Baggrund
Når gravide kvinder indlægges til aflastning på grund af truende for tidlig fødsel, vil de gennemgå et behandlingsregime, hvor der ikke er videnskabelig evidens for en positiv effekt (1,2,3).
Behandling med aflastning indebærer i den strenge form, at den gravide skal være sengeliggende hele døgnet undtagen i forbindelse med måltider, bad og toiletbesøg (4).
Aflastning ordineres på baggrund af en formodning om, at behandlingen kan reducere uterine kontraktioner og dermed forebygge cervical afkortning/dilatation (5). Forskning har vist, at jo kortere cervix jo større er risikoen for præterm fødsel (6,7). Imidlertid mangler der videnskabelig dokumen tation for, at aflastning har en gunstig effekt på cervixmål hos gravide kvinder.
Mens der muligvis er tale om et behandlingstiltag med tvivlsom effekt ved tilstande med øget risiko for præterm fødsel, så medfører aflastning en lang række betydelige fysiske og psykiske bivirkninger for de gravide kvinder og deres familier (4,5,8).
Forekomsten af præterme fødsler er stigende i den industrialiserede del af verden (5,6). I Danmark steg raten af præterme fødsler over en 10-årig periode fra 5,2% i 1995 til 6,3% i 2004, hvilket udgjorde en stigning på 22% (9).
Præterme fødsler sker ofte spontant uden forudgående kontakt til en obstetrisk specialafdeling (10). Blandt hospitalsindlagte gravide i truende for tidlig fødsel viser flere undersøgelser, at 30-40% oplever at føde prætermt (10).
Vi ved kun lidt om forekomst og variation af indlæggelse af gravide til aflastning på de danske fødesteder, ligesom ordination af aflastning sker på baggrund af kliniske formodninger og personlige erfaringer.
Formål
Formålet med mit igangværende ph.d-projekt er at undersøge omfang og betydning af hospitalsindlæggelser med aflastning af gravide kvinder i truende for tidlig fødsel før 34 graviditetsuger, og forberede et randomiseret kontrolleret studie af streng aflastning ved truende for tidlig fødsel.
Design
Ph.d.-projektet er udarbejdet under vejledning af jordemoder, ph.d., Hanne Hegaard og overlæge, dr.med. Jens Langhoff- Roos, begge fra Rigshospitalet og overlæge, ph.d. Thomas Bergholt fra Hillerød Hospital. Ph.d.-projektet består af fire delstudier. Hvert delstudie har fokus på problemstillinger i relation til hospitalsindlæggelser med aflastning på grund af truende for tidlig fødsel:
1. Forekomsten af alvorlige komplikationer ved streng aflastning under indlæggelse på grund af PPROM før 34 uger på Rigshospitalet 2006-2010. Retrospektivt kohortestudie.
2. Beskrivelse af forekomst og variation af hospitalsindlæggelser blandt gravide samt indikationer herfor på alle danske fødesteder 2001-2011. Registerstudie med data fra Landspatientregisteret og Fødselsregisteret.
3. Spørgeskemaundersøgelse blandt hospitalsansatte obstetrikere og jordemødre vedrørende holdninger til aflastning i komplicerede graviditeter. Web-baseret spørgeskema.
4. Forekomsten af dyb venetrombose ved hospitalsindlæggelse under graviditeten i Danmark 1995-2010. Registerbaseret audit i samarbejde med læge ph.d. Rie Virkus.
Perspektivering
Mit igangværende ph.d.-projekt skal bidrage til, at der bliver skabt ny viden om dette væsentlige og hidtil relativt udoku menterede område. Ph.d.-projektet skal munde ud i udformningen af et randomiseret kontrolleret multicenter-studie af effekten af streng aflastning ved truende for tidlig fødsel.
Et sådant projekt vil kunne bidrage til en forbedret sundhedsfaglig rådgivning og behandling af gravide kvinder i risiko for præterm fødsel.
Projektet forløber over tre år og forventes afsluttet i oktober 2014.
Referenceliste
1. Sosa C, Althabe F, Belizán JM, Bergel E. Bed rest in singleton pregnancies for preventing preterm birth. Cochrane Database of Systematic Reviews 2004, Issue 1. Art. No.: CD003581. DOI: 10.1002/14651858.CD003581.pub2.
2. Fox NS, Gelber SE, Kalish RB, et al. The recommendation for bed rest in the setting of arrested preterm labor and premature rupture of membranes. Am J Obstet Gynecol 2009;200:165.e1-165.e6.
3. Elliott JP, Miller HS, Coleman S et al. A Randomized Multicenter Study to Determine the Efficacy of Activity Restriction for Preterm Labor Management in Patients Testing Negative for Fetal Fibronectin. Journal of Perinatology (2005) 25, 626 – 630.
4. Sciscione AC. Maternal activity restriction and the prevention of preterm birth. Am J Obstet Gynecol 2010;202:232.e1-5.
5. Goldenberg RL, Cliver SP, Bronstein Jet al. Bed Rest in Pregnancy. Obstet Gynecol. 1994;84;1:131-36.
6. Goldenberg RL, Culhane JF, Iams JD et al. Epidemiology and causes of preterm birth. Lancet 2008; 371: 75–84
7. Fuchs IB, Henrich W, Osthues K et al. Sonographic cervical length in singleton pregnancies with intact membranes presenting with threatened preterm labor. Ultrasound Obstet Gynecol 2004;24:554–557.
8. Maloni JA. Antepartum Bed Rest for Pregnancy Complications: Efficacy and Safety for Preventing Preterm Birth. Biol Res Nurs 2010;12:106-124.
9. Langhoff-Roos J, Kesmodel U, Jacobsson B et al. Spontaneous preterm delivery in primiparous women at low risk in Denmark: population based study. BMJ 2006;332:937–9
10. Herbst A, Nilsson C. Diagnosis of early preterm labour. BJOG 2006;113(Suppl. 3):60–67