For nogle år siden gennemførte jeg en fireårig psykoterapeutuddannelse inden for gestaltterapi. I den afsluttende opgave kædede jeg jordemoderfaget sammen med gestaltterapiens muligheder. Jeg undersøgte gestaltterapiens bud på vækstmuligheder, Stanislav Grofs syn på fødsler, Alexander Lowens energibegreb og "given slip på kontrollen" og endelig Lisbeth Brudals undersøgelse af ændrede bevidsthedsformer.
En rød tråd gennem disse forskellige teorier, undersøgelser og erfaringer er helings- og dermed vækstmulighederne, der er indbygget i "slip af kontrol" og ændrede bevidsthedstilstande.
Lisbeth Brudal taler om ‘regression i forplantningens tjeneste’. Det vil sige, at tiden omkring graviditet, fødsel og barsel automatisk giver mulighed for at kontakte følelser, der ellers er svært tilgængelige. Den følsomhed er nødvendig for at være i kontakt med det lille nyfødte barn, som udelukkende er i sine følelser.
Ved den rette støtte og legalisering af disse følelser er muligheden tilstede for en heling af gamle traumer og dermed en vækst i personligheden.
Altså – ved regression ændres bevidstheden og en heling er mulig.
Tegn på bevidsthedsændringer
Lisbeth Brudal henviser til Ludwig & Levine, som efter flere års studier i forbindelse med ændrede bevidsthedstilstande har udarbejdet en liste over kendetegn af disse tilstande. Hvis et eller flere af disse kendetegn er tilstede, kan man tale om ændrede bevidtshedstilstande.
For det første handler det om en forandring i måden at tænke på, dernæst om ændringer i tidsoplevelsen. Tab af kontrol og forandring i de følelsesmæssige udtryk er andre kendetegn, ligesom en ændret kropsoplevelse og forstyrrelser i måden at opfatte omgivelserne på hører med til ændrede bevidtshedstilstande. Desuden taler man om en følelse af ‘det ubeskrivelige’, en følelse af fornyelse og genfødsel, en forandring i livsopfattelse. Endelig hører ekstrem modtagelighed også med under begrebet ændrede bevidsthedstilstande.
Jeg tror, at de fleste jordemødre er stødt på nogle af disse kendetegn i forbindelse med deres arbejde. Det spændende bliver derefter, hvorledes vi jordemødre bedst kan støtte det udviklingspotentiale, der er tilgængeligt så umiddelbart i forbindelse med det at blive forældre.
Et eksempel
Jeg mener, at et godt udgangspunkt er, at jordemoderen er tilstede som en person og fagperson, der selv kan rumme disse følelsesmæssige og regressive tilstande. Efterhånden som erfaringen med jordemoderarbejdet udvides, øges kendskabet til mangfoldigheden af følelsesudtryk under fødslerne.
Så et udgangspunkt er jordemoderens erfaring og hendes fortsatte udvikling, efterhånden som eventuelle vanskeligt håndterbare situationer opstår for jordemoderen.
Et eksempel fra dagligdagen på en fødegang:
En kollega møder mig på kontoret og fortæller om en ung førstegangsfødende (23 år), der græder ukontrollabelt og regredierer til barnestadiet. Denne erfarne jordemoder synes, det er svært at være i kontakt med den unge mor, som opfører sig som et lille barn.
– Hvordan kan hun blive i stand til at være mor, når hun selv opfører sig som et barn ?, spørger jordemoderen.
Kvinden havde givet udtryk for, at det egentligt ikke gjorde specielt ondt, men at gråden gik på, at hun følte sig svigtet af sin egen mor. Jordemoderen havde det ikke nemt med situationen og kunne ikke møde kvinden, der hvor hun var. Kort tid efter fik den fødende kvinde en epiduralblokade.
Måske følte denne kvinde sig endnu engang svigtet ved ikke at blive mødt i sine følelser, denne gang af morsubstitutten, jordemoderen.
Den vækstmulighed, der ligger i denne regredierede tilstand, kunne ikke imødekommes og det svigt, kvinden bærer på fra tidligere, overføres nu muligvis til barnet.
Selvfølgelig har alle vi jordemødre vores forskellige "blinde punkter", hvor vi reagerer uhensigtsmæssigt. Men vi har mulighed for fortsat at være i udvikling, således at vi næste gang, vi møder en kvinde eller mand, der regredierer, vil være bedre i stand til at støtte hende eller ham i den nødvendige regression på vejen mod at forbedre evnerne til at blive forældre.
Her er kollegial eller terapeutisk supervision en oplagt mulighed for at bearbejde vanskeligt håndterbare situationer til glæde for såvel jordemoderen som forældrene.
Regression med støtte
Lige så vigtige er de mange dagligdags situationer, hvor kvinden ændrer opfattelse af tid og sted og giver slip på kontrollen. I disse situationer, der per definition indebærer ændrede bevidsthedstilstande, er muligheden for heling og vækst tilstede ved den rette støtte. Dog er regression og tab af kontrol så angstprovokerende for nogle i vores kontrollerede samfund, at det, uden den rette støtte, også kan udløse neurotiske eller i værste fald psykotiske tilstande.
Her har jordemoderen en overordentligt vigtig rolle som den person, der bliver ved kvindens side og støtter hende der, hvor hun er. Eventuelle smertelindrende foranstaltninger bør gives efter kvindens behov og ikke som jordemoderens eller mandens angstdæmper.
Hvordan støtter vi så i det daglige arbejde disse ‘ganske almindelige’ ændrede bevidsthedstilstande?
Et bud kunne være:
- Jordemoderen er tilstede fysisk og psykisk efter kvindens behov – rummelighed
- Jordemoderen opfordrer kvinden til at følge sin krop og stole på fødselsprocessen
- Jordemoderen skaber ro og respekt omkring kvinden og hendes arbejde
- Jordemoderen forsikrer kvinden om det normale i situationen.
Hvis jeg som jordemoder er opmærksom på muligheden for, at kvinden oplever ændrede bevidsthedstilstande under fødslen, har jeg chance for på rette vis at støtte kvinden og i hvert fald ikke blokere for en mulig helingsproces.
Arbejdet med de psykologiske processer giver desuden jordemoderfaget en spændende og vigtig dimension, som kan være med til at forebygge udbrændthed.
Referencer:
Lisbeth F. Brudal: Endrete Bevissthetstilstander
Lisbeth F. Brudal: Psykiske Kriser i et Nytt Perspektiv
Lisbeth F. Brudal: Fødselens Psykologi, H. Aschehoug & Co, 1983
Stanislav Grof: Introduktion til den indre rejse
Alexander Lowen: Bioenergetik, Borgen, 1988
C. Tart: Altered states of Conciousness, New York 1969
Klaus Gormsen: Ekstasens Nødvendighed, Lindeløvs forlag, 1996
Charlotte Mosbæk: Det nyfødte Barn – De nye Forældre, Hans Reitzels forlag, 1996
Christina og Stanislav Grof: Psykiske Kriser, Borgen, 1992
Helen Wambach: Livet inden Livet, Narayana Press, 1979
Opgaven om "Fødsel og Gestaltterapi" kan fås ved henvendelse til jordemoder og gestaltterapeut Lisbet Hærvig
Løvstikkevej 5
9000 Aalborg
Tlf : 98 18 99 70
E-mail: haervig@remove-this.mail1.stofanet.remove-this.dkhaervig@mail1.stofanet.dk