Fokus på mental sundhed

En screening af alle gravide tidligt i graviditeten giver jordemødre og sundhedsplejersker mulighed for at målrette indsatsen overfor sårbare gravide og deres familier. Tæt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde gør, at de to faggrupper kan koordinere deres arbejde. Det er der god økonomi i og sundhedsmæssige fordele i. Og så har det højnet arbejdsglæden. Pr. 1. november bliver en tidlig screeningsamtale en fast del af svangreomsorgen i Region Nordjylland.


Ud med parallelsystemer og overlap. Ind med koordinering og fælles indsats. Jordemødre fra Regionshospital Nordjylland, Hjørring og sundhedsplejersker fra Hjørring kommune har i en årrække øvet sig i at samle kræfterne til gavn for de nordjyske gravide. Siden 2013 har de to faggrupper gennemført projekt ‘Kom godt i gang’ (se faktabok side 28), der er et fire-årigt tværsektorielt satspuljeprojekt. Målet med projektet var at opspore udsatte familier tidligt i graviditeten, så der kan sættes ind med et forebyggende tilbud. Midlet var en interviewguide, som jordemødrene anvendte, når de så de gravide og deres partnere i graviditetsuge 17 og et tilbud om opfølgende teamsamtaler med både jordemoder og sundhedsplejersker til de kommende forældre med særlige behov. Projektet er blevet evalueret og konklusionen er klar:

Projektet har haft succes med både opsporing, rekruttering og fastholdelse af sårbare gravide, som er blevet tilbudt en individuel indsats i regionalt eller kommunalt regi. De gode erfaringer fra projektet har motiveret både kommunernes og regionens politikere til at bevilge penge, så den tidlige screening fra 1. november er blevet et fast tilbud til alle regionens gravide. I det generelle tilbud ligger der desuden minimum en teamsamtale med jordemoder og en sundhedsplejerske for de familier, som screeningssamtalen opsporer. Flere kommuner – blandt andet Hjørring – har valgt at udvide tilbuddet til at omfatte flere teamsamtaler.

Lene Skjelbo er ledende sundhedsplejerske i Hjørring kommune og hun har sammen med chefjordemoder Helle Høy Simonsen fra fødeafdelingen i Hjørring stået i spidsen for satspuljeprojektet.

- Det er en stor styrke, at vi ikke kører parallelsystemer mellem kommunens og regionens indsats, siger hun. For eksempel er det behovsbaserede besøg af en sundhedsplejerske i graviditeten afskaffet, men det betyder ikke, at sundhedsplejersken aldrig kommer på banen i graviditeten. De ca. 10 procent, som screeningssamtalen opsporer, tilbydes opfølgende samtale, hvor både jordemoderen og en sundhedsplejerske er til stede. Langt de fleste tager imod tilbuddet om den uddybende samtale.

Det tværfaglige samarbejde mellem fødeafdelingen og kommunens sundhedspleje kan betale sig på flere måder.

- Vi har fået en faglig forståelse for hinandens felter. Vi går ind over hinandens områder og det er fint, for det genererer viden, siger Lene Skjelbo, der også tror på, at en tidlig opsporing af udsatte gravide vil vise sig sundhedsøkonomisk.

- Vi ved, at det er de socialt og psykisk udsatte, der føder for tidligt, får for små børn og så videre. Det kan vi være med til at modvirke med en tidlig indsats og dermed spare mange penge, siger hun. Sundhedsplejen i Hjørring kommune har desuden erfaret, at der er mindre behov for indsatser efter fødslen, fordi de udsatte bliver spottet og hjulpet tidligere.

Tid og tålmodighed
Også på jordemodersiden er der stor tilfredshed med både screeningsværktøjet og samarbejdet med sundhedsplejerskerne. Luise Gråkjær Andersen har været med fra projektets start og har stor erfaring med at bruge interviewguiden.

- Vi bruger guiden som et værktøj for os selv. Gennem den og god tid til samtalen med parrene formår vi at åbne op for problematikker, som de kommende forældre måtte have. Men det er helt i orden at afvige fra guiden, siger Luise Gråkjær Andersen. For at opnå fortroligheden kræver det, at jordemødrene viser, at de gerne vil høre om de kommende forældres tanker og bekymringer.

- Vi skal arbejde uden forforståelse af de mennesker, vi sidder overfor, og vi skal være lyttende og nysgerrige. Og så kræver det, at vi tør gå ind i de svære ting, for eksempel når vi får en fornemmelse af, at kvinden har været udsat for seksuelt misbrug. Her handler det om at turde spørge direkte på baggrund af fornemmelsen, så hun kan få et tilbud om samtale for eksempel med en psykolog, siger jordemoderen.

Det er vigtigt, at den gravides partner er med til samtalen, da han er en vigtig støtte for mor. Interviewguiden henvender sig da også lige meget til den gravide som til partneren.

- Før var de kommende forældre fælles om scanningerne. Nu er de også fælles om den her samtale, siger Luise Gråkjær Andersen. Interviewguiden kan udover opsporing af sårbare være med til at forberede alle de kommende forældre til forældreskab.

- Alle har gavn af samtalen, der kan være med til at sætte refleksioner i gang for eksempel over parforholdet. ”Det har vi ikke talt om før” eller ”hvordan mon jeg bliver som far?” er sætninger, vi jævnligt hører ved samtalerne, siger Luise Gråkjær Andersen, der også har oplevet en stor gevinst ved at være kommet tæt på sundhedsplejerskerne og det kommunale system og på muligheden for tidlig underretning og indsats.

- Det er fantastisk at kende hinandens muligheder og at lære om det kommunale system og hvilke tråde, man kan trække i der for eksempel i form af socialrådgivere og kommunens rygestoptilbud. Det har simpelthen givet så meget. Jeg ser sundhedsplejerskerne lige så meget som kolleger som mine jordemoderkolleger. Vi er i samme båd, vi har et fælles projekt, siger hun. Fællesskabet hjælpes også på vej i flere af de kommuner, der leverer gravide til Hjørring Sygehus, idet jordemoderkonsultation og sundhedsplejerskens kontor ligger i samme hus.

Efter at screeningssamtalen pr 1. november er blevet et fast tilbud til alle regionens kommende forældre, er den tidlige jordemoderkonsultation i uge 13-15 blevet udvidet i Hjørring jordemodercenter. Til gengæld er jordemoderkonsultationen i uge 17 blevet sløjfet. Det betyder, at den en time lange konsultation i uge 13-15 skal rumme udfyldelse af jordemoderjournal, samtale om tidligere fødselsforløb, kost, levevis – udover screeningssamtalen. Samtidig er det nu første møde mellem jordemoderen og parret.

- Det bliver en udfordring og vi ved endnu ikke, om det kommer til at fungere tidsmæssigt i forhold til at finde de sårbare gravide, siger Luise Gråkjær Andersen.

Kommuner er mere til sundhedsfremme
Helle Høy Simonsen er chefjordemoder ved regionshospitalet i Hjørring og kender alt for godt til faldgruberne, når region og kommuner skal samarbejde.

- Vi har tidligere haft alt for mange overgangsproblematikker. Det øvelsen gik ud på, var at undgå parallelsystemer og at bruge ressourcerne optimalt. Vi taler om dårlig økonomi og om mangel på personale, men vi har med projektet fundet en vej, hvor vi sammen udnytter ressourcerne bedre. Vi er alle en del af den gravides liv og vi udnytter det tværfaglige potentiale fuldt ud. Det betyder alting, siger chefjordemoderen.

Udover at det tætte samarbejde med blandt andre sundhedsplejerskerne i kommunen er med til at nedbryde fordomme og giver stor indsigt i hinandens kompetencer - og udnytter ressourcerne bedre - så har chefjordemoderen også en strategi for samarbejdet. -

Samarbejdet med sundhedsplejerskerne og vores involvering i kommunerne er med til at undgå, at jordemoderens virksomhedsområde skæres ned til et absolut minimum, siger hun og henviser til udfordringerne ved at opgradere sundhedsfremmende aktiviteter på sygehusene. -

Det er nu en gang sådan, at det er lettere at sætte ting på dagsordenen i kommunerne, når det handler om sundhedsfremme. I regionerne er der mere fokus på kræftpakker og behandling – ikke ret meget på sundhedsfremme, siger Helle Høy Simonsen.

Indsatsen for at opspore de mest udsatte gravide og familier er det primære formål med screeningssamtalen i den tidlige graviditet. Og Helle Høy Simonsen er glad for, at alle gravide i regionen nu tilbydes en sådan samtale.

- Alle gravide kan have en sårbarhed, der måske ikke umiddelbart er synlig. Men når screening bliver et generelt tilbud, virker det mindre stigmatiserende at give sig til kende for eksempel hvis der er problemer i parforholdet eller hvis man har reaktioner på tidligere oplevelser i forbindelse med at vente og få barn. For de mange, der ikke har brug for ekstra støtte, er samtalen også med til at sætte fokus på den mentale sundhed, på parforholdet og på relationen til det ventede barn, siger hun. 

Interviewguiden 
Interviewguiden bliver brugt som et screeningsværktøj med det mål at opspore sårbare og udsatte gravide og deres partnere. Guiden er udarbejdet til projekt ‘Kom godt i gang’ af jordemoder og master i læringsprocesser Jannicke Jensen. Interviewguiden er inddelt i fire hovedområder:

  • Spørgsmål til graviditeten
  • Spørgsmål til nutiden. Hvilke relationer og ressourcer har mor og far
  • Spørgsmål til fremtiden. Indre arbejdsmodel og refleksionsevne
  • Spørgsmål til fortiden. Ressourcer, erfaringer og netværk i forhold til håndtering af tidligere kriser/ traumer.

Indenfor hvert område, er der udarbejdet spørgsmål til støtte for jordemoderen ved visitationssamtalen.

Fælles retningslinjer sammen med individuel vurdering fastsætter hvem, der skal have tilbud om teamsamtale ved jordemoder og sundhedsplejerske. Ved første teamsamtale kan yderligere behov for støtte afdækkes.

Interviewguiden er ikke specifikt målrettet på opsporing af tegn på depression. Det er imidlertid projektgruppens erfaring, at en væsentlig del af de kommende forældre med sådanne tegn også vil blive sporet. I Hjørring kommune, hvor projektet blev gennemført screener man ikke selvstændigt for depression i graviditeten og har ikke planer om at gøre det. Sundhedsplejerskerne i kommunen screener for depression hos både mor og far otte uger efter fødslen – et tilbud, der vil blive fortsat.

‘Kom godt i gang’
Projekt ’Kom godt i gang’ var finansieret af midler fra satspulje 2013-2016. Målet var at opspore udsatte gravide og at gennemføre en målrettet indsats ved en tværfaglig og tværsektoriel indsats. Aktørerne i projektet var Regionshospital Nordjylland, Hjørring Kommune og Region Nordjylland.

En interviewguide blev udarbejdet til projektet og denne blev brugt i en samtale mellem jordemoderen, de gravide og hendes partner i graviditetsuge 13-15. De udsatte gravide, der blev opsporet, blev visiteret til 5-6 teamsamtaler af halvanden time med jordemoderen og en sundhedsplejerske fra kommunen. Den gravide fulgte fortsat det planlagte forløb hos jordemoder og læge.

Ved behov kunne jordemoder og sundhedsplejerske henvise parret til Station Viktor, der er et behandlingstilbud til familier i Hjørring Kommune og til regionens Familieambulatorie. Station Viktor tilbyder rådgivning, vejledning og terapi ved risiko for manglende tilknytning til det ventede barn og ved fødselsreaktion og depression. Teamsamtalerne er med til at fastholde og motivere de kommende forældre, der er i så udsat en situation, at der er er risiko for, at de ikke kan varetage barnets tarv og hvor det vil være relevant med en underretning. Mellem 3 og 5 procent af alle gravide er så udsatte, at det vil være relevant med underretning til kommunen.

Jordemødre og sundhedsplejersker har gennemgået kursusforløb i kommunikation og motivation og i forståelse af brug af interviewguide og i sociallovgivning – herunder tidspunktet for underretning. Ca. 10 procent af de gravide blev på baggrund af interviewet visiteret til teamsamtaler. Langt de fleste tog imod tilbuddet.

På baggrund af en evaluering* af satspuljeprojektet har Region Nordjylland og kommunerne besluttet at videreføre brugen af interviewguide i en tidlig jordemoderkonsultation samt at tilbyde en opfølgende teamsamtale med deltagelse af jordemoderen og en sundhedsplejerske. Det er op til de enkelte kommuner om de vil udvide det opfølgende tilbud. Det betyder, at alle gravide i Region Nordjylland fra 1. november bliver tilbudt samtale med udgangspunkt i interviewguiden i graviditetsuge 15-17.

*’Slutevaluering Kom godt i gang’. 2016. Findes på www.sst.dk