Fødsel hjemme mod anbefaling

Alle gravide har ret til at føde hjemme. I nogle tilfælde fraråder jordemødre og læger det på grund af forøget risici. For eksempel, hvis kvinden tidligere har fået kejsersnit. Ganske få kvinder vælger at trodse anbefalingen og planlægger en hjemmefødsel. Derefter er samarbejdet mellem jordemoderen og den gravide af ekstra stor betydning for tilfredshed og sikkerhed.

Lise Quist (fra venstre) Trine Uldbjerg og Elsebeth Sønderskov udgør et kendt jordemoderteam, der blandt andet tager sig af kvinder tilknyttet Skejby Sygehus, der ønsker at føde hjemme. De har dermed også kontakt med kvinder, der vælger hospitalet fra, selvom jordemødrene fraråder at føde hjemme.

Det er ikke længere kun jordemoderen eller lægen, der har faglig indsigt i graviditet og fødsel. Mange gravide og deres partnere forbereder sig grundigt, før de træffer beslutninger om for eksempel prænatale undersøgelser, igangsættelse og fødested. De kender deres rettigheder og stiller måske krav, som ikke umiddelbart passer ind i det offentlige sygehusvæsen. Systemet bliver dermed udfordret på de anbefalinger og retningslinjer, som jordemødre og læger arbejder efter.

På Facebook findes en lukket gruppe med navnet ’Fødsler på trods af generelle anbefalinger’. Gruppen har 1.100 medlemmer og er ”tænkt som erfaringsudveksling og støtte for kvinder, der har haft eller ønsker en hjemmefødsel eller anden form for fødsel på trods af, at de ikke falder inden for rammerne for lav-risiko fødsler og dermed bliver frarådet at føde hjemme eller på den måde, de måtte ønske” (citat fra gruppens målsætning).

Mange jordemødre kender gruppen, og nogle er blevet accepteret som medlemmer efter løfte om, at gruppens brugere ikke bliver udsat for ”skræmmekampagner”. Det præciseres videre, at gruppen”er beregnet til at give støtte til kvindens valg uanset, hvad det måtte være” (citat fra gruppens målsætning).

Hjemmefødslerne på Aarhus Universitetshospital Skejby varetages af fødestedets fire kendt jordemoder-ordninger (KJO). Her har man erfaringer med kvinder, der ønsker at føde hjemme, mens jordemødrene af forskellige grunde helst så dem føde på hospitalet.

Det stigende antal kvinder, der ønsker at føde hjemme, har også ført til flere, der ønsker at føde hjemme mod anbefaling.

Håndteringen af disse forløb, kommunikationen med kvinden og hendes partner og alternative løsninger bliver løbende diskuteret og evalueret blandt de århusianske hjemmefødselsjordemødre. Deres oplevelse er, at det for det meste lykkes – sammen med parrene – at finde løsninger, der både dækker de kommende forældres behov og ønsker og er til at leve med for jordemødrene, der skal varetage fødslerne.

Du har ret til at føde hjemme 
– Man har ret til at føde hjemme. Og det er en ret, som vi skal værne om og være stolte af, siger Trine Uldbjerg, der arbejder som kendt jordemoder ved Aarhus Universitetshospital, Skejby.

Og netop retten til at føde hjemme med assistance fra en jordemoder er noget af det første, som Trine Uldbjerg og hendes to jordemoderkolleger i teamet, Lise Quist og Elsebeth Sønderskov, understreger, når de møder kvinder, der gerne vil føde hjemme. Det får ofte paraderne ned, hvis der er brug for det. Samtalens indledning er den samme selvom jordemoderen i forvejen ved, at kvinden tidligere har født ved kejsersnit eller har haft en større blødning. Forhold, hvor man anbefaler fødsel på hospital med mulighed for overvågning af fosteret og hurtig indgriben.

På Skejby kan antallet af kvinder, der føder hjemme trods anbefaling om at føde på hospital, årligt tælles på under to hænder. I 2018 var der syv kvinder, der fødte hjemme mod anbefaling. Dertil kommer et større antal kvinder, der starter med gerne at ville føde hjemme, selvom de for eksempel tidligere har fået kejsersnit. Efter en snak med KJO-koordinator Trine Uldbjerg, der tager sig af visitationen, vælger langt de fleste dog at føde på hospital. Ofte med en individuel plan, der kan dække kvindens behov.

Forarbejdet er vigtigt, når jordemødrene første gang møder en kvinde, der har udtrykt ønske om at føde hjemme, men hvor forhold hos kvinden eller tidligere komplicerede fødselsforløb potentielt kan give en forøget risiko for mor og barn. Hvorfor fik hun kejsersnit? Hvad skyldtes blødningen? Bliver hun medicineret og med hvad?

-Vi læser journalen grundigt inden første konsultation, så vi ved så meget som muligt om lige denne kvindes forhold, siger Trine Uldbjerg.

Men det allervigtigste er at møde kvinden, hvor hun er. Og lytte.

– Jeg spørger hende om hendes tanker om den forestående fødsel og får hende til at fortælle sin historie. Det er vigtigt at lytte grundigt, siger Trine Uldbjerg.

Men på et tidspunkt kommer det svære punkt i samtalen: Når jordemoderen skal fortælle kvinden, at hun ikke kan anbefale en hjemmefødsel. Og det kan være noget af en balancegang.

– Det er en knivsæg, vi går på. På den ene side lægger vi vægt på, at det er en ret at føde hjemme med en jordemoder. På den anden side så er vores primære fokus at beskytte både kvinden og barnet og bringe dem sikkert igennem, siger Trine Uldbjerg.

Hun oplever også balancegangen i forhold til hjemmefødslens ry og rygte. Hvis en fødsel i hjemmet går galt, risikerer opbakningen til kvinders mulighed for selv at vælge fødested at lide overlast.

Klar tale 
Kvinden har krav på at vide, hvorfor jordemødre og læger i nogle situationer fraråder en hjemmefødsel. Og det kan kræve mod at stå ved sin faglighed.

– Vi er meget ærlige, når vi uddyber, hvorfor vi ikke kan anbefale en hjemmefødsel. Og nogle gange lægger vi heller ikke skjul på, at vi mener, at vi ved bedst. Men det er samtidig vigtigt, at vi ikke forholder os firkantet til alle retningslinjer. Retningslinjer er netop retningslinjer og ikke instrukser og de skal læses i sammenhæng med den enkelte kvindes forhold og præferencer, siger Lise Quist.

Elsebeth Sønderskov supplerer:

– Vi forholder os meget konkret til den enkelte kvindes situation og taler om faktisk risiko for netop hende, siger hun.

I den indledende samtale bliver alternative løsninger også præsenteret. Det kan være, at parrets ønsker om hjemlige omgivelser kan genskabes på en fødestue med LED-fyrfadslys, musik eller billeder.

– Efter samtalen kender de min holdning og jeg opfordrer dem til at gå hjem og tænke over det. Jeg fortæller også, at jeg vil gå tilbage og tale med mine kolleger i teamet om samtalen og det videre forløb, siger Trine Uldbjerg.

Hvis kvinden fastholder et ønske om at føde hjemme mod anbefaling, så inddrages overlæge Rikke Bek Helmig, som parret inviteres til samtale med.

– Vi har et fast samarbejde med Rikke, der er skarp på tal og sikkerhed og god til at formidle det uden, at det bliver til en skræmmekampagne. Det er en klar fordel, at det er en læge med stor erfaring med disse problemstillinger, vi henviser til, siger Trine Uldbjerg.

Fødeplanen 
Når de kommende forældre mod anbefaling har truffet beslutningen om at stile mod en hjemmefødsel, så er jordemødrenes og lægens næste opgave at lægge en plan sammen med parret, der forsøger at tage højde for den forhøjede risiko, som netop deres fødsel kan byde på. De tre jordemødre lægger vægt på, at sikkerheden for mor og barn er deres primære fokus, men når det er sagt, så handler det om at komme overens med en plan, som både jordemødre og forældrene er trygge ved.

– Vi bliver ikke ved med at fremhæve risici. Hvis vi fortsætter med at køre frem med det, så dræber vi parrets tillid til os og til, at fødslen vil gå godt og det er der ikke nogen gevinst ved. Der skal også være plads til glæde, siger Elsebeth Sønderskov.

Hvis der er forhold under en graviditet, der ændrer sig, kan det dog blive aktuelt igen at tage spørgsmålet om risiko op.

– I forhold til journalføring i disse forløb er det naturligvis yderst vigtigt, at vi løbende tydeligt dokumenterer, at kvinden er informeret om, at hendes valg af hjemmefødsel er mod sundhedsfaglig anbefaling, siger Trine Uldbjerg.

Ved planlagt hjemmefødsel er en af de kendte jordemødre altid på besøg i hjemmet i uge 35. graviditetsuge og ved denne samtale bliver den endelige fødeplan aftalt, og mulige scenarier ved fødslen bliver ridset op. Hvis det er en kvinde, der tidligere har fået kejsersnit og vil føde hjemme denne gang, vil det fx være vigtigt at tale om overvågning af fosteret. På en fødeafdeling ville man have anbefalet kontinuerlig overvågning.

– Jeg fortæller parret, at man med kontinuerlig overvågning kan se tegn på truende ruptur, og at vi derfor ved hjemmefødslen vil lytte meget ofte. Men at dette stadig ikke vil give den samme sikkerhed for fødslen som på fødeafdelingen, siger Elsebeth Sønderskov.

Hos en kvinde, der har blødt meget ved en tidligere fødsel, vurderes risikoen ud fra, om blødningen skyldtes atoni eller en bristning. Men under alle omstændigheder vil jordemoderen anbefale, at kvinden i starten af hjemmefødslen får lagt et perifert venekateter, så der hurtigt kan iværksættes relevant blødningsbehandling.

I nogle tilfælde vil det også være relevant, at der kommer to jordemødre ud til en fødsel. Det er afdelingsjordemoder Ann-Birgitte Havelund Nielsen, der tager stilling til, om der kan afsættes to jordemødre til en hjemmefødsel. I overvejelserne ligger hensynet til mor og barns sikkerhed, men også til jordemødrenes ve og vel.

– Det sætter selvfølgelig noget i gang hos jordemødre, der skal ud til en hjemmefødsel, som de helst så foregå på et sygehus. Og derfor er det vigtigt, at de sammen har forholdt sig til fødeplanen forinden og at der er mulighed for faglig supervision både før og efter fødslen, siger afdelingsjordemoderen.

Der er nogle forhold, hvor jordemødrene er bekymrede – og med god grund mener hun.

– Hvis kvinden ved en tidligere fødsel har haft skulderdystoci, så er der altid en ekstra jordemoder med ude, siger hun. Det er vigtigt at beslutningerne tages i samarbejde med kvinden, da det ofte handler om kvinder, der tidligere har følt sig kørt over af systemet. Men igen så handler det også om jordemødrenes arbejdsmiljø og mulighed for at give den fagligt bedst mulige behandling og omsorg.

– Det er svært som jordemoder at være til stede i hjemmet, hvis man er uønsket, siger hun.

Ved alle hjemmefødsler anbefales det, at der er en ekstra person til stede i hjemmet ud over en partner.

Fødslen 
Når en kvinde stiler mod at føde hjemme mod givent råd, så orienteres alle hjemmefødselsjordemødrene, da de fungerer som hinandens back-up på hjemmefødsler.

Når fødslen er i gang orienteres afdelingsjordemoderen og den vagthavende kliniske jordemodersupervisor og den vagthavende jordemoder fra teamet tager ud i hjemmet. Alt efter hvordan det er aftalt, kommer der endnu en jordemoder ud på et tidspunkt i forløbet. Denne jordemoder er oftest en jordemoder fra fødegangen.

– Det er vigtigt, at man som jordemoder er sikker på, at kvinden kender og forstår den øgede risiko, der kan være for hende ved at føde hjemme. Men vi lader ikke vores forbehold fylde rummet. Kvinden og eventuelt en partner har ved deres fulde fem truffet en beslutning og hvis alt er vel forberedt, så kan vi faktisk være med til at minimere risikoen ved deres valg. Man skal jo heller ikke være blind for, at man er i risiko for at få flere indgreb, når man føder på et hospital. Indgreb, der for eksempel kan føre til øget blødning eller til kejsersnit, siger Lise Quist.

Hun og de andre jordemødre respekterer de kvinder, der stiller sig op imod systemet. Kvinderne har ofte sat sig ganske godt ind i sagerne, ofte så godt, at de kan sætte diverse risici over for hinanden og i en sammenhæng med de fordele, de ser ved at føde hjemme. Der kan ikke gives en samlet karakteristik af de kvinder, der vælger at føde hjemme mod givent råd. For nogle handler det om, at man vil være sikker på at blive hørt, når der skal træffes beslutninger. Og fælles beslutningstagen har de bedste betingelser, når man kender hinanden godt.

For andre handler det om angst for systemet eller tidligere erfaringer med at være blevet overhørt af det.

– Hannah (se artiklen ‘Jeg er gravid, jeg er ikke syg’) er et eksempel herpå, da hun valgte at holde fast ved sit ønske om at føde hjemme. Hannah var meget optaget af at leve op til sit ansvar for at måle blodsukker og var indstillet på at reagere på det. Hun havde malket ud inden fødslen og købt modermælkserstatning og var i det hele taget indstillet på at ændre kurs og blive overflyttet, hvis der var brug for det. Og sådan er det for langt de fleste, der vælger hjemmefødsel mod anbefaling, siger Lise Quist.

Megen læring 
Det er lærerigt at arbejde med kvinder, der vil føde hjemme mod anbefaling. Fødselshjælperne skal være inde i den forskning eller anden evidens, der ligger bag en anbefaling og risici skal vurderes op mod kvindens ønsker og behov. Og man skal være parat til at finde alternative løsninger.

De århusianske hjemmefødselsjordemødre kan kun komme i tanker om én hjemmefødsel mod givent råd, hvor barnet måtte genoplives og det er selvfølgelig en meget svær situation at stå i som jordemoder.

– Men hvis kvinden er godt informeret og godt forberedt, så vil/bør det ikke traumatisere mig, hvis en risiko bliver til en virkelig hændelse, siger Lise Quist.

På facebookgruppen ’Fødsler på trods af generelle anbefalinger’ står der i målsætningen for gruppen:

”Vi gør det hver dag – vurderer en risiko – vælger at ignorere den, fordi vi føler, at vores behov og ønsker opvejer risikoen. Hver gang vi sætter os ind i en bil … eller sender vores kære små afsted i skole på cykel. Vi VED, der er en risiko! Men vi har ikke behov for, at nogen fortæller os hvor stor en risiko, der er for at vores barn dør hver morgen, når vi sender dem afsted. Statistisk set ville det være sikrere at sende dem med bussen, men vi vælger anderledes. På samme måde kan en gravid vælge at gå imod anbefalingerne, uden at hun bør ses på som en uansvarlig mor. Hvis man har valgt at gå imod anbefalingerne, vælger man at hvile i det valg og ikke fokusere på risikoen, ligesom vi gør, når vi sætter os ind i en bil eller sender vores børn afsted på cykel”.