Forskning på vej: MAMAACT – et interventionsforskningsprojekt i svangreomsorgen

Hvorfor er risikoen for foster- og spædbarnsdød markant forøget blandt kvinder, der er kommet til Danmark fra Pakistan, men ikke blandt kvinder fra Libanon? Det er et af de spørgsmål, der er fokus på i forskningsprogrammet “Reproduktiv sundhed blandt migranter”, der i disse år gennemføres på Afdeling for Social Medicin, Københavns Universitet (1). Et af projekterne under dette program er interventionsforskningsprojektet MAMAACT, der udføres i samarbejde med jordemødrene på Hvidovre Hospital, og som har fokus på viden om og reaktion på symptomer på alvorlige tilstande i graviditeten.

Af Anne-Marie Nybo Andersen, Sarah Fredsted Villadsen, Nazila Kivi og Cecilie Hjorth, Københavns Universitet*.

Baggrund
Det er i Danmark blevet dokumenteret, at der blandt etniske minoriteter er forskelle i dødfødsel, spædbarnsdød og børnedødelighed, og at særligt børn af kvinder med oprindelse i Somalia, Tyrkiet og Pakistan er i risiko (2;3). Hvad disse forskelle skyldes, er endnu uklart, men socioøkonomiske faktorer eller øget forekomst af præterm fødsel synes ikke at være en forklaring (2;4). Derimod er tilbud i og brug af sundhedsvæsenet under graviditet og fødsel blevet påpeget som værende medvirkende årsager i de øvrige skandinaviske lande (5;6). Kommunikationsvanskeligheder mellem sundhedsvæsenet og
kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, og deraf følgende gensidig brudt tillid, har også været nævnt (7). En gennemgang af Hvidovre Hospitals journaler på kvinder med perinatalt døde børn i perioden 2006-2010 antydede, at en del af kvinderne havde reageret sent på symptomer, der kunne være et varsel om, at fosteret var alvorligt truet (endnu ikke publiceret studie). Samtidig hermed havde vi observeret, at de meget travle konsultationer næsten ikke tillod samtale om, hvilke signaler som kræver opmærksomhed og hurtig handling fra kvinden.

MAMAACT-projektet
Der er et komplekst samspil af forhold bag den øgede perinatale mortalitet hos kvinder fra etniske minoriteter, men vi vurderede, at et projekt der forsøger at forbedre kommunikationen om komplikationer i graviditeten, ville være en relevant måde at adressere problematikken på. Vi har derfor i samarbejde med jordemødre på Hvidovre
Hospital udviklet MAMAACT-projektet, som er et interventionsstudie, der har til formål at øge de gravide kvinders kendskab til symptomer på alvorlige tilstande i graviditeten, at øge kvindernes mulighed for at reagere hensigtsmæssigt på disse symptomer, og øge jordemødrenes mulighed for at støtte kvinderne i kommunikationen af sådanne symptomer.

Interventionens komponenter og implementering
Projektet, der begyndte i januar 2014 og slutter i februar 2015, er implementeret i Hvidovre Hospitals svangrekonsultationer. Amager og Ishøj konsultationerne indgår i studiet som interventionsfaciliteter, mens Hvidovre og Vesterbro er kontrolfaciliteter.

Interventionen finder sted fra marts til december 2014 og har flere elementer:

Alle jordemødre i interventionskonsultationerne gennemgik et endagskursus om reproduktiv sundhed blandt kvinder med etnisk minoritetsbaggrund. Kurset havde,
udover teoretisk undervisning i etnisk ulighed i reproduktiv sundhed i Danmark, fokus på redskaber til kommunikationsteknik. Endvidere var kurset en mulighed for diskussion med jordemødrene af projektets informationsmateriale til kvinderne, således at dette kunne forbedres. Jordemødrenes rolle i projektet var i konsultationerne at sætte fokus på samtale om symptomer, der kræver handling fra kvinderne. For at understøtte denne samtale havde vi udarbejdet en MAMAACT-folder, som i enkle termer og illustrationer beskriver symptomer,
som de gravide skal reagere på, og som tydeligt forklarer, hvor de gravide skal henvende sig. Endvidere havde vi udviklet en app til smartphones, som jordemødrene (og folderen) opfordrede de gravide kvinder til at downloade. Både folderen og app’en findes på arabisk, dansk, engelsk, persisk, somali, tyrkisk og urdu.

Vi besluttede at iværksætte projektet som et universelt tiltag, altså som et tilbud til alle gravide kvinder. Selvom kvinder fra etniske minoriteter er den projektudløsende målgruppe, vurderede både vi og de jordemødre der er involveret i projektet, at det var en indsats, som mange gravide kvinder ville kunne få glæde af, eftersom viden om og opmærksomhed på kroppens signaler er afgørende for at den kommende mor kan nå at reagere i tide, og dermed forsøge at sikre sit barns velbefindende.

Før vi iværksatte interventionen, havde vi flere observationer af svangrekonsultationerne. Disse illustrerede klart, hvor travl konsultationen er, og derfor er en vigtig del af interventionen også, at konsultationen, hvor folder og app introduceres, blev forlænget med 5 minutter, således, at dialogen mellem kvinden og jordemoderen kunne lettes.

Den sidste del af projektet var tre omgange af dialogmøder afholdt i små grupper i løbet af projektperioden med alle jordemødre i Ishøj og Amager, i alt mere end 20 dialogmøder. Ved disse møder var der rum til refleksion om arbejdet med bedre svangreomsorg for kvinder
fra etniske minoriteter, projektet blev diskuteret, og gav os som forskere afgørende indsigt og viden.

Evaluering
Effekten af projektet bliver blandt andet forsøgt evalueret ved at måle på de gravide kvinders viden om symptomer og hensigtsmæssig ageren i forbindelse med sådanne. Dette gøres både før og efter interventionen gennem en spørgeskemaundersøgelse, der måler de gravide kvinders kendskab til og forestillinger om håndtering af kroppens signaler. Svarene fra kvinder der har modtaget svangreomsorg i Ishøj og på Amager (interventionsgruppen)
sammenlignes med svarene fra kvinder, som har modtaget svangreomsorg i Hvidovre og på Vesterbro (kontrolgruppen).

I januar-februar 2014 gennemførte vi før-målingen, og intentionen var, at alle gravide kvinder skulle inviteres til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen, men vi endte med en lav svarprocent. Det tilskriver vi flere forskellige årsager, men vi håber på, at flere kvinder vil besvare spørgeskemaerne, når undersøgelsen gentages i januar-februar 2015. Evalueringen af studiet vil få relevans for den videre brug af MAMAACT-folderen og app’en.

I november 2015 afsluttes projektet med en konference, hvor vi vil præsentere og diskutere den viden, vi har fået gennem Reproduktiv sundhed blandt migranter, herunder fra MAMAACT-projektet. Vi håber, at mange vil deltage.

Jordemødrene på Hvidovre Hospital tog fra første dag positivt imod projektet, og har gennem deres engagement, indsats og diskussionslyst bidraget uvurderligt til, at der bliver meget ny viden at præsentere. En kæmpe tak skal derfor lyde til alle de jordemødre på Hvidovre Hospital, vi har været så heldige at samarbejde med i projektet.

* om forfatterne og projektet Projektgruppen ved Afdeling for Social Medicin, Institut for
Folkesundhedsvidenskab består af professor Anne-Marie Nybo Andersen, post doc Sarah Fredsted Villadsen, stud.scient.san.publ Nazila Kivi og stud.scient.san.publ Cecilie Hjorth. MAMAACT-app og folder er udviklet i samarbejde med chefjordemoder Marianne Skovby Rasmussen, projektleder Marianne Holm Jessen, vicechefjordemoder Marianne Tolstrup Petersen og webjordemoder Lisa Skyggelund Wienecke.

For mere information om MAMAACT-projektet kontakt Anne-Marie Nybo Andersen på
amny@remove-this.sund.ku.remove-this.dk.

Se litteraturliste

Reproduktiv sundhed blandt migranter
'Reproduktiv sundhed blandt migranter' beskæftiger sig med etnisk ulighed i preterm fødsel og fostervækst samt i brug af forebyggende sundhedsydelser. Projektet har desuden beskæftiget sig med amning blandt etniske minoritetskvinder, autosomale recessive sygdomme blandt børn af etniske minoritetsborgere og perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital. Der er ligeledes foretaget en kortlægning af de danske fødesteders indsatser for etniske minoriteter. 

MAMAACT
MAMAACT sætter fokus på de kropslige signaler, som kvinden skal reagere på. Kvinderne får udleveret en folder, der beskriver symptomerne og får adgang til en app med de samme informationer. De symptomer, som MAMAACT-folderen og app'en fokuserer på, er: hovedpine, opkastning, ondt i maven, vandafgang, blødning, feber, åndedrætsbesvær, barnets bevægelser samt et hævet og ømt ben.