer, men det er ikke hele forklaringen på, at flere vælger at stå uden for foreningen.
– Ja, det er dyrt at være en lille organisation, og det kan ses på kontingentet. Til gengæld er der kort vej fra det enkelte medlem til formandskabet i Jordemoderforeningen.Men vi ved godt, at det ikke længere er en fuldstændig selvfølgelighed at være tilknyttet fagbevægelsen, siger Lillian Bondo.
– Og ja, der er jordemødre, der ikke synes, at de skal være medlem af foreningen – de vælger at stå uden for fællesskabet. Det er selvfølgelig noget, vi og hovedbestyrelsen tager alvorligt, og som vi vil analysere årsagerne til. Leverer vi ikke den rigtige vare? Er vi ikke gode nok til at fortælle om de fremskridt, vi faktisk gør på forhandlingsområdet og på andre områder? Jordemoderforeningen forhandler og indgår overenskomsten. Hvis vi ikke havde overenskomst, ville vi bevæge os ind i et tågeområde med en lemfældig indplacering af jordemødre efter hovedarbejdsgivernes forgodtbefindende. Efter inspiration fra en af de store faglige organisationer vil jeg sige, at nattevagterne kommer af sig selv, men det gør pensionsbetalingen af ulempeydelser ikke. Inddragelse af fridøgn kommer også af sig selv, men det gør betalingen af inddragelsen bestemt ikke. Jordemoderforeningen gør en forskel i forhandlingerne – resultaterne kommer ikke af sig selv, siger Lillian Bondo.
Tillidsmandssystemet er også værd at fremhæve, mener Kit Dynnes Hansen.
– Jordemoderforeningen er gennem reglerne om tillidsrepræsentantbeskyttelse og om samarbejdet med arbejdsgiver med til at sørge for, at der findes et talerør mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Også de regler er vi som forening med til at forhandle og forny, siger næstformanden. Tillidsrepræsentanten er Jordemoderforeningens tilstedeværelse på hver eneste arbejdsplads, siger næstformanden.
Hvad vil medlemmerne?
Jordemoderforeningens formand og næstformand inviterer i januar og februar til medlemsmøder rundt om i landet. Dagsordenen på møderne er enkel.
– Vi vil ud og høre, hvad jordemødrene forventer sig af deres arbejdsliv. Vi vil høre, hvilke tanker jordemødre gør sig, om hvordan man kan levere jordemoderydelser. Vi skal samle brikker, så vi har et billede af alle de funktioner, der skal til for, at man kan være og ønsker at være jordemoder hele livet, siger Lillian Bondo.
– Vi vil gerne have indsigt i de nicher, hvor jordemødre arbejder i dag, men som vi måske ikke kender til i foreningen. Og så vil vi gerne høre om projekter, som er under planlægning eller i tankerne. Vi vil gerne høre både de realistiske ideer og dem, der ikke umiddelbart lader sig gennemføre. Vi skal have kortlagt hele den vifte af funktioner, som jordemødre varetager og have ideer til at udvide viften, supplerer Kit Dynnes Hansen.
Resultaterne fra medlemsmøderne bliver lagt frem på landskonferencen for kredsbestyrelser i maj og vil i sidste ende være en del af hovedbestyrelsens grundlag for den endelige udarbejdelse af en kombineret løn- og professionsstrategi i efteråret 2009.
