Forstyrret døgnrytme

Vores døgnrytme forstyrres og vi går glip af det kræftforebyggende stof melatonin, når vi arbejder om natten. Det er sandsynlige årsager til, at folk, der arbejder om natten, har en øget risiko for brystkræft.

Alle jordemødre kender symptomerne i og efter en nattevagt. Man fryser lidt, har måske også lidt kvalme. Selvom man er voldsom træt, vågner man efter få timers søvn og måske falder humøret også et par grader.

Reaktionerne kommer, når døgnrytmen forstyrres og dermed det indre ur. Reaktionerne ses blandt andet på stofskiftet, den hormonelle produktion og på temperatur og sultreguleringen.

Lys medvirker til at sikre, at døgnrytmen synkroniseres med det astronomiske døgn med en cyklus på 24 timer, hvor vi er vågne om dagen og sover om natten. Det foregår blandt andet ved en kompliceret proces, hvor lys på nethinden giver besked til koglekirtlen om at undertrykke dannelsen af nathormonet melatonin, der dels direkte justerer ’det indre ur’, og dels frigives til blodet og giver besked videre til hver af kroppens mange milliarder celler, herunder de særlige clock-gener, der styrer døgnrytmen i den enkelte celle.

Normalt producerer koglekirtlen mest melatonin fra solnedgang til solopgang, og maksimum er normalt mellem kl. ca. 1 og kl. 3.

Melatonin har i sig selv en række biologiske funktioner, der medvirker til at beskytte mod kræft, herunder styrkelse af immunforsvaret, hæmning af cellevækst, ødelæggelse af potentielt kræftfremkaldende stoffer (frie radikaler) samt undertrykkelse af cellernes optagelse af linolsyre, der er nødvendig for vækst af kræftceller.

Natarbejde medfører desuden ofte, at man får mindre søvn, hvilket blandt andet hæmmer immunsystemet beskyttendeindsats mod kræft. Kilde: www.cancer.dk