Psykoanalytiker Lisbet Myers holdt et oplæg om fødslens betydning for den psykologiske udvikling senere i livet, og om kejsersnittets indvirkning på barnets senere liv.
Lisbet Myers har i over 30 år arbejdet med jungiansk psykoanalyse, og mener at kunne se sammenhænge mellem forløsningsmåde og udvikling senere i livet. Lisbet Myers præsenterede indledningsvis tre påstande inden for psykoanalysen:
1. Kroppen husker undfangelse, fostertilstand og fødsel. Oplevelsen og erfaringen af at blive til er kropslig og ubevidst. I hver eneste af fosterets celler genereres den livgivende energi, der i sin tid drev far og mor sammen.
2. Der findes et aktivt psykisk, emotionelt og mentalt liv fra undfangelsen.
3. Denne ubevidste viden er afgørende for, hvordan vores personlighed og symboldannende potentiale udvikler sig.
Dette giver ifølge den jungianske psykoanalyse grundlaget for vores kreativitet og selvforståelse senere hen. De psykologiske konsekvenser af disse erfaringer vil være symbolsk nærværende i tanke, følelse og handling.
Lisbet Myers henviser til Margareta Broden og Daniel Stern, der påviser, at moderens og fosterets kontakt under graviditeten har vigtig betydning for barnets liv, at relationen starter i graviditeten og danner grundlaget for den senere kontakt, samt til Stanislav Groffs arbejde med symboler i det underbevidste.
Kejsersnittet
Lisbet Myers oplever, at mange mødre bliver chokerede over at opleve et kejsersnit, da optakten ofte er dramatisk og efterfølges af en sorg, også over ikke at ”kunne føde sig selv”. De psykiske mèn af et kejsersnit præger ifølge Myers personligheden gennemgribende. Hun forklarer, at der blandt terapeuter er erfaringer for, at kejsersnitsforløste børn har særlige karakteristika: De er mere opfindsomme, spontane og følsomme, de føler sig oftere anderledes og udenfor, har oftere brug for støtte, når det handler om sætte sig mål i livet og forfølge dem, og bryder sig generelt ikke om at prøve nye ting. De har oftere eksistentielle psykiske problemer, hvilket gør dem kreative, men også sårbare. Dette kan udmønte sig i ”tvivl om retten til egen eksistens, de føler sig forkerte, mister oftere modet og livsorienteringen”. Hun nævner spædbarnsterapi, en ny terapiform der med held kan afhjælpe tidlige traumatiske oplevelser.