Forandring uden forhindringer

De gavnlige virkninger af helt tidlig hud-mod-hud kontakt mellem mor og barn kan nu også komme kejsersnitspatienter på Rigshospitalet til gode. Foreløbig har 35 kvinder og børn afprøvet et nyt koncept på operationsstuen, hvor mor får mulighed for at se selve forløsningen og hvor barnet
kommer direkte fra operationssåret op på mors bryst.

Det var en film på youtube, der startede det hele. En af jordemødrene på Rigshospitalet havde fundet en lille film på nettet, og viste den til sine kolleger. Begejstringen over det, de så, var stor og den spontane reaktion: Det skal vi da også prøve.

Den samme reaktion kom fra fødegangens læger, da de så filmen.

Det, jordemødre så på den otte minutter lange film, var et kejsersnit på en engelsk fødegang, hvor arbejdsgangene var ændret, så mor fik mulighed for at se forløsningen og efterfølgende fik barnet direkte op på brystet. Hud mod hud.

Den 27. september, fem måneder efter at filmen blev vist, så det første barn sin mor direkte i øjnene, da afskærmningsbarrieren blev sænket, så mor kunne være med ved forløsningen fra forreste parket. Herefter gik turen hurtigt over et par jordemoderhænder og direkte op på mors bryst.

Forarbejdet og de ændringer, der skulle til, før det blev muligt at tilbyde hud-mod-hud sectio til alle gravide på Rigshospitalet, der skulle have planlagt kejsersnit uden komplikationer i øvrigt, har været forbavsende nemt, fortæller Anne Barfoed, konstitueret vicechefjordemoder på fødegangen.

– Det viste sig at være mere simpelt at ændre procedurerne omkring de elektive sectioer, end vi havde regnet med. Vi talte med personalet fra OP og anæstesien om det og de syntes også, at det var en fin ide. Der har været bekymringer og der er blevet ledt efter problemer, men de er alle blevet skudt til hjørne, fortæller vicechefen.

Bedste udnyttelse af tiden
Den største udfordring skulle vise sig at være, at jordemoderen bruger mere tid på hvert kejsersnit, når barnet skal ligge på mors bryst. Hvor det før var far, der holdt barnet og var ansvarlig for det umiddelbart efter fødslen, så er der nu krav fra OP om, at det er jordemoderen, der sikrer, at barnet ligger godt og sikkert på mors bryst. Det betyder, at jordemoderen i udgangspunktet ikke kan forlade sectiostuen efter forløsningen, hvor det tilstræbes, at mor og barn ligger uforstyrrede.

– Det kræver en vis tid til tilvænning fra alle personalegruppers side, når arbejdsgangene ændrer sig. Det er min forventning, at det bliver som før, hvor det er far, der er ansvarlig for barnet lige efter fødslen. Det vil sige, at han kan hjælpe moderen til rette med barnet og sikrer, at det ikke skrider ud til en af siderne, siger Anne Barfoed.

Når der bliver enighed om, at far kan tage vare på barnet, kan jordemoderen igen udnytte tiden lige efter fødslen til administrative opgaver som registrering af barnet samt ph-måling.

Ændringer
De ændringer, der var nødvendige for at kunne tilbyde hudmod- hud ved de planlagte kejsersnit, er til at overskue, fortæller Anne Barfoed (se faktaboks). Til gengæld har glæden blandt personalet været stor.

– Alle, der har været med til hud-mod-hud sectio har været meget glade for det. Det at se kvinder blive så berørte over den første tidlige kontakt, betyder rigtig meget for personalet. Vi har også kun gode tilbagemeldinger fra kvinderne. Det ser ud til, at fokus flytter sig fra ubehaget og smerten, når de får mulighed for at fokusere på og holde barnet, siger Anne Barfoed og henviser til litteratur, der fortæller om større ammesucces og hurtigere kontakt mellem mor og barn, når der er tæt fysisk kontakt lige efter et kejsersnit.

Egentlig var det ikke planen, at gøre tilbuddet om hudmod- hud kejsersnit til et projekt, der skal måles og dokumenteres. Det er der imidlertid lavet om på.

– Selvfølgelig skal og vil vi både kvalitetssikre og dokumentere det, vi gør. Og vi er da også med på, at her er en enestående chance for at undersøge, hvilken virkning, det har på tilknytning, ammelængde, mors og fars tilfredshed og så videre og få det beskrevet. Så vi sender spørgeskema ud til 100 kvinder, der har prøvet hud-modhud og 100 kvinder i en kontrolgruppe. Det er for spændende viden at lade gå fra sig, siger vicechefjordemoderen.

På spørgsmålet om hvorfor man ikke for længe siden har indført hud-mod-hud ved de planlagte kejsersnit, hvor andre hensyn ikke talte imod, svarer Anne Barfoed.

– Der er nok ikke anden forklaring end, at vi ikke har fået ideen før. Vi havde simpelthen ikke fantasien til at tænke sådan. Og så var vi nok meget fokuserede på hygiejne.