Det var vel tilrettelagt spin, da regeringen tre dage før offentliggørelsen af det længe ventede udspil til en sundhedsreform lækkede til dagbladet Politiken, at man med reformen ville give alle førstegangsfødende ret til to dages indlæggelse på en barselafdeling eller barselhotel efter fødslen. Med den meget omtalte – men mindre – detalje i den store reform fik regeringen sat fokus på en af de patientrettigheder, som skal være med til at sælge reformen til borgerne.
Tidsskrift for Jordemødre har mødt Ellen Trane Nørby (V), der er sundhedsminister og en af arkitekterne bag udspillet til sundhedsreformen.
Nedlæggelse af de folkevalgte regionsråd er et af de store politiske stridspunkter i forslaget, men ministeren mener, at man vil få et klarere fokus på den sundhedsmæssige drift med fem sundhedsforvaltninger med en bestyrelse på seks personer i hver.
– Vi oplever, at der i nogle regioner er for lidt fokus på den sundhedsmæssige driftsopgave, for man skal også lige drive nogle busser, siger hun.
Ministeren peger på regionernes tøven, da alt tydede på et stigende fødselstal, som et eksempel på ineffektivitet.
– Jeg synes ikke, at regionerne formåede at omstille sig fra faldende til stigende fødselstal. Det forbavser mig til stadighed, at regionerne ikke kunne regne ud, at børnene skulle lande, før de skulle i børnehave og i skole. Og det havde kommunerne forberedt sig på ville ske i stigende tal, siger hun.
Alle vil bedre barsel
Uanset hvordan det kommende valg til Folketinget falder ud, er der grund til at følge op på løftet om bedre forhold til de nybagte familier. I efteråret fremlagde Socialdemokratiet deres bud på et sundhedsprogram, hvor der også er ret til to dages indlæggelse. Regeringens forslag om ret til to dages indlæggelse er resultatet af, at regionerne giver meget forskellige tilbud til de nybagte familier, forklarer ministeren. Og netop de uensartede tilbud skal reformen ifølge Trane Nørby være med til at gøre op med.
– I dag er det i høj grad postnummeret, der afgør tilbuddet i barslen. Og det synes vi ikke, er rimeligt. Man skal som nybagte forældre kunne føle sig trygge for at komme godt i gang med forældreskabet. Og ikke som i for eksempel Region Hovedstaden, hvor man bliver sparket ud efter fire timer, fordi det er det, man politisk har besluttet, siger hun.
Den geografiske ulighed i tilbuddene til familierne er også med til at give social ulighed, mener ministeren.
– Vi har kunnet se i hovedstaden, at dem, der har økonomien til det, de har købt private tilbud ved siden af. Og så får vi et sundhedsvæsen, der bliver delt op i forhold til din økonomiske formåen.
Ministeren forsikrer, at der følger penge med til retten til to dages indlæggelse.
– Ja, der følger øremærkede penge med, forsikrer hun.
Kan man på afdelingerne vælge at bruge pengene på at lave et godt ambulant tilbud om barsel?
– Det her er ikke et: “du skal blive her”. Vi vil have et net, der gør familierne trygge, og det er deres vurdering, hvad de vil. Jeg kan godt se, at der er ansatte på Vive, der gør det til en snak om, at man er rask, når man er gravid. For mig handler det ikke om, om man er rask eller syg, men om den investering, vi gør i en god start på livet, siger ministeren.
Det nære og samarbejdet
Sundhedsreformen lægger op til bedre sammenhæng mellem regioner og kommuner. Sundhedsaftaler og praksisudvalg er blevet snakkeklubber mere end forpligtende fællesskaber, mener Ellen Trane Nørby. Sundhedsfællesskaber, som reformen lægger op til omkring landets 21 akutsygehuse, skal være en forpligtende ramme for samarbejde mellem sygehus og kommuners sundhedsindsatser.
– Samarbejde med sundhedsplejen ude i lokale sundhedshuse for eksempel omkring sårbare gravide skal være stærkere og bedre. Man skal tænke i synergieffekten ved et tættere samarbejde med sundhedsplejen og være opmærksom på, hvad er det for et fagligt miljø, man bliver ansat ind i. For at kunne rekruttere jordemødre er det vigtigt, at vi kan sikre variationen mellem, hvad der sker på fødegangen og andre opgaver. Sundhedsplejersker er jo sygeplejersker. Jeg tror, at man vil se, at det smelter mere sammen ude i det nære sundhedsvæsen, hvor man mere vil kigge på kompetencer, siger Ellen Trane Nørby.
Hvordan vil jordemødrene opleve reformen?
– Fra den ene dag til den anden vil de ikke opleve noget. Det er jo ikke somreformen i 2007, hvor man lagde amter sammen og lige pludselig havde andre arbejdsgivere og ansættelsesforhold. Det man vil opleve, er et langt større fokus på det nære sundhedsvæsen og det samarbejde, der skal være mellem faggrupperne, siger ministeren.
Et løfte op til et valg
Sundhedsministeren viger uden om spørgsmålet om, hvorvidt hun vil foreslå flere rettigheder på svangreområdet – for eksempel ret til fødselsforberedelse.
– Jeg synes jo, at udspillet i januar (’En god og sikker start på livet’. Ældre og Sundhedsministeriet, 2018, red.) sætter en retning. Det er ikke sådan, at man som patient kan sige, at jeg vil have den type medicin og jeg vil have ret til det og det. Det er ikke den måde, vi har organiseret vores sundhedsvæsen, siger hun.
Hvordan vil man sikre, at fødeafdelingerne i højere grad efterlever Sundhedsstyrelsens anbefalinger? Og at man ikke skærer på de “blødere” tilbud?
– Det vil være sundhedsforvaltningerne, der understøtter sundhedsfællesskaberne, der skal sørge for, at man lever op til de faglige retningslinjer. Fødselsområdet er lige så vigtigt som de andre områder. Det forudsætter nogle andre forudsætninger og prioriteringer, siger Ellen Trane Nørby.