– De her kvinder ser bedre ud udenpå, end de er. Det er det, der gør det svært at opdage en fødselsdepression, siger cand. psych. Lise Gullestrup, der har beskæftiget sig med familiedannelse og fødselsreaktioner, siden hun blev uddannet som psykolog i 1973. I dag er Lise Gullestrup en af landets mest erfarne, privatpraktiserende psykologer med speciale i krisebehandling og fødselsdepression. Det er derfor, hun er inviteret med som foredragsholder her på Jordemoderforeningens faglige dag i Odense.
– Vi har lige set et eksempel i Nordjylland, på hvor galt det kan gå, fortsætter hun og henviser til den tragiske drabssag fra Frederikshavn.
Selv om man her sidst i februar endnu ikke har fået vished for, om den unge kvinde befandt sig i en fødselsdepression eller -psykose, da hun kvalte sin ni dage gamle søn, danner sagen en påtrængende aktuel baggrund for dagens emne: ’Perinatal depression – om depression i graviditeten og barselperioden.’
– Vi ved kun, at den 20-årige kvinde tilsyneladende var en velfungerende ung mor, der havde søgt hjælp hos egen læge, hos sundhedsplejersken og på somatisk og psykiatrisk skadestue, og at alle fire instanser havde overset, hvor alvorlig hendes tilstand var. Så vi må nok desværre konstatere, at der er god grund til, at vi bliver klogere på det her område, siger Lise Gullestrup, idet hun fastslår, at 5-10 procent af alle nybagte mødre rammes af fødselsdepression i varierende grad.
Ikke spor tilfældigt
Fødselsdepressionerne rammer langt fra tilfældigt, fortsætter hun. Der vil ofte være tale om pligtopfyldende, dygtige og stræbsomme personer præget af perfektionisme og med et stort kontrolbehov. Altså kompetente kvinder med en fast personlighedsstruktur. Kvinder, der ikke så let falder ned af hylden, som Lise Gullestrup udtrykker det.
– De vil i mange tilfælde være veluddannede og have et godt job, et stabilt parforhold og orden i økonomien, ligesom barnet typisk er et planlagt ønskebarn. Det er kvinder, der virker glade og stærke udadtil, men som samtidig er sårbare og nærtagende og har et stort behov for at præstere og blive bekræftet: ’Klarede jeg fødslen godt,’ kan de finde på at spørge…
I den nyudkomne bog ’Fødselsdepression – der er hjælp at få!’ redegør Lise Gullestrup m.fl. indgående for de psykiske mekanismer, der er i spil. Hun beskriver, at det typisk er kvinder med et såkaldt falskt selv, der under uheldige omstændigheder kuldsejler i mødet med de udfordringer, en nyfødt fører med sig. Kvinderne er styret af, hvad andre mener og kæmper til det yderste for at spille rollen som ’den gode mor,’ mens de inderst inde føler sig afmægtige i forhold til det store ansvar.
Det falske selv
I følge Lise Gullestrup bunder disse kvinders adfærdsmønster som regel i overlevelsesstrategier grundlagt i barndommen.
– En person med et falskt selv er vokset op i et hjem, hvor forældrenes fokus har været et andet sted end på barnet, og hvor der har manglet en følelsesmæssig omsorg. Forældrene kan have været fysisk eller psykisk fraværende af forskellige årsager, forklarer hun.
– Måske oplevede hun også som barn, at hun skulle være på en bestemt måde for at blive set og hørt. At visse egenskaber var uønskede, og at hun måtte tilpasse sig for at opnå forældrenes anerkendelse og kærlighed, fortsætter Lise Gullestrup.
For at overleve i sådan en familie, udvikler barnet en facade, som hænger ved ind i voksenalderen. En falsk facade, som indebærer, at man kapsler sine følelser inde og bagatelliserer sine egne reaktioner. Som voksen vil hun derfor typisk fremstå velfungerende, indtil facaden begynder at smuldre.
– Der kan ske det, at det lille barn prikker hul ind til hendes ensomme, triste jeg, og når hun mærker symptomer på utryghed og ængstelse i rollen som mor – eller måske allerede i graviditeten – vil hun automatisk bruge de mestringsstrategier, hun har med fra opvæksten, forklarer Lise Gullestrup.
Altså ignorerer eller bagatelliserer hun de følelsesmæssige udfordringer, barnet fører med sig, og hun holder det så vidt muligt skjult for omverdenen – nogle gange også for sin partner – hvor slemt hun har det. Hun er en mester i at bide ting i sig, tage sig sammen og sige til sig selv, at ’det er også noget pjat… det er bare fordi, jeg er så træt.’
At prikke hul på skallen
For jordemødre og andre kan det være en enorm udfordring at få hul igennem til sådan et menneske. En god iagttagelsesevne kombineret med kendskab til fødselsdepressionens indre væsen er basale redskaber. Desuden kræver det en klog kontaktstrategi, hvor man holder den samme stemning som kvinden – neutralt, ikke for følelsesfuldt – og sidst men ikke mindst skal man tro på sin egen mavefornemmelse fremfor på, hvad kvinden siger, gennemgår Lise Gullestrup.
– Det typiske er, at disse kvinder opfører sig neutralt, venligt og imødekommende, også overfor jordemoderen. Det hele foregår på overfladen, så de bedre kan holde deres psykiske kaos skjult, og som regel vil der ikke være noget vundet ved, at man braser igennem deres forsvar. Man risikerer, at de lægger yderligere afstand både til sig selv og til jordemoderen, forklarer Lise Gullestrup.
Derfor skal man passe på med at være konfronterende, eller at forfølge et spor alt for åbenlyst, som hun siger.
– Spørg i stedet til faktuelle ting: ’Hvad laver du med dit barn i løbet af en dag?’ ’Hvordan gør I, når I står op?’ Eller ’Hvad vil du bruge den sidste måned af din graviditet til? Og hvis man vælger at spørge direkte, så gør det hensynsfuldt, med respekt for personens grænser: ’Jeg kan tage fejl, men jeg fornemmer, at….sådan og sådan,’ forklarer hun videre.
Almengørelse er en anden metode.
– Fortæl om, hvordan andre kan have det, så det gøres lovligt for kvinden at have det anderledes, end hvad det idylliserede billede af moderskabet lægger op til, forklarer Lise Gullestrup.
Hendes erfaring siger, at de fleste får det bedre alene ved, at de vover sig ud af deres skal og fortæller om, hvordan de har det. I mange tilfælde vil samtalen altså være behandling i sig selv, mens man i alvorligere tilfælde må henvise kvinden til en terapeut eller til egen læge og videre derfra til en psykiater, som kan vurdere et eventuelt medicineringsbehov.