Der er stille og umiddelbart næsten mennesketomt, da tidsskriftets udsendte ankommer til fødeafdelingen på Skejby Sygehus. Bag skranken lige inden for døren sidder en sekretær, der viser videre til vicechefens kontor. Tidsskriftets udsendte har sat Lone Holleufer, vicechef på fødeafdeling 1, og to jordemødre stævne for at de kan fortælle om, hvordan det er at arbejde på fødeafdelingen, der for et år siden, ganske uønsket, kom i fokus i jordemoderverdenen, da antallet af jordemoderkonsultationer blev skåret ned til et minimum.
Intet tyder på, at vi befinder os på landets næststørste fødeafdeling med 4.500 fødsler årligt. Det eneste, der bryder stilheden, er skramlen fra en tekniker, der kommer for at aflevere en slikautomat. Der er lidt uklarhed om hvem, der har bestilt sådan en, men efter et par telefonopkald for at få det opklaret, viser det sig, at automaten skal stå i opholdsstuen ved siden af to andre automater, og freden sænker sig igen. Alle jordemødrene er optaget på fødestuerne, for trods det rolige indtryk afdelingen giver, er der en del fødsler i gang.
– Vi kan have det så roligt, fordi vi har delt den store afdeling op i tre mindre enheder, forklarer Anja Vamberg, der sammen med Githa Cajus er mødt op henholdsvis før en aftenvagt og efter en nattevagt for at fortælle om jordemoderlivet på den store specialafdeling. Men det er ikke de fysiske omgivelser alene, der er med til at sikre rolige og trygge rammer om fødslerne. Det handler også om etik, menneskesyn og kollegialt sammenhold, mener de to jordemødre.
– Det grundlæggende syn på fødslerne her er, at de tager den tid, de nu tager. Vi følersjældent et pres fra de kliniske jordemodervejledere for, at det vist er på tide at få "ryddet op" på gangen. Og så er både jordemødrene og lægerne her gode til at tage individuelle hensyn, altså at imødekomme mennesker hvor de er, siger Githa Cajus.
God tid
Fødeafdelingen på Skejby Sygehus var en af de afdelinger, der lå i den pæne ende i Sundhedsstyrelsens opgørelse over sandsynligheden for, at der uafbrudt er en jordemoder tilstede under den aktive del af fødslen. – Vi har god tid til de fødende og er kun meget sjældent nødt til at passe flere fødende på en gang, fortæller Anja Vamberg. Det, kombineret med en god arbejdsmoral, et godt kollegialt sammenhold og de gode fysiske rammer, er med til at gøre det attraktivt at arbejde på den århusianske fødeafdeling. Men der er også andre forhold, der har betydning for trivslen på arbejdspladsen.
– Vi kan være sikre på, at overenskomsten bliver overholdt – der er ikke nogen, der forsøger at gradbøje den, siger Anja Vamberg, der netop er tiltrådt som tillidsrepræsentant.
– Og så er der kort vej mellem centerjordemødrene og vicecheferne og det er med til at sikre gode kommunikationsveje, fremhæver Anja Vamberg.
Kernen smuldrer
Men ikke alt er lutter idyl. Da samtalen drejer over på den del af jordemødrenes arbejde, der ikke handler om selve arbejdet på fødestuen, bliver tonen skarpere. Respekten om jordemoderfaget og for hvad et par jordemoderhænder kan udrette, er dalende, er de tojordemødre enige om. – Det er som om, kernen i jordemoderfaget er ved at glide os af hænde. Vi er efterhånden kun risikoopsporende og endda kun på de fysiske områder. Vi har for eksempel ikke mulighed for at lære kvinden så godt at kende, at vi får mulighed for at forudse en risiko for fødselsdepression, siger Anja Vamberg med klar adresse til det stærkt amputerede tilbud, de århusianske kvinder får på det forebyggende og sundhedsfremmende område. Flergangsfødende får tilbud om tre konsultationer hos en jordemoder i løbet af graviditeten, første gang i 28. graviditetsuge. De førstegangsfødende får fire konsultationer. Første gang afsættes der 40 minutter til samtalen derefter 20 minutter. Fødselsforberedelse er der ikke noget af. Alle flergangsfødende, der har født normalt, går hjem ambulant efter ca. fire timer i afdelingen og bliver døgnet efter ringet op af den jordemoder, som har vagt.
– Vi tilbyder at komme ud på et besøg, men der er ikke ret mange, der siger ja tak hvilket desværre nok hænger sammen med, at de ofte ikke føler vi har tid.
Alle fødende har tilbud om en barselssamtale med den jordemoder de har født med. Den nybagte mor skal selv ringe og bestille en tid til samtalen.
Fødselsforberedelse under fødslen
– Vores muligheder for at lære kvinden at kende og hun os, er nu så dårlige, at det giver en stærk følelse af ikke at kunne gøre arbejdet optimalt, siger Anja Vamberg.
– Mange af os giver ekstra tider og har derfor konstant over- eller merarbejde på vores konsultationsdage. Det lykkes også for mange at slå nogle tider sammen og helt uofficielt holde et fødselsforberedelseskursus over et par gange. Jeg gør det selv, og det er lige så meget af hensyn til mig selv, for at kunne forsvare mit arbejde fagligt, siger Anja Vamberg, der har overvejet at forsøge at blive helt fri for at have konsultation på de givne betingelser.
Den svære dokumentation
Githa Cajus varetager sammen med to andre jordemødre en konsultation for etniske kvinder i Gjellerup. Denne konsultation er ikke ramt af besparelser, og det skyldes blandt andet, at konsekvenserne af besparelser ville blive meget tydelige og vise sig hurtigt, mener Githa Cajus. Det er derimod sværere at dokumentere konsekvenserne af besparelser på sundhedsfremme og forebyggelse på de store velfungerende grupper af kvinder.- Vi er generelt for dårlige til at dokumentere effekten af vores arbejde. Men det er svært at dokumentere virkningen af sundhedsfremme, som handler om at være katalysator for det gode liv. Det forstår lægerne ikke, mens de kan se, måle og forstå effekten af en særlig indsats overfor gemellimødre, rygestopkurser og etniske gravide – og på de områder er der da heller ikke blevet sparet, siger Githa Cajus, der synes, at mange ting efterhånden styres fra Sandbjerg.
– Når lægerne kommer hjem fra Sandbjerg-møderne, ændres procedurebogen uden, at jordemødrene har gennemgåettilsvarende proces som lægerne. Vi bliver orienteret, men vi deltager ikke i en proces, der gør os klar til eventuelle ændringer, og hvor vi påvirker beslutningerne. Der er ikke længere tale om en dialog, siger Githa Cajus.
Dårligt arbejdsmiljø
Siden fødeafdelingen i 1996 flyttede fra lokaler på Kommunehospitalet inde i Århus til det nybyggede sygehus fem kilometer fra Århus centrum har afdelingen været delt op i mindre enheder, der alle varetager en blanding af normale og komplicerede fødsler. I forberedelsen af den nye afdeling var det aldrig alvorligt på tale at oprette en klinik for normalt fødende, som man gjorde på de københavnske fødeafdelinger i midten af 90’erne. I en artikel i Tidsskrift forJordemødre om oprettelsen af de nye fødeafdelinger på Skejby Sygehus er jordemødre citeret for at "klinikker er for københavnere, der ikke formår at holde lægerne væk fra de normale fødsler".
Kort tid efter at afdelingen var flyttet til Skejby Sygehus, viste en rapport fra Arbejdstilsynet, at normeringsforholdene på afdelingen var så ringe "at der er forhold i jordemødrenes arbejdsmiljø, som kan medføre en øget risiko for udvikling af psykiske og fysiske helbredsskader på både kort og lagt sigt". Forventningen om at de nye lokaler skulle afhjælpe problemerne, viste sig ikke at holde stik. Tværtimod skulle det vise sig, at det gik ud over fleksibiliteten at skulle bemande tre afdelinger mod før en. En midlertidig lukning af den ene afdeling løste ikke problemet, og den lokale sikkerhedsrepræsentant tilkaldte Arbejdstilsynet, der udover bemandingsproblemet påpegede vigtigheden af at jordemødrene fik mulighed for at udføre arbejdet på en ordentlig og kvalitativ måde. I modsat fald kunne det føre til stress og udbrændthed. Bevæbnet med rapporten fra Arbejdstilsynet og opgørelser over det store antal overarbejdstimer og ekstra vagter, som jordemødrene blev pålagt, lykkedes det Lone Holleufer, der dengang var tillidsrepræsentant, at få sygehusledelsen til at sætte normeringen op, så også spidsbelastninger kunne klares tilfredsstillende.
Normering skulle holdes
Lone Holleufer er i dag vicechefjordemoder. Det var hun også i foråret 2003, da chefjordemoderen valgte at sige sin stilling op på et tidspunkt, hvor sygehusledelsen havde varslet besparelser på 2,5 procent på al løn på sygehuset. Lone Holleufer blev konstitueret som chefjordemoder og skulle stå for besparelserne.
– Jeg var ikke i tvivl om, at besparelserne ikke måtte komme til at betyde, at normeringen på fødegangen blev forringet. Vi vidste at fødselstallet ville stige og vi har prøvet, hvad det vil sige at have en for lav normering her på stedet. Derfor valgte jeg og vicechefjordemødrene sammen med blokledelsen og sygehusledelsen, at vi ville bevare den normering, som Jordemoderforeningen hjalp os med at få igennem i 1998, da det hele var ved at bryde sammen. Skejby er en specialafdeling med landsdelfunktioner og det kræver en ordentlig normering for at blive varetaget forsvarligt, fortæller Lone Holleufer.
Men så skulle besparelserne hentes et andet sted, og når det handler om jordemoderlønninger var der ikke andet for end at se på jordemødrenes arbejde i primærsektoren. Man nøjedes ikke med at kigge – sparekravet krævede, at der blev skåret dybt (se nederst).
Pest eller kolera
Det var et valg mellem pest og kolera, siger Lone Holleufer om besparelserne på det forebyggende arbejde. Men det er forsvarligt, pointerer hun.- Undersøgelser viser, at flergangsfødende med en normal graviditet, fødsel og barsel bag sig for langt flertallets vedkommende føder normalt igen. Så ja, det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, det vi gør. Og nej, vi kan ikke kalde det, vi laver, for sundhedsfremme, som Sundhedsstyrelsen beskriver det. Men vi tilbyder stadig de vigtigste af de kontroller, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, siger Lone Holleufer, der ser det som en stor svaghed, at de flergangsfødende først ser en jordemoder så sent i graviditeten og at fødselsforberedelsen er væk.
– Ja, det er et dilemma, at vi ikke kan forberede kvinderne på, hvad der venter dem, men jeg tror ikke på, at det hjælper at skære lidt her og lidt der, når man skal spare i den størrelsesorden. Nogen vælger så at spare på normeringen på fødegangen, mens vi altså valgte arbejdet i graviditeten. Der står ikke nogen steder, at kvinderne har ret til fødselsforberedelse, det er et tilbud amterne kan give, hvis de vil. Det er i det hele taget et problem, at en stor del af svangreomsorgen kun er baseret på faglige henstillinger og ikke på rettigheder, siger Lone Holleufer, der synes, hun manglede opbakning fra andre fødesteder, da hun skulle svinge sparekniven.
– Jeg havde brug for dokumentation fra andre steder på effekten af det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, de laver. Hvis jeg var blevet præsenteret for det, så havde jeg set anderledes på sagen. Men det er et problem, at vi har så lidt dokumentation på det område. Og uden dokumentation kommer man ikke ret langt i en diskussion om ressourcer, siger Lone Holleufer.
——————————————————————————————–
Svangreomsorg i Århus
– Fødselstal i 2003: 4.734
– Flergangsfødende får tre jordemoderkonsultationer
– Førstegangsfødende får fire jordemoderkonsultationer
– Der tilbydes ikke fødselsforberedelse
– Alle gravide tilbydes prænatal screening i form af nakkefoldscanning og doubletest
– Århus Jordemodercenter er delt i fire centre, der bor og samarbejder med sundhedsplejerskerne i Århus Kommune
– Fødeafdelingen er delt op i tre sidestillede afdelinger
– Hver afdeling ledes af en vicechefjordemoder med ledelsesmæssige, administrative og udviklingsmæssige opgaver
– Normering:
Der er tilsammen seks jordemødre og tre sosu-assistenter i fast vagt på de tre afdelinger
I dag- og aftenvagt er der også en sekretær
Der er tre jordemødre og en sosu-assistent i døgnvagt
Der er en klinisk instruktionsjordemoder i døgnvagt fra vagtværelse
– Der er i alt ansat 54 centerjordemødre
– Jordemødrene arbejder ikke på svangre- eller barselafdeling
Det kan mærkes på fødegangen, når der skæres i primærsektoren. Kvinderne kommer tidligere ind i fødslen og jordemødrene må sende en del hjem igen, fordi de er kommet for tidligt ind på fødegangen.
– Mange kommer for tidligt, fordi de simpelthen ikke ved hvordan en fødsel starter og hvor ondt, det gør. Det belaster selvfølgelig afdelingen, og det er også ubehageligt for kvinden, hvis hun ikke ved, hvad der skal ske, siger Anja Vamberg. En opgørelse over ambulante og telefoniske henvendelser til fødeafdelingen skal være med til at vise, om stigningen i henvendelserne er reel.
– Vi må ofte lave et lynkursus i fødslens forløb på fødestuen, når kvinden kommer ind og måske er i fødsel og det er altså ikke det rigtige tidspunkt. Nå først fødslen er i gang skal kvinden vide, hvad der skal ske, hvordan barnet trænger ned og livmoderen åbner sig, for at hun kan føle sig tryg. Det er ikke noget hun skal have tegnet og forklaret på fødestuen, siger Githa Cajus.
 |