Uterusrupturer, eklampsi, voldsomme postpartum blødninger og placenta prævia. Komplikationer i forbindelse med graviditet og fødsel er årsag til ikke mindre end hvert syvende kvindedødsfald i det vestlige Etiopien. Det er barske vilkår og grunden til, at den danske organisation ved navn Maternity Worldwide i første omgang har koncentreret sin indsats til dette område.
Det er læge Henriette Svarre Nielsen, der har taget initiativ til projektet. Til daglig skriver hun ph.d. på Rigshospitalets fertilitetsklinik, men i sin fritid knokler hun og fem andre kvinder i Maternity Worldwides bestyrelse på det fælles mål: at redde mødreliv i et af verdens fattigste områder. Og ved hjælp af penge, personale og udstyr fra Danmark er hospitalet i den lille by Gimbie nu godt i gang med at opbygge en fødeafdeling, hvortil gravide og fødende kvinder kommer rejsende fra nær og fjern.
Prøvede sig frem
Det hele begyndte, da Henriette Svarre Nielsen selv var i Gimbie for godt fire siden. Hun skulle operere kvinder med obstetriske fistler som følge af langvarige og komplicerede fødsler, så de kunne vende tilbage til en normal tilværelse. Men hurtigt stod det klart, at hun var den eneste læge på hospitalet med gynækologisk viden bortset fra den engelske hospitalsdirektør Ruth.
– Når der kom kvinder ind på hospitalet med uterusruptur og et macereret foster liggende frit i abdomen, var der ikke andre til at hjælpe, så jeg kastede mig ud i at fjerne fostret og sy uterus sammen. Det var ikke noget, jeg havde prøvet før, men jeg håbede på det bedste og tænkte, at kvinderne i hvert fald ville dø, hvis jeg ikke forsøgte.
Når Henriette ikke orkede mere, tilkaldte hun Ruth, som overtog de komplicerede fødsler indimellem direktørjobbet.
– Men tit kunne jeg ikke sove, når jeg endelig kom ned i mit hus, og så endte jeg alligevel med at gå tilbage og bare sætte mig ind ved siden af patienterne. Det var så vildt at opleve, at fødsler, som er noget af det mest sikre i Danmark, er noget af det farligste en afrikansk kvinde kommer ud for.
Svært at komme hjem
Oplevelserne i Etiopien var så intense, at Henriette ikke kunne slippe dem igen, da hun efter tre måneder vendte hjem til mand og barn. På den ene side kunne hun ikke blive i Etiopien, men på den anden side var det også svært bare at genoptage den almindelige dagligdag.
– Jeg følte en tomhed indeni og havde svært ved at omstille mig til at være hjemme. Der var kun én ting, der rigtig gav mening, og det var at starte Maternity Worldwide. Jeg undersøgte ikke, hvad jeg kunne gøre for andre hjælpeorganisationer, for det var i Gimbie, jeg havde set det hele og dér, jeg ville hjælpe.
Henriette luftede idéen rundt omkring blandt venner og bekendte og kunne efter et halvt års tid indkalde til det første bestyrelsesmøde. Rundt om bordet sad fem andre kvinder, aldersmæssigt midt i 30’erne som hun selv, men med vidt forskellige faglige ballaster. Der var blandt andet en advokat,en økonom og en børnelæge, og netop den faglige forskellighed var et vigtigt kriterium for Henriette.
– Det var vigtigt for mig, at det ikke kun blev et lægefagligt forum, men at der også kom nogen med, der vidste, hvordan man administrerer en forening, søger fondsmidler og laver markedsføring.
Dansk jordemoder i Gimbie i et år
Henriette Svarre Nielsen fremhæver selv beslutningen om at satse på forskellige kompetencer som en af de bedste, hun har truffet i forbindelse med Maternity Worldwide. Nærmest på højde med beslutningen for godt to år siden om at prøve at samle penge ind på Mors Dag.
Inden da havde det været sparsomt med donationerne, og bestyrelsen måtte sande, at projektet ikke havde nogen fremtid uden penge i kassen. Men sloganet ”Red en mors liv på Mors Dag” gik tilsyneladende rent ind hos danskerne og indbragte både i 2007 og 2008 omkring en million kroner til Maternity Worldwide.
En god del af pengene er gået til at betale for hospitalsophold og fødselshjælp, fordi mange familier i Gimbie og omegn ikke har de 450 kr. et kejsersnit koster. Det afholder dem fra at opsøge hospitalet, eller også kommer de først, når det er for sent, og hverken mor eller barn er til at redde. Derudover er der købt udstyr som sugekopper, fødesenge og en ultralydsscanner til hospitalet.
– Vi har også ansat en lokal obstetriker og sender danske fødselslæger af sted i en turnus på seks uger ad gangen. Og lige nu´har vi en dansk jordemor dernede for et helt år. Hun har en meget bred arbejdsprofil og varetager opgaver som jordemoder, sygeplejer, obstetriker, neonatolog samt undervisning og administrative opgaver. Hun er meget vigtig for at sikre, at Maternity Worldwides arbejde bliver en succes.
Hjælpen begynder i landsbyerne
Hospitalet i Gimbie er det eneste hospitalstilbud til en befolkning på ca. en halv million mennesker. Hovedparten af fødslerne i området finder sted i landsbyhytterne, og under to procent af alle fødsler foregår med en eller anden form for professionel assistance.
På nuværende tidspunkt har Maternity Worldwide etableret kvindegrupper i 40 omkringliggende landsbyer. Grupperne bliver undervist i sikre fødsler og i hvilke faresignaler, der indikerer, at fødslen skal foregå på hospital. Desuden har alle kvinderne i disse grupper modtaget et mikrolån til at starte en lille virksomhed og derigennem opnå en bedre økonomi og status i landsbyen.
Kvindegruppernes ledere uddeler også fødselsrabatkuponer ved behov. Med en kupon i hånden er fødslen gratis for kvinden, når hun kommer til hospitalet.
En god portion tålmodighed
Organisationen sender ikke jordemødre til Gimbie på korte ophold. Kun for et år ad gangen. Den beslutning er truffet, fordi projektet har brug for en fast person, der kan være med til at opkvalificere det lokale personale og sikre kontinuitet i opbygningen af standarder og procedurer.
– Bare det at indføre en højere hygiejne kræver en holdningsændring, som tager lang tid. Det er ikke gjort med at være der en måned eller tre, måske ikke engang et år. Så vi har brug for, at der er en gennemgående person, der kender til det hele, og som stille og roligt kan være med til at indarbejde nye rutiner.
Det langsigtede mål er, at fødeafdelingen bliver så veldrevet, at den kan klare sig uden dansk assistance, og Maternity Worldwide kan starte op et nyt sted. Men det mål ligger indtil videre et godt stykke ude i horisonten. Og bestyrelsen har fortsat kun deres fritid at kaste i projektet.
– Det har overrasket mig, hvor lang tid tingene tager. Det at stable en indsamling på benene, ansætte personale, følge op på deres ophold og i det hele taget gøre tingene ordentligt tager rigtig meget tid. For ikke at brænde ud må vi sige til os selv og hinanden, at det vigtigste er, at det hele tiden går fremad, også selv om det ikke altid foregår så hurtigt, som vi kunne ønske os.
I en hverdag med tre små sønner og en karriere på Rigshospitalet kan Henriette godt mærke, at der også bliver lagt omkring ti timer om ugen i det frivillige arbejde. Men hun er ikke i tvivl om, at arbejdet med Maternity Worldwide er hver en time værd.
– Jeg føler mig meget taknemmelig over,at det er lykkedes os at komme dertil, at ikke alle kvinder i Gimbie og omegn skal føde med livet som indsats. Det er en meget spændende og meningsfuld hobby at have, og for mig er det jo en drøm, der er gået i opfyldelse.