“Følelser skal tages alvorligt”

Det udløser vrede, forvirring og sorg når truslerne om lukninger og fusioner bliver virkelighed – processen bør håndteres med maksimal åbenhed og intensiv personalepleje, mener jordemødre, der har friske erfaringer fra strukturomlægninger.

Skal det gå hurtigt eller langsomt? I ét hug, eller drypvist, så medarbejdere og brugere kan vænne sig til tanken? I alt fald har erfaringerne lært det danske sundhedsvæsen én ting: Det er dumt at gennemføre voldsomme strukturændringer uden at forberede personalet rigtigt godt på hvad der skal ske og hvornår. Især skal ledelserne have et særligt blik for den ødelæggende misstemning af "os" og "de andre", der kan opstå i den netto-medarbejdergruppe, der ender med at bemande det arbejdssted, politikerne har besluttet skal overleve. Om det så er muligt at omsætte dén erkendelse til klar kommunikation og håndgribelig handling – ja, det er der delte meninger om.

I Ribe Amt er amtsjordemoder Anine Christensen pt. tæt på lukningen af fødeafdelingen på Grindsted Sygehus. Fra 1. september skal afdelingens fødsler foregå på den gynækologisk-obstetriske afdeling på Esbjerg Sygehus, hvor også syv af Grindsted-jordemødrene har valgt at flytte med til.

– Medarbejderne på det sted, der skal lukkes, reagerer altid med chok. De bliver vrede, skuffede og kede af det. De har da sikkert også været vrede på mig, fordi jeg ikke har kunnet gøre mere for at redde fødestedet, og fordi de har oplevet mig som en del af ledelsen. Og reaktionerne kommer, selvom vi har diskuteret ny struktur i sundhedssektoren i flere år, og der har været flere modeller til offentlig høring. Men vi har efterhånden hørt så ofte at "ulven kommer…", at der er indtrådt en mathed over for emnet. Det kan derfor være svært at sige, om medarbejderne er blevet ordentlig forberedt og har fået informationer nok. Folk er sjældent særligt interesserede i det, de ikke lige tror, handler om dem selv. Derfor kommet chokket ligegyldigt hvad, mener Anine Christensen.

Fremskynder lukning
Hun har dog haft indflydelse på ét meget væsentligt forhold omkring lukningen af det lille, populære fødested: Det var oprindeligt politikernes plan, at lukningen først skulle effektueres pr. 1. januar 2004. Den blev fremskyndet tre måneder efter pres fra hende. – Det holdt ikke en meter personalemæssigt at udsætte det så lang tid. Dels var der tre langtidssyge, en jordemoder på barsel og en ubesat stilling i Grindsted. Dels var der ledige stillinger i Esbjerg, som vi kunne "holde" til de jordemødre fra Grindsted, der tog imod tilbuddet om at flytte med. Derfor syntes jeg ikke, at det var ansvarligt, hverken over for jordemødrene i Grindsted eller Esbjerg, at beslutningen ikke blev ført ud i livet så hurtigt som muligt, siger hun.

Også hendes kollega i nabo-amtet, Grethe Hylleberg, mener, at et clear cut er at foretrække frem for en langsom død. Beklageligvis kommer de annoncerede strukturforandringer på fødselsområdet i Sønderjyllands Amt til at trække ud i flere år. Tidligst i 2006 står byggeriet af en ny gynækologisk-obstetrisk afdeling på Aabenraa Sygehus indflytningsklar. Her skal alle amtets fødsler fra fødestederne i Tønder, Haderslev og Sønderborg over tid samles. Den endelige tidsplan for flytningen af fødslerne i Sønderborg kendes endnu ikke. Og selvom overflytningen af fødslerne fra både Haderslev og Tønder skulle markere første etape af projektet, foreslog jordemødrene selv, at det lille Tønder Sygehus med knap 170 årlige fødsler allerede bliver lukket 1. august i år. Fødslerne henvises derefter til enten Haderslev eller Sønderborg, og Tønder-jordemødrene har fået tilbud op at blive ansat på et af de to jordemodercentre.

– Det er frustrerende, men man bliver nødt til at erkende, at politik ikke er så enkelt. Vores opgave er så at tage os af de jordemødre, hvis arbejdsplads umiddelbart er i farezonen. De skal plejes særligt meget, både mens rygterne stadig svirrer, og mens de overvejer, om de ønsker at tage imod tilbuddet om at få arbejde et andet sted. Deres følelser skal tages alvorligt. Vi har derfor brugt meget tid på at snakke om det, der skal ske – både individuelt og på centermøderne. Undervejs i den politiske beslutningsproces har vi desuden afholdt ekstra samarbejdsmøder på tværs af de tre jordemodercentre, ligesom vi har holdt fælles fyraftensmøder. Vi er meget bevidste om, at vi er midt i en proces, hvor vi skal finde ud af hvilke fælles værdier, der skal gælde for det samlede fødselsvæsen og fødselsbetjeningen i Sønderjyllands Amt – også når fødestedet i Aabenraa er klar, siger Grethe Hylleberg.

Goodwill og mistro
Den store udfordring er netop at få "dem" og "os" til at fungere sammen. Det private erhvervsliv brugere ofte mange ressourcer, når to virksomhedskulturer skal fusionere. I det offentlige sundhedsvæsen er det som regel op til den enkelte afdeling at finde en metode til at håndtere problemerne.Anne Uller, var leder på fødeafdelingen på Fåborg Sygehus, da det skulle lukke i foråret 2000. Fødslerne og en mindre del af personalet kom til Svendborg Jordemodercenter, hvor hun overtog ledelsen efter at den daværende leder tilfældigvis selv havde sagt op.

– Det er vigtigt at forstå, at det er begge arbejdssteder, der bliver berørt, når et skal lukke og det andet skal overtage personale og fødsler. Pressen og bruger-grupper har måske været gode til at formidle det budskab, at det lille fødested var det bedste. Det betyder, at medarbejderne på det store sted i urimelig grad bliver mistænkeliggjort, og det skaber en dårlig stemning i den samlede personalegruppe, hvis man ikke får gjort noget ved det. Mit formål som leder var dog ikke at integrere to kulturer – men at bygge videre på det bedste fra de to arbejdssteder. Vi har i tiden efter sammenlægningen arbejdet bevidst med det psykiske arbejdsmiljø, og har haft en konsulent udefra til at holde temadage om mål og værdier for centeret. Men det har alligevel vist sig være en belastning for flere af de jordemødre, der kom med fra Fåborg at arbejde på et stort sygehus, hvor der er næsten tre gange så mange ansatte og mange flere komplicerede fødselsforløb. Nogle er derfor holdt op igen. Andre er holdt op fordi de har fået meget langt til arbejde, siger Anne Uller.

Lige præcis det vilkår kan opleves næsten som et overgreb, ved hun af erfaring. Hun har også selv måttet vænne sig til en lang, daglig transport.

– Det er fair, at man tager et personligt valg, om at man ikke vil bruge meget tid på transport, og derfor ikke ønsker at tage imod et job-tilbud. Men at kunne cykle på arbejde er ikke en rettighed, man kan forvente at samfundet stiller til rådighed for en, konstaterer Anne Uller, der i mellemtiden er blevet jordemoderleder på Odense Jordemodercenter.

Åbne kort
I Viborg Amt valgte man i december 2001 at trække på en psykolog fra Bedriftssundhedstjenesten, da den lille fødeklinik i Skive blev nedlagt og fødslerne og en gruppe jordemødre flyttede til Viborg. Tillidsrepræsentant Dorthe Rasmussen:- Vi ønskede netop ikke, at der skulle være et "dem" og "os", sådan som det ofte vil være tilfældet, når det lille sted må lukke og det store skal opsluge medarbejderne. Det er værd at bemærke, at der kan være mindreværdsfølelse fra begge sider. Jordemødrene fra det store fødested føler måske, at der har været meget goodwill omkring jordemødre fra det lille sted. Og at de i øvrigt er de "rigtige" jordemødre, fordi de har arbejdet selvstændigt og uden lægeligt back up. Og de jordmødre, der mere eller mindre frivilligt er blevet ansat på den store afdeling, er fremmede over for rutinerne og det store antal patologiske fødsler, siger Dorthe Larsen.Psykologisk bistand er nu ikke noget, Anine Christensen mener, er nødvendigt omkring lukningen af fødestedet i Grindsted.

– Min hovedopgave har været at kunne tilbyde jordemødrene et job – i al fald indtil de eventuelt vælger at tage nogle andre beslutninger for sig selv. Det kan såmænd blive svært nok at få job som jordemoder de kommende år med de rationaliseringer, som lukninger altid betyder. Vi har derfor gjort os umage med at spille med åbne kort, så medarbejderne har haft et ordentlig grundlag at træffe deres valg på. Og så har jeg tilbudt samtaler med hver enkelt jordemoder for at diskutere deres personlige forhold. Men der findes jo ingen faste procedurer for den slags, så allerede tidligt i processen efterlyste jeg gode råd fra medarbejderne til hvordan, jeg skulle gebærde mig i situationen. Men i det mindste kan man sige, at vi trods alt er blevet mere bevidste om, at det skal gå ordentligt for sig. Tidligere foregik disse ting på personalekontor-plan; medarbejderne modtog bare et brev om at de skulle flytte tjenested pr. den og den dato. Det var barske tider, fastslår amtsjordemoderen, der personligt har oplevet sygehusnedlæggelser i såvel 1975 som i 1980’erne.

Antal fødesteder før og nu
1993: 51 fødesteder

2003: 41 fødesteder

2004 (forventet antal): 35 fødesteder